Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 13. december 2009

3. søndag i advent

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Evangeliet: Zakarias' lovsang
Johannes' far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: »Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, den ed, han tilsvor vor fader Abraham: at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.« Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.

Luk 1,67-80



I dag hører vi om præsten Zakarias - det er ham, der er far til Johannes Døberen. For at forstå stykket i dag, hvor Zakarias lovpriser sin søn, så skal vi lige have forhistorien med, som den står beskrevet i Lukas evangeliets første kapitel. Og nu skal vi bruge vores forestillingsevne. Prøv at forestil jer følgende:

Præsten Zakarias går ind i sit tempel og nu skal han til at bringe et røgelsesoffer på alteret. Det er Zakarias, der har vagten den dag i templet - valgt efter lodtrækning blandt templets øvrige præster. For Zakarias tegner dagen til at blive helt normal. Vi kan ikke vide - hvad Zakarias ellers ville have brugt dagen på, hvis ikke loddet var faldet på ham den dag, men nu går han i hvert fald ind i templet og tænder offerrøgelse ved alteret - i øvrigt på dét sted i templet, hvor kun præsten kan befinde sig. Og pludselig, medens Zakarias står dér, dukker der en person op ved siden af ham. Og Zakarias bliver forskrækket. Lige som vi alle bliver bange eller forskrækket ved pludseligt at møde en anden person dér, hvor man regner med at man er helt alene. Forskrækkelsen i den situation kan sammenlignes med en tyveknægt, der bliver forskrækket i det øjeblik han bliver taget på fersk gerning af ejeren til de ting, som han lige troede kunne stikke af med i al ubemærkethed. Eller når man er på arbejde og man står stille og roligt og er i gang med sit arbejde, så vender man sig om og opdager, at chefen står bag en og smiler. Egentlig er der ikke noget at være bange for, men kroppen er automatisk på vagt. Og i templet ser Zakarias, at er det ærkeenglen Gabriel, der pludselig er dukket op og Zakarias ved nu, at englen er kommet med et budskab til ham. Ærkeenglen Gabriel har et godt budskab med til den rystede Zakarias - han siger: Zakarias - du skal være far til en lille dreng. Du skal være far til en søn, der skal være dig til fryd og glæde. Zakarias lytter til ordene om hans kommende søn, der skal blive stor for Gud og vende folket om til Gud igen. For den kommende søn skal bane vejen for noget større, som det hedder. Og sønnen skal have navnet Johannes.

Og nu står Zakarias altså og lytter til englens ord. Og Zakarias’ tanker til de mange år hvor han og Elisabeth forgæves havde forsøgt at få børn . Og Zakarias har svært ved at tro englen ord, så han siger "Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo gammel mand", Og fra det øjeblik bliver Zakarias gjort stum af Gabriel. Zakarias mister simpelthen mund og mæle.

Så går der flere måneder. Og Zakarias er stadig stum efter mødet med englen. Og så endelig en skønne dag føder Elisabeth det lille barn. Og barnet får navnet Johannes. Og på ottende dagen efter fødslen skal Johannes - efter jødisk skik - omskæres og den dag genvinder Zakarias sit mæle igen.

Og Zakarias bryder nu ud i den lovsang til Gud og til sin søn, som er teksten til i dag.

I lovsangen udtrykker Zakarias sin glæde over, at Gud har besøgt sit folk. Det er det billede Zakarias bruger. - At Gud har besøgt sit folk. At Himlen har besøgt jorden. Og jorden bliver aldrig den samme igen. Fra det øjeblik er der noget i det jordiske liv, som er grundlæggende forandret. Det er det Zakarias kan se nu - derfor synger han lovsang.

Jeg kan ikke lade være at tænke på den måde Zakarias får besøg på i templet. En engel kommer pludseligt til ham. Det er da et bemærkelsesværdigt besøg. Det kan man da kalde et uanmeldt besøg.

Og det kan skam være dejligt at få uanmeldt besøg. Mon ikke I har det som jeg - at I har mange erindringer fra jeres liv og barndom om uanmeldte besøg? Jeg kan huske fra min barndom - at det var dejligt at få besøg - og i særdeleshed dejligt at få uanmeldt besøg hjemme hos os. Det kunne være noget familie, der startede bilen og kørte en aftentur for at gøre besøg. Eller det kunne være mine forældres naboer eller venner fra landsbyen, der pludseligt dukkede op en aften. Men uanset hvem det var, så var det altid noget særligt - at få uanmeldt besøg. For så skete der noget særligt. Vi livede op. Mor fik travlt. En kost fór hen over gulvet, en kaffemaskine blev sat i gang og duften af nybrygget kaffe bredte sig. Noget lækkert spiseligt blev fundet frem og pænt anrettet. Og medens kaffen blev drukket - blev der sommetider tændt en cerut og røgen fra cerutten bølgede op under loftet.

Jo - de uanmeldte besøg var egentlig den største oplevelse - når jeg tænker tilbage. For det havde overraskelsen med sig. Det blev til en uventet forlængelse af dagen. En ekstra fornøjelse. Og der blev snakket, grinet, og drukket kaffe. Og det blev sommetider sent. Og som barn gik man glad i seng, for der sket noget nyt og spændende, der brød den daglige rytme.

Og hvis I ellers kan nikke genkendende til den erfaring, så kan vi jo i dag - med voksne øjne - filosofere lidt over - hvad det var, der gjorde de uanmeldte besøg den gang til noget særligt? Det var vel det forhold at en lille familie, som måske var ved lukke ned for natten, blev åbnet igen ud mod den lidt større verden. Der kom lys og liv ind i stuen. Og vi livede op.

Og det billede af familien, der får uanmeldt besøg - kan vi så bruge i forhold til dagens tekst - hvor Zakarias får uanmeldt besøg af englen, der lover ham sønnen Johannes. Og Johannes - der senere får med tilnavnet døberen vokser op med kun et mål i liv sit liv: at vise hen til sin efterfølger; Guds søn, Jesus Kristus. Det er den egentlige glæde i dagens evangelium, at vi får uventet besøg af englene, som åbner vores dør, åbner vores hus - åbner vore verden. Og lyset fra en anden verden lyser på os - og opliver os. Zakarias bruger et fantastisk billede i sin lovsang: Solopgangen fra det høje skal besøge os, som sidder i mørke og dødens skygge. Og Zakarias stråler af glæde -for han kan se solopgangen fra høje.

Og os som nu sidder her midt i december måned, vi kan måske mærke mørket mere end lyset. Det er mørkt, når vi vågner. Solen står sent op. Og midt på eftermiddagen går den ned igen. I mere overført betydning ved vi også godt, hvad mørke er. Vi oplever det på vor egen krop og i vort eget sind engang imellem.

Men vi fejrer Jul, fordi solen engang for alvor gik op og at den skal komme igen til os. Og Johannes Døberen peger hen på Jesus som den solopgang, som gennemlyser vores liv og død. Og når Zakarias kan ane en glæde med Frelserens Jesu Kristi komme, så er det ikke fordi han siger at - vi skal blive sparet for livets kamp og livets bekymringer - , for de er der for så vidt stadig - men de er blevet gennemlyst af solopgangen fra høje. Sådan at vi kan se livets kamp og vore bekymringer i et nyt lys.

Vi kan fejrer jul i troen på, at englen også skal komme uanmeldt ind vores liv - ligesom den kom til Zakarias. Og Englen peger hen på, at med Jesus Kristus er Guds lys og kærlighed kommet ind i menneskenes verden. At med Jesus Kristus er solopgangen fra det høje kommet for besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej.«

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring