Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 27. december 2009

Julesøndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«

Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger: »I Rama høres råb, gråd og megen klage; Rakel græder over sine børn, hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere.«

Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.

Matt 2,13-23



Denne historie om Jesus-barnet, der måtte reddes fra en grusom konge, vækker mindelser til en anden kendt historie fra Det Gamle Testamente. Der er nemlig en parallel mellem dagens evangeliske redningshistorie om Jesus-barnet og så redningshistorien om Moses-barnet. Moses var en lille jødisk dreng, som var født på den tid, da det jødiske folk opholdt sig ufrivilligt som slaver i Ægypten. Den Ægyptiske konge, Farao, havde besluttet, at dræbe alle de små jødiske drenge under 2 år, fordi han frygtede, at de skulle vokse op og blive så stærke, at de blev en trussel mod ham selv. Farao frygtede, at jøderne på et tidspunkt blev stærke nok til at gøre oprør og gøre sig fri af deres trældom, som han fastholdt dem i. Som nyfødt spædbarn var Moses’ liv derfor truet af Faraos soldater, der var på vej rundt i gaderne med sværd, men hans mor handlede resolut og lagde Moses i en lille sivkurv og satte ham ud i Nilen. Hun vidste nok, at der var krokodiller i floden - og at mulighederne for hans overlevelse var tvivlsomme, men nu havde han dog en spinkel chance for at overleve. Og i den historie griber Gud ind og redder barnets liv, og lader Faraos prinsesse finde barnet i kurven og på den måde overlever Moses.

Og så var der en anden lille jødisk dreng, ham som vi hører om i dag, og som var født på den tid, hvor den romerske kejser hed Augustus og Herodes var landsfyrste. Den dreng, som det handler om i dagens evangelium, er Jesus-barnet og vi har lige hørt historien om hans mirakuløse redning fra kong Herodes’ grusomme børneslagteri. Historien om jesus-barnets redning ligner, som sagt, i høj grad historien om Moses-barnets redning. Moses som overlevede, fordi han skulle løse en opgave og redde et folk. Jesus overlevede også børneslagteriet, fordi han skulle løse en opgave.

Når vi tænker på Moses, tænker vi nok på de 2 stentavler med De 10 bud, som han bragte ned fra bjerget og Moses blev siden hen selv symbolet på Guds lov. Når vi tænker på Jesus i denne sammenhæng, tænker vi nok på, at Jesus opfyldte alle lovens krav og bud - og at Jesus lærte os samtidig det nye, at i livet handler det om at leve efter lovens ånd, ikke efter dens bogstav.

Hvis vi i dag skal blive i det bibelske univers, så kan vi sige, at i den bibelske tradition er Jesus ofte blevet kaldt - Davids søn. Jesus skulle blive den nye kong David. Kong David fra Det Gamle Testamente var en af de mest respekterede og sagnomspundne af alle konger. For dels var der så mange historier fra Davids barndom og dels var han en dygtig og ædel konge, der kunne samle riget Israel og holde sammen på riget. I Samuelsbøgerne i det Gamle testamente kan man læse om at Davids konge-dynasti blev grundfæstet til evig tid. Og derfra stammer forudsigelsen om, at der skal komme en ny konge, en ny David, en gang i fremtiden.... Og Jesus Kristus viser sig at være den nye konge, men unægtelig på en helt anden måde end David.

For Jesus voksede op og store skarer af folk fulgte ham og lyttede til hans ord. Og de folk, der lyttede til Jesus, så alle mulige figurer og personer fra Det Gamle Testamente - i Jesus. Nogle troede, at Jesus var Elias og der var nogen, der mente at Jesus var Esajas - og mange andre personer fra Det Gamle Testamente blev identificeret med Jesus.

Vi ved ikke så meget om hvad Jesus synes om alle de roller og tilnavne, som blev trukket ned over ham. Men der er nogle tilfælde, hvor han tager nogle af rollerne eller forventningerne på sig og går ind i dem. Da Jesus f.eks. går ind i synagogen i sin hjemby Nazareth og giver sig til at læse højt af Esajas ord, om ørken som skal blomstre som rosen og at der en skønne dag skal komme en redningsmand til det israelitiske folk, og så oven i købet hævder, at han selv er den nye redningsmand, - så går Jesus selv ind i den forventning, der var til ham.

Men det, der er ved Jesus, at han ikke bare går ind i rollen som den nye Moses eller ind i rollen som den nye David, som folk forventer, at de måtte se ud, når de kom. Næ Jesus går ind i rollen eller i forventningen og så laver han den om. Han omformulerer, udvider og fornyer forventningen om redningsmanden, der skal komme.

Jesu barndoms historie ligner som sagt Moses’ og man kan også sige, at Jesus går ind i Moses’ figur og forandrer den. Medens Moses stod for loven - står Jesus for lovens opfyldelse. Det vil sige, at Jesus lærer os, at loven er til for menneskers skyld - ikke omvendt.

Og når vi i dag hører vi så om barnemordet i Betlehem - om at det var egentlig var lige så tæt, at Herodes fik ram på det lille Jesus-barn, som det var tæt på at Farao fik ram på det lille Moses-barn, så er det dermed også en historie om, at Gud træder ind i vores verden, med alt hvad den rummer af godt og ondt, af alt hvad den rummer af magtsyge herskere, af krig, kaos, og Gud netop træder ind i vores verden i en persons skikkelse og forandrer verden med sin kærlighed indefra, udvider den og giver vores verden en større horisont.

Det betyder ikke, at verden og menneskelivet er blevet den rene fred og idyl og uden fare. Næ verden er stadig en verden med død og lidelse som vilkår, men vores verden er med Jesus Kristus blevet udvidet med et perspektiv ud mod evigheden, som skinner tilbage på os igennem de revner og sprækker, som opstår, når vores verden og vores horisont udvides og bliver større.

Første gang der opstod revner og sprækker i vores virkelighed var, da englene dukkede op julenat og forkyndte, at nu var frelseren født. Og der opstod igen revner og sprækker i vores virkelighed, da en engel påskemorgen forkyndte for os, Jesus var opstået fra de døde. Og dermed kom et nyt lys og et nyt liv ned over os.

Ja de julefortællinger vi hører i disse dage om Jesu fødsel finder til sidst deres højdepunkt og afslutning i påskefortællingerne. Tilbage bliver så at fortælle om den korsfæstede og opstandne frelser Jesus Kristus. Den Jesus Kristus som er vejen, sandheden og livet. I ham lod Gud et nyt liv og et nyt lys komme til verden og vores livs horisont blev udvidet.

Ved at være i ham, forenede med den lysfyldthed, vi ser virke i ham, kommer vi med i den bevægelse, han har gjort forud for os og for os, så kommer vi med på rejsen gennem dødens mørke til evigt liv i lyset - med derhen, hvor det nye lys i sprækkerne og revnerne kommer fra.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring