Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Fredag den 1. januar 2010

Nytårsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus:

Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.
Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.
Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Derfor skal I bede således:
Vor Far, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Matt. 6,5-13



Her på denne nytårsdag skal der, efter 2.tekstrække, prædikes over dette uddrag fra Mattæus Evangeliet. Uddraget falder i to dele - dels stykket om hvordan disciplene skal bede til Gud - og dels stykket med selve bønnen Fadervor. Først hører vi nemlig Jesu forklare disciplene hvordan de skal bære sig ad med at bede til Gud.

Og når man sådan hører Jesus belære disciplene om hvordan de skal bede til Gud , så kan man jo i sit stille sind overveje hvilken af de to grupper, som Jesus taler om, man selv hører til. Den første gruppe, som Jesus kalder hyklere eller er det den sidste gruppe, dem, der går ind på deres kammer- og som gør det rigtigt, når de skal bede til Gud.

Og når Jesus her taler om hyklere er det nærliggende at tro, at han tænker på farisæerne og de skriftkloge, som han kritiserer flere steder. For farisæerne og de skriftkloge var jo helt overbeviste om rigtigheden af deres egen retfærdige livsførelse og det gav dem derfor, mente de, ret til at dømme andre mennesker. Men når det er sagt, er sagen vel den, at vi alle har en lille flig af farisæer og et lille stykke af en skriftklog i os i den forstand, at ingen af os kan sige os fri for at være optaget af selvspejling i vore omgivelser - og vel slet ikke her sådan en nytårsdag. Hvordan klarer jeg mig ? - hvordan virker jeg på andre? Hvordan ser de andre på mig ? - den slags spørgsmål. Hykleriet begynder så for alvor dér, hvor man bevidst laver en selviscenesættelse for at sende nogle bestemte signaler om forskel i status - og dét var farisæerne mestre i. Og hele denne dyrkelse af sig selv som særligt hellige og mere betydningsfulde end andre mennesker var årsagen til Jesu opgør med dem. Det egentlig spørgsmål er derfor: Er Gud i centrum i din bøn eller er det dig selv, der er det ? Det er således falskheden og løgnen, som Jesus vil til livs i opgøret med farisæerne og de skriftkloge.

Det var ligesom første del af prædiken-teksten - om at bede til Gud.

Anden del af evangeliet til i dag er selve bønnen fadervor. Fadervor får dermed i dag lov at være fortegnet for det kommende år - her på denne nytårsdag, hvor tanken vender tilbage til året, der er gået og blikket vender frem mod det, der kommer. Tilbage dvæler tanken ved den tid, der er gået siden vi sidst passerede et årsskifte.

Og vi har vel alle haft nogle dage vi helst vil glemme fra året, der er gået. Der kan være sider i ens dagbog med begivenheder, som man helst ville have undgået. Ting man ikke skulle have sagt eller gjort. Der er måske også stunder i det forgangne år man i dag ikke forstår at man kom igennem. Men der har sikkert også været dage fyldt med glæde og fornøjelse. Med dans og jubel. med kærlighed og nærhed. Kys og knus. Det har sikkert været øjeblikke til eftertankens stille undren. Og ikke mindst dejlige stunder i gode menneskers samvær og fællesskab. Med alle de forskellige erfaringer og de oplevelser, som år 2009 gav os, står vi nu på tærsklen til et nyt år - ja et nyt årti. Vi blev et år ældre og en gang imellem kan vi måske godt føle, at vores livs bagage, tyngden af vore oplevelser, blev lidt for tung, - men når bagagen nu blev os til del, så må vi også tage den på os som vores. De gamle præster, der stod på prædike-stolene for et halvt århundrede siden ville sikkert have sagt , at vi må tage vor bagage på os som vort kors. Og selvom det ikke er et moderne udtryk, at bære sit eget kors, for det lyder så tungt og glædesløst, så hører det med til menneskelivet at man må bære kors, sit liv, så godt og samvittighedsfuldt man kan - i troen på, at der lys for enden af vejen.

Her ved overgangen ind til det nye år kan vi være snusfornuftige og sige - den bedste måde at begynde vore skridt ind i det nye år på - er at tage det hele som det kommer, eller som Piet Hein siger det om sygdommen. Det er ikke et spørgsmål hvordan man har det, men derimod et spørgsmål om hvordan man tager det.

Det er nok det, der kan være den vanskelig kunst i livet at forlige sig med det, der blev ens bagage. Kunsten stadig forsøge at tage sit kors op, vel vidende, at ham, der mistede sit liv på korset, Jesus Kristus, han steg ned fra det - for at være med til at bære vores. Ja ikke nok med det, han stod op påskemorgen, for at vi i troen på ham, kunne leve med alt det bagage, der i tidens løb blev vores. Så vi kan leve på den tro, at han endnu går med os, - ja at han som en anden Simon af Kyrene bærer vort kors, når vi er segnefærdige.

Fadervor - du som er i himlene ...

Sådan beder vi til Gud for at lægge vores liv og skæbne i hans hånd.

Det er en god bøn starte og slutte med - derfor er den placeret her på nytårsdag som et fortegn for resten af året. Det er godt at have disse trøsterige ord i fadervor at hælde os til, når vores liv hælder så slemt til siden, at vi er ved at falde. Ja i alle livets øjeblikke, de lykkelige som de ulykkelige, er det godt at vende blikket mod Gud og bede den bøn vi fik i dåbsgave.

Måske kan nogen af jer huske den episode for efterhånden en del år siden, hvor en dansk SAS-pilot måtte nødlande et passagerfly i Sverige. Piloten fløj et fly, hvor motorer pludselig satte ud. Piloter er trænet til at klare sådanne situationer og til at holde hovedet koldt i krise-situationer. Og i løbet af kort tid måtte han lave en vanskelig og farlig luftmanøvre og forsøge at lande flyet på en flad, bar eng. Operationen lykkes. I den manøvre lykkes piloten at få taget farten af flyet, da det ramte nogle trætoppe og flyet blev bragt ned til jorden, hvor den kurede hen langs den flade eng - indtil den stod helt stille. Flyet var knækket i tre dele. Men alle passagerer overlevede. Nærmest et mirakel. Og piloten blev siden hyldet som en helt.

Senere da piloten blev interviewet blev han spurgt - hvad han tænkte på i de afgørende sekunder, hvor flyet skulle reddes. Da svarede piloten. Jeg bad mit fadervor.

Han bad sit fadervor.

Og det er egentligt et fint eksempel, at når man står ansigt til ansigt med både døden og livet, så kan man bede sit fadervor. Ikke som en besværgelse, ikke som en trylleformular. Man beder derimod sit fadervor i sorg og i glæde, for at lægge sit liv i Guds hænder. Man beder sit fadervor for at takke - og for at bede om hjælp til det, som er mit liv.

Og på den måde er fadervor et pejlemærke for os i det nye år, der nu skal begynde. Fadervor. Disse rytmiske, meningsfyldte, trøsterige, gavnlige ord, som fylder sindets kroge ud med den tryghed og det mod, der skal til at for at holde sig oprejst i livet.

Og her står vi så ved nytårsdag med fadervor i hånden - parate til at tage de næste skridt ind i det nye år. Og hvis vores liv var ligesom en bog, så stod vi alle hver især et bestemt sted i vores egen livs bog - ved nyt kapitel. Vi kender den del af vores bog, der handler om vort liv indtil i dag , - men nu er vi kommet til et nyt kapitel - til år 2010. - og vi ved ikke hvad det kapitel eller for så vidt resten af vores livs bog kommer til at handle om.

Men det fantastiske ved det hele er, at vi er med i handlingen. Vi kan handle her og nu. Lige nu. Vi er medforfattere på vores eget liv. F.eks. i vores liv med vore nærmeste. Med vor næste. Og i vort liv med Gud. Handlingen i vores livs bog er i nogen grad afhængig af de valg vi træffer i livet. Men slutningen på vores livs bog - den må vi lægge i Guds hånd. -( ske din vilje). Det skal han forfatte og skrive i sin livsbog. Og sådan må vi fortrøstningsfulde tage en dag af gangen i det nye år . Takke for livet. leve lige nu. I dette øjeblik med en forventning om at den Gud, der hjulpet os indtil nu, han hjælper også herefter.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk