Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 3. januar 2010

Hellig 3 kongers søndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus:

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«
Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«
Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Matt. 2,1-12.



Når vi hører dette stykke om de vise mænd fra Østerland, så er det ligesom som om, at vores fantasi bliver sat i gang. Ja når man hører denne historie om de vise mænd fra Østerland, der vil følge stjernen og finde det nyfødte Jesus-barn, så ved jeg ikke hvad I ser for jer - men jeg ser i hvert fald mange billeder for mig af krybbespil, hvor børn er klædt ud som de 3 vise mænd, i gang med at opføre det drama, der skildres her.

Og det forunderlige ved denne beretning eller denne legende er faktisk alt det, som ikke står i den, men som i den folkelige fortælletradition er blevet tillagt historien. For mig bekendt har vi jo kun Mattæus evangeliets beretning at forholde os til. Vi ved for eksempel ikke hvor mange vise mænd, der i virkeligheden var. I evangeliet står der kun : at "da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem". I den folkelige fortælletradition berettes imidlertid om 3 mænd - nemlig Kasper, Melchior og Balthasar , men de personer er jo ikke nævnt i evangelie-teksten, så de er kommet med i fortælle-tradition på et senere tidspunkt. Nok om det.

Det mest fascinerende ved stykket om de vise mænd fra østerland er vel, at man fornemmer, at de er taget ud på en rejse i en stor forventning. I en forventning om noget stort, der er på vej. De begiver sig af sted, da de opdager den lysende stjerne på himlen - og den stjerne følger de. Deres hjerte er blevet optaget af noget, som fører dem væk fra deres eget. De er altså rejst af sted i forventning om, at der lige er sket noget stort i menneskets historie. De ridder så af sted på hvad vi må forvente er kameler, men det står der for øvrigt heller ingen ting om. Men de kommer hvert fald til kong Herodes. Og Kong Herodes er ikke fyldt med glad forventning ligesom dem - han er derimod fyldt med frygt. Han har hørt, at nu er jødernes konge blevet født - han ved blot ikke hvor. Herodes vil derfor have vismændene til at finde stedet, hvor jødernes konge befinder sig . For så vil han komme og tilbede barnet - siger han. Men senere i kapitel 2 i Mattæus Evangeliet hører vi, at Kong Herodes i virkeligheden er så bange for den nyfødte konge, at han beslutter sig for at dræbe alle nyfødte børn - for på den måde at slippe af med en kommende rival.

Men i dag er det de vise mænd fra Østerland, som det handler om, så dem slår vi følge med i dagens evangelium. Og vi kan bruge vores fantasi og forestille os hvordan de bevæger sig roligt og mildt af sted - fulde af forventning og tillid. Og da de langt om længe når de frem til huset, hvortil stjernen har ført dem til, bliver de ikke skuffede. De giver sig ikke til at snakke frem og tilbage - men de bliver fyldt af stille glæde. Ja de vise mænd har sikkert været helt opslugt af øjeblikket, da de kommer til huset, hvor Jesus barnet befinder sig. Mon ikke de er gået tavse ind i huset, så man ikke har kunnet høre andet knitren fra deres klædningsdragter, og inde i huset er de så faldet på knæ og har tilbedt det lille nyfødte barn og ærbødigt overrakt gaver - guld, røgelse og myrra?

Så det, der drev de vise mænd af sted, var altså forventningen. Da de så stjernen var det som om, der blev åbnet en ny dimension for dem. Så de fulgte deres hjerte og deres forventning. Denne længsel efter at finde en dybere og meningsfuld dimension kender vi måske også fra os selv. At vi sommetider søger efter noget meningsfuldt - noget, der som en stjerne vinker til os fra det fjerne, noget der kan få os bryde op fra det, der er vores liv - og søge ud efter noget nyt. Noget der, når vi finder det, kan få os til at give det dyrebareste bort vi har - lige som vismændene gjorde.

Ja for de vise mænd fra Østerland var det som om, at det var stjernen på himlen, der åbnede en ny dimension for dem. Jeg kommer her til at tænke på et kendt billede af Storm P.

Storm P har lavet et kendt billede, hvor man ser en vagabond, der står alene med sin hund i sneen og i mørket. Det er et ret kendt billede. Vagabonden kigger op mod himlen, hvor en stor stjerne lyser klart i natten. Vagabondens tøj er usselt og hulet. Han har taget sin hat af, og med en stor fejende bevægelse hilser han stjernen godaften. Når man ser billedet, er man ikke i tvivl om, at det er julenat - fordi det er julestjernen, vi ser oven over vagabonden. Nemlig den stjerne, som de visemænd fra østerland, fulgte da de skulle finde Jesus-barnet. Det er interessant nok ofte vagabonder, som Storm P skildrer i sine billeder. Det var ikke fordi Storm P så noget romantisk eller idyllisk ved vagabond-livets fattigdom og elendighed, den slags er altid som det er: elendigt. Men Storm P siger et sted om sine motiver : »Jeg har valgt vagabonden, fordi han intet har og intet skal have sagt - derfor kan han sige alt.«

Storm P har netop kaldt billedet ’juleaften’.

Og hvis man ikke har set billedet, og man kun hører, at der står en laset vagabond i tarveligt tøj i den kolde sne med sin hund og kigger op. Så tænker man nok: Sikke en ensom stakkel. Men det smukke ved Storm P’s billede er, at det vækker en stille forventning og glæde. For der er på en sær måde glæde over manden med hunden midt i den hvide sne. Her er ingen fortabthed eller stivnen i kulden. Julestjernen fortæller, at han ikke er alene dér under stjernen.

Efter Storm P.s død fandt man et digt af digteren Johannes Jørgensen bag på tegningen af vagabonden. Det digt handler om at søge julestjernen og det vil jeg nu læse op.

Imellem nattens stjerner,
der står en stjerne klar,
som aldrig før en stjerne
på jordens himmel var.
Og går du ud at finde,
hvorover stjernen står,
måske du først må vandre
i mange, lange år.
Måske du først må træde
så mangt et mødigt fjed,
før du kan finde stedet,
hvor stjernen stråler ned.
Og venner må du slippe,
de går en anden vej -
og miste navn og ære,
hold ud og opgiv ej !
Hold ud du stjernepilgrim
på vej til Betlehem,
du er på vej til lykken,
du er på vejen hjem.

Og det, som Johannes Jørgensen vil sige med digtet er, at Julens stjerne, den er det værd at lede efter, også selv om det koster, rent menneskeligt, at nå frem.

Her i kirken forkynder vi et evangeliet, der siger det lidt anderledes. For evangeliet siger egentligt, at stjernen finder os, hvor vi end befinder os, og dér kaster den sit varme lys på os. Ja evangeliet forkynder det glædelige budskab, at i Jesus Kristus har en stor forventning fundet sin opfyldelse. At kærlighedens Gud er kommet ned til jordens børn. At i Jesus Kristus har vi hver i sær fået den stjerne vi skal have. Han er stjernen, der lyser på vores livsvej og i dødens mørke og kan vi ikke se ham, så kan vi i hvert fald tage hans ord med os og lade dem lyse for os, når han siger : Den , der følger mig skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys !

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk