Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 17. januar 2010

2. søndag efter Hellig 3 konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« - det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«

Joh 4,5-26



Der findes i grunden mange historier fra litteraturens verden om dem, der er anderledes end os selv - de mennesker, som ’man’ ikke vil kendes. For 14 dage siden, til vores Hellig3kongers-arrangement i Særslev præstegård, fik vi fortalt eventyret om den grimme ælling af H.C. Andersen. Dér hørte vi den meget menneskelige historie om den grimme ælling, der vokser op i en barsk verden, hvor ingen rigtig vil kendes ved den. Et barsk liv - allerede fra begyndelsen. "Pip Pip" - siger det, da ællingen vælter ud af ægget og den er ikke mere end lige kommet ud af ægget - før end den hører nogen, der vrisser på næsen og siger "Det var da en forfærdelig stor ælling den der" Han er stor og styg.

Sådan er ællingens første møde med verden. ......

"Han er for stor og aparte, og så skal han nøfles" - sådan er velkomsten senere i andegården -

Men den historie ender jo godt, for det gør ikke noget, at man er født i en andegård, når man kun har ligget i et svaneæg, som H. C. Andersen slutter af .Og det eventyr om den grimme ælling kan vi så overføre til menneskelivet og overveje hvordan det går til, at nogen mennesker er anderledes og bliver skilt ud fra mængden.

Ja for historier om de anderledes, dem som ingen vil kendes ved, dem kender vi fra eventyr og historier, men så sandelig også fra vores almindelige liv med hinanden.

Også vi sætter skel, også vi trækker grænser i samlivet med hinanden.

I den kristne traditions historie har man i århundreder haft tradition for at sige, at overfor Gud på det lodrette plan er alle mennesker lige - medens der altid vil være forskelle på mennesker på det vandrette plan. Det har præget kristenheden.

Aviserne skriver her i det nye år at en ny og stadig større underklasse af fattige mennesket er vokset frem her i landet. Der er en stigning i antallet af fattige familier, der har særlig svært ved at få økonomi og dagligdag til at fungere. Også det, kan man frygte, vil øge skellet mellem folk.

Og hvis der endelig er et område, hvor vi sætter skel, så må det være i forholdet til flygtninge/indvandrere her i landet. Og hvem eller hvad der sætter skellet kan vi så diskutere. Bare den måde man bosætter sig på, sætter et skel i sig selv. - Indvandrer og flygtninge har det med at bosætte sig i bestemte områder i de store byer og de fleste danskere bor for sig selv andre steder.

I mange år har invandrer-debatten handlet om hvordan vi får overvundet disse skel og grænser, hvordan vi får integreret de nye indvandrer, der gerne vil integreres.

Samtidig har vi gennem de senere år oplevet, at der er vokset en ny politisk korrekthed frem, der bestræber på at nedkæmpe de forskelle og de skel og den deraf følgende risiko for diskrimination af dem, der er anderledes end flertallet.

Det gode ved den politiske korrekthed er, at man forsøger at sikre de anderledes i samfundet, mindretalsgrupper, så de ikke bliver diskrimineret eller gjort mindreværdige.

Den negative side af den politiske korrekthed er, at vi måske også kommer til at isolere hinanden, så at den politiske korrekthed kun kan sige, at de andre, de anderledes, kan være nøjagtige lige så gode som os og så er der ikke mere at snakke om. Men så mangler der noget. Der mangler det forsøg på at holde samtalen i gang, at nok er vi forskellige, men hvad er det så det, der er fælles for os, hvad er det - forskellene til trods - der binder os sammen? Den politiske korrekthed har sjovt nok også en tendens til at placere sig blandt ligesindede og holde sig på sikker afstand af dem, der forskelligt fra den selv.

Evangeliet til i dag handler om Jesus, der møder en fremmede kvinde. Og Jesus satte ikke skel og grænser mellem mennesker. Han ville godt kendes ved hende på trods af hun var fremmed og ikke-jøde.

For det første kan vi konstatere, at han overhovedet vil tale med en kvinde, og beder hende oven i købet om vand, - det undrer hun sig højlydt over.

For hun er samaritaner og dem brød jøderne sig ikke om.

Og så var hun en samaritansk kvinde - dem talte jødiske mænd ikke med.

Jesus er ikke politisk korrekt - han ser nøgtern på hende som den hun er - nemlig en samaritansk kvinde med rod i privatlivet - med alt for mange mænd.

Omgivelserne har givetvis tænkt sit om kvindens og hendes mange mænd, men i Jesus møder hun én, der ser på hende med andre øjne. Han kender hende som hun er og han vil kendes ved hende.

Og hun opdager til sin glæde, at det liv, som hun troede nu måtte gå sin skæve gang, det liv rummer nye muligheder for hende.

For det vand, som Jesus talte om, det levende vand, det kan give liv på trods af alt det, der er gået skævt, det vand kan give nyt mod, håb, ja det kunne gøre, at hun igen kunne ranke ryggen.

Det levende vand var nemlig ham selv - Jesus Kristus. Her var en mand, der ville kendes ved hende, og det giver hende nyt liv. Det får håb og mod til at blomstre frem i hende som en kilde.

Og som Jesus møder den samaritanske kvinde, sådan møder han også os.

Han kommer ikke først og lægger afstand til os. Tværtimod kommer han os helt nær i dåben, Ejlby, i nadveren - og i ordet vi hører -kommer Gud helt nær. Han kommer os nær, som det levende vand vi kan drikke af, fordi Han ser os helt som dem vi er - med alle vore gode og dårlige sider vi rummer hver især.

Vi sætter skel og trækker grænser. Men fortællingen her om den samaritanske kvinde ved brønden fortæller os, at det gør Gud ikke.

Og så kan jeg passende slutte af med dét vi begyndte med - nemlig med H.C. Andersens eventyr " den grimme ælling". For Gud er den, der kan få øje på det, der er gemt i os, et Guds barn, det ser han, selvom vi trasker rundt i vores lille andedam og hakker på hinanden og ser forpjuskede ud. For medens vi er gode til at for øje på det, der er forskelligt ved hinanden, så Gud ser os alle som sine børn, og han vil kendes ved os - og den kærlighed og den nåde, der ligger i det, kan vi leve af som vores dagligt brød og ja som det levende vand på denne jord.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk