Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 28. februar 2010

2. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Da Jesus og Peter og Jakob og Johannes kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han fråder og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Mark 9,14-29


I begyndelsen var alting såre godt. Gud velsignede Adam og Eva i paradisets have - og der var en tæt samhørighed mellem Gud og mennesket. Sådan beskrives tilstanden mellem Gud og mennesket i uddraget fra 1.mosebog, som jeg læste oppe fra alteret for lidt siden. Gud skaber mennesket i sit billede - lyder det. I paradiset var der en harmonisk og ubrudt tilstand mellem Gud og mennesket. Men som bekendt kommer syndefaldsberetningen umiddelbart efter, hvor Adam og Eva - forledt af slangen - spiser af træet til kundskab om godt og ondt. De forbryder sig mod Guds lov. Og derfor bliver de smidt ud af paradisets have. Der er dog en rest af gudbilledlighed tilbage i mennesket - hævder skabelsesmyten, men den tætte samhørighed mellem Gud og mennesker er brudt og mennesket er nu mere overladt til sig selv. Det var historien om skabelsen og syndefaldet.

I kender sikkert alle historien om passagerskibet Titanic, der sank i 1912. Historien om Titanic kan godt bruges som et billede på skabelsen og syndefaldet. Titanic var den tids største damp-drevne skib, som var bygget i tid med enorm optimisme og fremtidstro. Optimismen var så stor, at man var overbevist om, at man havde bygget et skib, der ikke kunne synke - stort, smukt og fuldendt. Men som bekendt sank Titanic på sin første sejlads efter at være stødt på et isbjerg. Skibet sank til bunds i det kolde Atlanterhav. I skabelsesberetningen, hvor vi hørte, at Gud skabte mennesket i sit billede - var Guds værk - naturen klar til folde sig - stor, smuk og fuldendt. Og Gud havde i jo i skabelsen indsat mennesket, som Hans forvaltere af naturen og alle ting. Men så kom kollisionen for skaberværkets vedkommende ved det ondes mellemkomst - nemlig syndefaldet. Mennesket forbrød sig mod Guds bud og måtte forlade paradisets have.

På Titanic var der over 2200 passagerer med på den skæbnesvangre sejlads, men der var alt for få redningsbåde til alle dem. Og de mennesker, der desperat sprang i det iskolde vand, følte sig dødsensangste og helt fortabte - kun med ét i fokus - nemlig at redde livet. Sådan er det også i det almindelige menneskeliv, hvor mennesker, der oplever kriser, og måske oplever at troen på livet svigter, de kan også føle sig helt fortabte og plaske hjælpeløst rundt i bølgeskvulp imellem livets vragstykker med kun ét i fokus - at redde livet.

Og i dag hører vi så et uddrag fra evangeliet om en far, der også kun har ét i fokus - nemlig at redde sin syge søns liv. Vi må forestille os, at der for denne dreng og hans far har været en begyndelse, hvor alting var såre godt. Drengen var blevet født og forældrene har stolte holdt den tilsyneladende sunde dreng i deres arme. Men efter nogen tid viser det sig, at drengen er alvorlig syg - han får nogle svære anfald. De anfald, gør ham stum og stiv og kaster ham ned på jorden, hvor han ligger og vrider sig. Anfaldene isolerer drengen fra andre mennesker, han kan ikke komme i kontakt med dem og de kan ikke komme i kontakt med ham. I anfaldene er han overladt helt til sin egen verden. Det er forståeligt, at den gode far er desperat efter at redde sin syge søn.

Det er baggrunden, da faren kommer og beder Jesus om hjælp. Og i mødet med Jesus sker der noget underfuldt - skabelsesordenen genoprettes igen. Jesus driver den onde ånd ud. Han rejser drengen op, og drengen er tilsyneladende blevet rask. Da disciplene er kommet inden døre, spørger de Jesus: 'Hvorfor kunne vi ikke drive den ud? Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.«

Da disciplene altså spørger hvordan drengen bliver helbredt - henviser Jesus altså til bønnens kraft. Om det skal forstås sådan, at den troendes bøn altid kan udrette store mirakler, hvis bare man beder inderligt nok - er nok tvivlsomt. Men der behøver heller ikke at være noget dramatisk og uopnåeligt ved at bede. En bøn kan også foregå i det stille. En bøn ved en sygeseng sammen med et fortvivlet og ensomt menneske kan sommetider være ganske underfuld. I en situation, hvor man måske ikke har så meget mere at sige, eller hvor det måske er svært at forstå hvad den syge siger. Da kan en af salmebogens bønner være en udvej. Og man kan opleve, at der i bønnen sker små og store undere. Der kommer måske en fred over den syge, en lettelse, som man ellers ikke kunne tilvejebringe. Andre gange trænger den syge måske til at høre at magtesløsheden er et vilkår, som er tungt at bære. Der kan også ske det i bønnen, at vedkommende, som blev bedt for, fandt en lille stump af den gudbilledlighed fra skabelsen, sådant at noget i vedkommendes indre faldt på plads.

En bøn kan egentlig være mange ting: Nogle gange lukker verden sig omkring os - ligesom den syge drengs verden lukkede sig om ham. Nogle gange lukker vi os inde i et mørke i os selv. Og nogle gange åbner mørket sig først når vi får et ord udefra - fx. fra en ven, der åbner vores verden igen og lyset og håbet trænger ind til vores sjæl.

I dag hører vi altså om to ting. Vi hørte først om skabelsen. Dernæst hørte vi om Jesus Kristus. De to historier fortæller os, at vi som kristne har to erfaringer af Gud. Vi har erfaringen af Gud som skaberen. Og vi har erfaringen af Gud som vi møder ham i Jesus Kristus. Da Gud skabte verden var der harmoni og lykke, men så kom syndefaldet som det symbolske udtryk for at mennesket og Gud blev adskilt. Men Gud ville ikke lade menneskene sejle rundt i sin egen sø som en anden Titanic, men Han ville genoprette verden, så han sendte sin søn - Jesus Kristus til verden for at slå følge med os. I syndefaldet ville Gud ikke slå hånden af os, han kom selv ned på jorden til os i skikkelse af Jesus Kristus. Og Evangeliet til i dag peger på den erfaring, at et godt ord eller en bøn kan få os til at rejse os fra sygdom og mørke, at vi igen får livsmodet givet tilbage, at angst og bekymring viger og livet genskabes. Og i bønnen kan vi her til Gudstjeneste takke vor Herre for livet han skænkede os. Og samtidig bede Ham om, at Han fortsat vil tage vare på os i liv og død.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk