Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 07. marts 2010

3. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«

Joh 8,42-51


Det er vist ikke for meget sagt, at den tekst vi her har lyttet til, er en af de hårdeste og mest uforsonlige tekster af alle kirkeårets prædiken-tekster. Det fyger jo bogstaveligt talt om ørerne på Jesu modstandere med skældsord og svære beskyldninger. Og taget ud af sin sammenhæng kan det være svært at se hvad anledningen er til, at Jesus så voldsomt revser jøderne, som han gør i dette stykke. Hvor er der blevet af Jesus som fredstifteren, den langmodige, den sagtmodige og tilgivende menneskesøn, der så mange andre steder satte sig ud over de samfundsskel, der ellers delte folk i dem, der var indenfor og dem, der var udenfor? Hvor er Jesu milde lære, hvor er hans velkendte tålmodighed og tolerance, når han nu her pludselig taler om, at nogle af dem har djævlen til fader? Ja man kunne spørge om det ikke er som om, at enhver mulighed for dialog og komme hinanden nærmere bliver afskåret, når Jesus på forhånd siger, at de ikke bare har ordentlig hørt efter, men slet og ret, at de ikke er stand til at høre hans ord. Så har man da afbrudt dialogen og samtalen - synes vi. Ja - tonen er hård og uforsonlig i dag, for Jesus vil tale et alvors ord om forskellen på sandhed og løgn, godt og ondt, Gud og djævel.

Jesus spørger sin tilhører og os - hans disciple - om vi tror på den livgivende magt eller den ødelæggende magt i verden. Hvor sandheden er troen på den livgivende magt, at livet er godt og skabt til at være godt - og gøre godt. Så er løgnen omvendt er at tro, at livet dybest set er ondt - en jammerdal med døden som sejrsherre.

Jo vi kan sikkert alle nikke genkendende til erfaringen af at både det gode og det onde er til stede i vores tilværelse. Og nogen gange synes vi måske at det onde i tilværelsen er den stærkeste magt. Vi erfarer i livet både det gode ting, der gør os glade og taknemmelige og samtidig erfarer vi onde ting, der kan gøre os disillusionerede og få os til at tabe modet. Vi kan måske sommetider synes, at den onde magt i livet er stærkest - for vi kan jo ikke slippe for modgang og lidelse i livet. Det hører uundgåeligt med til livet. Og det forhold får os til at stille spørgsmål til livet og får os til at tænke over det. Og sommetider tænker vi måske - hvordan det hele skal gå?

Og sådanne spørgsmål hører hjemme her i fastetiden. Det er tiden, der fra fastelavn leder op til påsken med de store begivenheder i Jerusalem - nemlig Jesu korsfæstelse og død langfredag og så påskedag med det forunderlige rygte, at han igen er opstået fra de døde. Det gør, at fastetiden er en tid, hvor vi i teksterne kredser om den lidelse og modgang, som følger med i menneskelivet. For fastetiden leder jo op til den endelige modgang og lidelse for Vor Herre Jesus Kristus i Jerusalem.

Det er vitterligt reelle kendsgerninger, når vi taler om menneskers lidelse, modgang og død i livet. Det er noget, der hører menneskelivet til - hvad enten vi vil det eller ej. For det meningsløse hører med til menneskelivet. Alt det, som vi ikke er i stand til at finde en fornuftig forklaring på. Hvorfor er menneskeskæbner så forskellige? Hvorfor skal nogle mennesker i verden fødes på sultens vilkår - andre med sygdommens kendsgerning. Hvorfor har nogle mennesker flere kræfter end andre, som bukker under i depression og svigtende livsmod. Det er kendsgerninger, at det jævnligt sker. Og når kirken holder fastetid som nu og når det stadig giver mening for moderne mennesker at tage fastetiden alvorligt, så skyldes det, at fastetiden med dens bibeltekster og salmer netop vil fastholde os på disse kendsgerninger. Vi er ikke kommet herind for at løbe fra disse kendsgerninger om hvordan menneskelivet også kan være, vi er ikke kommet til gudstjeneste for at pakke kendsgerninger væk, løbe fra dem, eller glemme dem. Nej vi skal fastholdes på kendsgerningerne om livet. For det er nemlig på sådan bitre kendsgerninger at kristendommen bygger. Det fastholder fastetiden os på ved at fortælle historien om den lidelse og død, som Jesus gik i møde. Hans modgang og død er de kendsgerninger som kristendommen bygger på, og de kendsgerninger om livet, delte han med menneskeheden. At Jesus gik ind i de menneskelige kendsgerninger og prisen for det er hvad vi kan se, når vi kaster et blik op på krucifikset. Der hænger han - Jesus Kristus - ham, der gik ind i de hårde kendsgerninger - og gjorde dem skamme. Ja -han besejrede dem. Den Jesus Kristus, der netop sætter livets kræfter ind, hvor de hårde kendsgerninger tager mod og liv fra mennesket. Han sætter nyt liv ind på dødens plads. Han sætter tro, håb og kærlighed ind - hvor modgang og lidelse har til huse. Han er den livgivende magt, der er kommet til jorden.

Når vi kigger op den korsfæstede Jesus Kristus på krucifikset - har han i sin positur næsten en lighed med et fugleskræmsel. Han hænger noget med næbbet. Sådan en Gud ville mennesket aldrig være kommet i tanker om at skabe sig, en mand på kors, en sølle figur med en silhuet som et fugleskræmsel. Et fugleskræmsel kan ikke flytte sig og gå - det må bæres. Jesus derimod kunne både tale og gå. Han vandrede vejene tynde, han talte med alle og enhver, og tit med dem, som ingen andre gad tale med. Han talte om, at Gudsriget var kommet så nær, at det allerede er i frembrud. Han skulle ikke bæres, men skulle tværtimod vise sig at være den, der bærer. Han kom til os alle i dåben og satte et kors på vor pande og bryst - for at vise at han delte vilkår og kendsgerninger med os i liv og død. Og han gav os alle et ord med i dåben, at Gud er vor far, at Gud er kærlighed, at Gud elsker og accepterer os - også når vi ikke kan acceptere os selv. I vores mørke og vores tunge kendsgerninger skulle vi ikke være ene - han slår følge med os som lyset, der lyser op i mørket. Ja - at lyset og opstandelsen vinder over de mørke kendsgerninger i livet ser vi for enden af denne fastetid, hvor vi kommer til foråret og påske - hvor livet springer ud igen og fornyes. Påsken - hvor ham på korset døde langfredag og trådte lige ind i mørkets og dødens kendsgerning - og så skete det, at påskemorgen lod den livgivende magt på forunderlig vis mørket lyse op igen. Og da kom der et håb og et lys kom ind i verden, at mørkets kendsgerninger nu er brudt.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk