Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 21. marts 2010

Mariæ bebudelse

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid.«

Luk 1,46-55


Lige før, da vi bad trosbekendelsen, sagde vi: '...undfanget ved Helligånden - født af Jomfru Maria...'. Og det er jomfru Maria, det handler om i dag. Det er altså Jesu moder, der betegnede sig selv som Herrens tjenerinder, som det handler det om i dag.

I evangeliet hører vi Maria, der bryder ud i en lovsang, hvor hun på en og samme tid både er glad og ængstelig.

Hun er glad, for nu hun har erfaret, at hun venter et barn - hun bærer på et liv i sin mave. Og samtidig hun er også ængstelig, for hun skal føde verdens frelser - Jesus Kristus.

Og når vi skal høre sådan en tekst i kirkeårets løb, så er det for at blive mindet om, at Jesus blev født af et menneske. Jesus dumpede ikke ned på jorden fra en fjern planet. Han blev født af en kvinde - af jomfru Maria. Og som et menneske levede Jesus, først under sine forældres omsorg, og siden hen levede Jesus som den, der tog sig tog af sig af dem, ingen andre kunne eller ville hjælpe, og han viste os dermed, hvad det vil sige at leve menneskeligt med mennesker.

Som sagt er jomfru Maria både glad og ængstelig. Hun er ængstelig, fordi en gravid og ugift kvinde i datidens samfund var i knibe. Ja Maria var dengang en ugift og gravid kvinde i et strengt moralsk samfund, hvor hun kunne risikere at blive stenet for den situation hun stod i, så hun må have været igennem et voldsomt følelsesmæssigt kaos, da hun erfarer, at hun skal føde et barn. Alligevel er hun også glad - ja nærmest sprudlende glad, for hun skal føde et barn, der skal bringe noget nyt ind i en verden.

Hun har fået et ord fra en engel, der fortalte hende, at hun skal føde Jesus Kristus. Og det ord tror hun på - derfor kan hun bryde ud i sang og synger: 'Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!' Sådan synger hun i stykket. Og med sin tro på englens ord er hun blevet symbol på Herrens ydmyge tjenerinde.

Og sådan er det nok ofte i livet. Vi synger, når vi vil udtrykke noget stort. Det kan være i glæde og taknemmelighed eller når vi er kede af det - eller ængstelige. Jomfru Maria synger i hvert fald i dette stykke. Om hun så synger for at få mod til at bære sit barn eller hun synger fordi hun har fået mod til at bære det - er svært at sige. Men Maria har lyst til synge - for der er noget stort hun vil udtrykke.

Og når vi holder gudstjeneste som nu, synger vi jo altid meget. Der er altid sang i en gudstjeneste, hvor vi lovsynger Gud. Og vi synger, fordi vi har lyst til det. I sangen hører vi os selv og vi hører et klaver eller et orgel, og sangen udtrykker en glæde og et overskud, som ofte virker forløsende på os. En god sang eller god salme vækker energi i os og kalder erindringer frem i krop og sjæl. Og når vi synger - samles vi i et fællesskab med hinanden, og vi mærker, at vi er til.

Når vi synger til en gudstjeneste, så forholder vi os til Gud - det kan altså være i glæde og lovsang - men det kan også være i smerte og sorg. På en måde skylder vi Gud at synge, så det kan høres at vi er til og lever. Og sang i en gudstjeneste er altid en forudgribelse af en større glæde. Og det er det også for Maria, der glæder sig til noget stort. I sin lovsang synger Maria om at leve på et løfte - og om at håbe på dét, som man endnu ikke kan se.

Når vi synger til en gudstjeneste - så synger vi også, fordi vi har fået et evangelium med Jesus Kristus, der giver os et nyt forhold til Gud. Vi synger om, at i Jesus Kristus møder vi en nådig Gud, der løfter os små jævne mennesker op til noget stort. Vi synger om den nådige Gud vi møder i Jesus Kristus, - Ham, der kom til de små og usle og gjorde dem store. Når vi føler os utilstrækkelige og uduelige - kan vi synge om ham, der aldrig blev træt af at stille sig hen ved siden af de små og udsatte med et trøstens og et tilgivelsens ord. Ja netop dér hvor vi føler os allermindst og føler os udsatte og ikke tror vi duer til noget, får vi lov til at se os selv noget uendeligt værdigfuldt - se os selv som nogen, der er favnet og båret af Gud med alle vore fejl og mangler.

Den næste salme vi skal synge her umiddelbart efter prædiken er nr. 73 i salmebogen. Den hedder Vi synger med Maria. Det er oprindeligt en salme, der er skrevet af den norske præst og salmedigter Eyvind Skeie. Senere er salmen oversat til dansk og er kommet med i vores nuværende salmebog. Det er en salme, hvor vi tager del i Marias lovsang - og hvor vi tager del i hendes glæde og forventning om, at Gud skal skænke hende og hele verden - en søn - en menneskesøn. Det første vers i salmen lyder sådan:

v.1 Vi synger med Maria
Vor store glæde ud
Til ham, som gav os Jesus
Til Himlens høje Gud
For helligt er hans navn
Ja, helligt er hans navn.


I den salme hylder vi sammen med Maria - den menneskesøn, der kom ind i verden og løftede også de små og usle mennesker op til værdighed.

Og i det sidste vers opfordres vi til at synge med i en hyldest af den kærlighed, som Gud med sin søn bragte ind verden, og som forandrede verden for altid. Det sidste vers lyder sådan:

Istem den store lovsang
Om al Guds kærlighed
Syng glædens sang om Jesus
i tid og evighed.
For helligt er hans navn
Ja helligt er hans navn.


Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring