Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 28. marts 2010

Palmesøndag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«

Mark 14,3-9


I dag, Palmesøndag, står vi på den dag, der har fået navn efter de palmegrene, som folkeskarerne strøede på vejen, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel få dage før sin korsfæstelse. Han red ind i byen i en larmende og overvældende hyldest af begejstrede folk, der modtog ham som en konge. Men ikke alle hyldede Jesu ankomst til Jerusalem. Bag kulissen bliver der lagt råd op. Blandt ypperstepræsterne og de skriftkloge bliver der smedet onde planer om at få gjort kål på Jesu liv og færd.

Men den scene der rulles op for vores blik her i teksten til i dag er ganske fredelig og tilforladelig. I dag hører vi om en lille episode i et landsbyhus uden for Jerusalem. Der er ikke meget drama over stykket til dag, der foregår i en dagligstue i Simon den Spedalskes hus: En kvinde kommer i huset - ind i dagligstuen, hvor Jesus sidder til bords. I hænderne har hun en alabastkrukke med ægte nardusolie. Den koster en formue, så hvis man overhovedet anskaffer sådan en dyr olie, så fråser man ikke med den. Og hvad gør nu kvinden, da hun kommer ind i dagligstuen? Hun åbner alabastkrukken og hælder uden videre hele salven ud over Jesu hoved. Denne handling virker måske pudsig og uforståelig, men det var kutyme i Mellemøsten og udtryk for gæstfrihed, idet salven gør den soltørrede hud frisk og smidig. Alt, hvad kvinden ejer, ødsler hun på Jesus. Da de andre tilstedeværende ser det, bliver de forargede, for olien kunne være solgt og pengene brugt på de fattige. Og der udveksles nogle hårde bemærkninger og der lyder nogle knubbede ord, men så falder det hele snart til ro igen.

Men hvad er det egentlig kvinden gør, da hun salver Jesus og hvorfor gør hun det? Hun gør det, fordi hun ikke kan lade være. Alt hvad kvinden ejer, hele den kostbare olie ødsler hun ud på Jesus. Sådan er det med den ægte kærlighed. Den er i overflod. Den giver ikke i små afmålte portioner. Den giver ikke dråbe for dråbe. Den er generøs. For kærligheden er jo den eneste ting her i livet, der bliver større af, at man deler den. Alt andet bliver mindre, islagkager og gryderetter, hvad som helst. Men kærligheden bliver større, når man deler den.

Og hvad er det kvinden gør? Ja hun salver i grunden Jesus til døden. Og det er måske noget underligt noget at gøre - det svarer næsten til, at man sender en bårebukket til et menneske, der endnu er live. Men vi står netop foran påskens begivenheder - få dage før Jesu lidelse, korsfæstelse og død. Og selve salvingen med olie har jo tråde tilbage et ældgammelt ritual i Det Gamle Testamente, hvor Israels kommende konger blev salvede på lignende vis. For eksempel da Samuel salvede hyrdedrengen David til konge.

Denne kvinde, der er kommet ind til Jesus i Simon den Spedalskes hus, salver en snart dødsdømt konge og hun gør det, medens han stadig lever. Venter hun nogle dage endnu - vil det være for sent. Byens førende folk er allerede i fuld gang med at planlægge, hvorledes de kan få Jesus slået ihjel, men denne kvinde véd, at Jesus er Guds søn. Da hun salver ham protesterer nogle af de tilstedeværende: De udbryder forarget. 'Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende'. Men Jesus kommer hende til undsætning. 'Hun har gjort en god gerning mod mig' - siger han. Ja, kvinden har sat noget i bevægelse. Og Jesus tager hende i forsvar. Jesus giver en hende dermed en hædersplads i sit evangelium, og det vil hun have så længe det bliver prædiket på denne jord. For kvinden har sat en tro i bevægelse, og dermed lever hun videre.

I filiperbrevslæsningen, som jeg læste fra alteret, hørte vi om Jesus, der gav afkald på sin kongerolle og derimod tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. Jesus gav afkald på magt og trone. Og kvinden med olien gav også afkald på det dyrebareste hun ejede - nemlig den kostbare nardusolie. Og dette afkald eller dette spild peger egentlig frem mod langfredag og et endnu større spild. Det må da kaldes spild af godt liv, når et blot 33 år ungt menneske, Jesus Kristus, med uanede potentialer henrettes efter kun 3 års offentlig virke til gavn for syge og nødlidende. Hvad kunne han ikke have udrettet af gode ting, hvis han var blevet på landevejene nogle år længere og ikke var hørt op med at bespise og helbrede mennesker? Men Jesus ofrer sig frivilligt for menneskenes skyld. Og kvinden i dette stykke ofrer sig også af egen fri vilje. Når vi hører ordet ’ ofre’ kan det måske have en negativ klang i vores ører. I daglig tale forbinder vi ofte ordet ’offer’ med noget tragisk eller negativt. Man kan være et offer for vold og overgreb - altså et voldsoffer eller overfaldsoffer. Vi synes måske der er noget selvudslettende eller selvdestruktivt i at ofre sig, men der er netop også noget positivt i offeret. Bliver vi ikke selv rørte i hjertet når vi oplever at nogle mennesker ofrer sig for os? Når vi virkelig oplever at nogen ikke bare har tænkt på os - men sætter sig selv til side og for at gøre noget vigtigt for os? Det er hvad kvinden gør mod Jesus med sin salving. Hendes hengivenhed, hendes kærlighed er det egentlige offer.

Og bemærk så her til sidst. Det var, medens Jesus sad til bord, at kvinden kom ind og salvede ham. Ham, som dette hus er bygget på, Jesus Kristus, ham der samler os ved sit nadverbord, til ham kom den kvinde ind den dag. Denne kvinde hvis erhverv alle kendte - og som ingen derfor ville kendes ved, hun kom ind til Jesus og blev modtaget med åbne arme. Hun vidste han sad til bords med syndere og dér kunne enhver synder komme - stor som lille. Jesus Kristus, der endte med at ofre sig på et kors for alle syndere, ham er det vi samles om i dag og næste søndag og hele året rundt. Dér hvor han sidder til bords med sin menighed, åbner han et levende fællesskab af kærlighed og tilgivelse, hvor vi bydes velkommen og vi fyldes med Guds liv og salighed, skjult i hans ofrede legeme og udgydte blod. Og hver søndag rækker han os en smule brød og vin, for at vi kan være med i det fællesskab med ham.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk