Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 04. april 2010

Påskedag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. Men englen sagde til kvinderne. »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.« Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.

Matt 28,1-8


Så kom vi påskedag - lyset, glædens og opstandelsens dag. Bag os ligger nu langfredag med Jesu korsfæstelse og død. Og i dag hører vi beretningen om kvinderne, der kommer ud til Jesu grav og fyldes af glæde og håb, da de hører budskabet om Jesu opstandelse fra de døde.

Det er påsketid. Og det er også snart konfirmationstid. Her i ugen før påsken hørte mine konfirmander historien om Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgreen. Den historie er meget fin til at åbne for hvilket håb påsken giver os. Brødrene Løvehjerte er en historie, der handler om kærligheden og samhørigheden mellem to brødre og om deres tro på et liv efter døden. I den historie hører vi om to de brødre, der er to meget forskellige drenge. Lillebroren Karl er 10 år gammel og han er kronisk syg og døende. Han kan ikke komme ud af lejligheden - men ligger bare på slagbænken dagen lang og er alvorligt syg og hoster. Hans storebror Jonatan er en herlig frisk og livsglad dreng på 13 år, der stortrives og er elsket af børn og voksne og af skolens lærere. Jonatan er også en flot dreng, der virkelig ligner en eventyrprins. Hans hår var skinnende som guld og han havde smukke, mørkeblå øjne og pæne hvide tænder og helt lige ben. Lillebror Karl derimod ligger syg dagen lang og føler sig mislykket. Han føler sig grim og dum - en lille bange pjevs med skæve ben. Karl ligger og græder meget af tiden på slagbænken, fordi han ved, at han snart skal dø, og han vil så nødigt skilles fra sin bror Jonatan. Den fantastiske samhørighed i mellem de to brødre består i at den ældste bror hver aften sætter sig hen til sengekanten ved sin lillebror og fortæller spændende historier. Og de snakker godt sammen. Jonatan tager sig så smukt af sin syge lillebror Karl og fortæller ham om alt det sjove han har lavet i dagens løb og han fortæller ham også eventyr. Og de har mange gode timer sammen hver aften. En aften fortæller Jonatan sin lillebror om et sted, der hedder Nangijala. Det er et rart og dejligt sted på den anden side af stjernerne, hvor sjælen flyver hen, når man er død. Men lillebroren er stadig ked af det, for hvis nu Jonatan får et langt liv på jorden, så går der måske 90 år, før end Jonathan også kommer til Nangijala. Men Jonatan beroliger Karl og fortæller, at tiden går anderledes i Nangijala, og 90 år kun vil føles som en dag eller to, hvor de er adskilt.

Efter nogle måneder bliver Karl mere og mere afkræftet. Og folk venter på, at han skal dø. Så kommer der et vendepunkt i historien. En aften udbryder der ildebrand i det hus, hvor brødrene bor. Jonatan redder sin svage lillebror ved at tage ham på ryggen og hoppe ud af vinduet, men Jonatan dør selv i faldet. Den raske bror dør. Kort før Jonathan dør hvisker han i øret på sin bror, der ligger på asfalten ved siden af ham: 'Græd ikke, bror, vi ses i Nangijala'. I tiden derefter føler Karl sig nu for alvor meget ensom og begynder at være bange for at Nangijala måske ikke findes alligevel, men en aften lander en hvid due i køkkenvinduet, og Karl er sikker på, det er et tegn fra Jonatan. Midt i sit sorteste mørke, midt i sin gråd, midt i sin ensomhed finder lillebroren liv og håb i den hvide due. For da duen kommer i vinduet er det som om han kan høre sin brors stemme fra det fjerne. Og Karl fyldes så meget af glæde, da han hører stemmen af sin bror, at han kunne springe højt i vejret. En sten er faldet fra drengens hjerte og han mærker glæde og håb forude. Og en sen aften skriver Karl et brev til sin mor og lægger det på køkkenbordet, så moren kan læse det næste morgen. I brevet skriver Karl. 'Græd ikke mor'! 'Vi ses i Nangijala'. Karl dør. Og i historien forenes de to brødre i Nangijala.

Det er en fantastisk historie om kærlighed og samhørighed mellem to brødre. Historien fortæller om det stærke bånd, der kan være mellem brødre, der elsker hinanden. Bånd, der er så stærke, at den ene bror faktisk går i døden for at redde den anden. En historie om kærlighed og savnet af den man har mistet.

I dag hører vi om Maria Magdalene og den anden Maria, der går ud til Jesu grav påskemorgen. Som den lille Karl i Astrid Lindgreens historie kan de heller ikke holder tankerne fra ham de savner. Kærligheden og savnet nærmest driver dem af sted ud til Jesu grav. Og ude ved graven finder de i første omgang ingenting. Jesu legeme er der ikke. Graven er tom. Der er overhovedet ingenting. Og så ud af knugende tomhed sker der alligevel noget. Ved et ord talt af en engel fyldes kvinderne ved graven af glæde. Et ord, der siger, at ham de savner, lever. Englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået!' Og kvinderne mærker, at den kærlighed og samhørighed, som strømmede dem i møde da Jesus levede, den strømmer nu pludselig til dem igen.

Da kvinderne gik ud til graven påskemorgen følte kvinderne sig hjemløse i deres liv. Ligesom lillebror Karl følte sig knugende tom og hjemløs efter brorens død. Kvinderne følte sig hjemløse på det sted, hvor de før havde levet med Jesus. Eller ligesom vi, når vi har oplevet tabet af et elsket menneske, kan føle os hjemløse i vores liv, rastløse, uden ro til at være til stede i livet. Man da kvinderne oplever, at Kristus og hans kærlighed er og vil være, hvor de er, da får de igen hjemsted i deres liv, da føler de sig igen hjemme i deres Galilæa.

Det underfulde ved påskemorgen er at Jesus Kristus blev rejst fra graven og viser os en vej til sit Nangijala - til sit himmelske rige, hvor døden ikke har magt. Påsken evangelium er en historie der ender godt og forkynder, at håbet og livet sejrer over mørket og ensomheden. Ja Kristus er opstanden. På det kan vi ønske en hinanden en rigtig god og glædelig påske.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk