Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 11. april 2010

1. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!«

Joh 21,15-19


For 3 år siden døde en berømt franskmand. Ikke en hvilken som helst franskmand. Men en verdenskendt mand, der opnåede en uhyre stor popularitet i sit hjemland. En mand, der flere gange blev valgt som den mest populære franskmand - endog foran store sportsnavne som Zinedine Zidane. Da manden døde, trådte den daværende franske præsident præsi¬dent Jacques Chirac frem på nationalt fjernsyn og erklærede, at Frankrig nu havde mistet en storartet skikkelse, en samvittighed, en mand, der personificerede godheden. Ham jeg er taler om er den katolske præst Abbé Pierre, der i en alder af 94 år døde i januar 2007 i Paris. Det var Abbé Pierre, der grundlagde Emmaus-bevægelsen, der arbejder for at hjælpe fattige, hjemløse og flygtninge. Emmaus-bevægelsen voksede siden større og større år for år og er i dag et stort internationalt netværk af sociale hjælpeorganisationer - også med afdelinger i Danmark. Nu vil jeg fortælle om den episode, der fandt sted i Paris sidst i 1940’erne, der startede Emmaus-bevægelsen.

Præsten Abbé Pierre var blevet kaldt hen til et hotel i Paris, hvor en af hotellets gæster havde forsøgt at begå selvmord, men selvmordet var blevet forhindret. Abbé Pierre gik da ind til George, som manden hed. George har siddet 20 år i fængsel for mordet sin egen far. Nu var George kommet ud af fængslet, han var blevet fri, men ingen - i hvert fald ingen i familien vil have noget som helst med ham at gøre. Så hvorfor egentlig leve - hvorfor ikke bare dø?

'Jeg talte til ham', fortæller Abbé Pierre, 'men jeg kunne se, at han havde én eneste tanke i hovedet: At komme af med livet - at begå selvmord'. 'Da var det', fortæller Abbé Pierre,' at Emmaus-bevægelsen blev til'. I stedet for at sige: 'Du er ulykkelig, nu skal jeg sørge for dig' sagde jeg lige det modsatte: Det eneste jeg med sandhed kunne sige til ham, det var: 'Du er frygtelig ulykkelig, og jeg har intet at give dig... 'Dagligt får jeg henvendelser fra folk, der har brug for hjælp. Jeg er så træt og kan slet ikke overkomme at tage mig af det altsammen. Men du, som jo ønsker at dø, er ikke bundet af nogen ting, så kunne du ikke tænke dig at give mig en håndsrækning for at hjælpe de andre?'. Stilhed. De ord gjorde noget ved George, der var noget, der blødte op i ham. Sådan startede Emmaus-klunserbevægelsen, hvor George og Abbé Pierre indledte et samarbejde i mange år frem i arbejdet for samfundets udstødte og fattige. George, der den dag var en fortvivlet og selvmordstruet mand, en mand der havde en grum fortid bag sig - en mand, der følte han havde svigtet og nu selv var svigtet af alle, han fik pludselig et ord fra præsten, der satte ham i en sammenhæng og gav ham noget at leve for. Der lød et kald til George. Ligesom der ved hver ny dag lyder et kald til os. Et kald, der siger: Du er accepteret, der er brug for dig. Så gå i gang. Du er ikke overflødig. Du har et arbejde at gøre - stort eller småt. Du har en gerning at passe overfor dine nærmeste overfor dine medmennesker.

Der lyder også et kald i dagens evangelium. Et kald til Simon Peter. Efter påske er den opstandne Jesus Kristus vendt tilbage til sine disciple og han kalder nu på Simon Peter. Simon Peter sidder kuet som den discipel, der højtideligt skærtorsdag lovede Jesus evig troskab - men som allerede den samme aften svigtede og fornægtede kendskabet til Jesus, da Jesus var blevet til fange. Ligesom den ulykkelige George, som Abbé Pierre hjalp, så sidder Simon Peter også fortvivlet og føler sig ussel og overflødig. Tre gange kalder Jesus på ham og spørger: 'Simon, Johannes' søn, elsker du mig?', tre gange som svarer til de tre gange, hvor Simon Peter fornægtede Jesus skærtorsdag aften. Og alle tre gange svarer Simon: 'Ja Herre - du ved jeg har dig kær'. 'Vogt mine får' - siger Jesus til ham.

Simon Peter var jo den discipel, der havde fulgt Jesus siden begyndelsen. Mellem ham og Jesus var der en tæt samhørighed. Og Simon Peter lovede aldrig at svigte Jesus - men gjorde det alligevel skærtorsdag aften. Simon Peter kunne derfor ikke leve op det til sit navn. Det navn han havde fået af Jesus, som betyder klippen. Men fornægtelsen skærtorsdag aften viste, at der var lige så lidt klippe over Peter som over de fleste andre mennesker. Jesus kendte jo Simon Peter. Og hvis vi forestiller os at det, som var sket mellem Jesus og Simon Peter, var sket mellem to almindelige venner, så ville være der være al mulig grund til at venskabet gik fløjten. Hvem ville ikke bryde med en fornægter som Simon Peter?

Men Jesus bryder ikke med Simon Peter. Jesus giver Simon Peter en ny begyndelse igen. For Peter, for George, ja for os kalder evangeliet i dag på os med en tilgivelse, ikke afskedigelse som følge af vore fejl i livet - men tværtimod en gentagelse i vores tjeneste for Gud i livet med hinanden.

Simon Peter blev efter pinse en ivrig discipel, der med stor begejstring ledte den første kristne kirke. Han rejste meget rundt og forkyndte evangeliet om Jesus. Og han endte sit liv i Rom i tjeneste og efterfølgelse. Han blev begravet i Rom og ovenpå hans grav står i dag står i dag Peterskirken, verdens største katedral. Det er godt vide at selv en 'Svigtepeter', der ligner os alle med en valen tro, ikke blev udstødt, men blev genantaget i tjeneste og i fællesskab med Vor Herre Jesus Kristus til trods for sine fejl og sit svigt.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk