Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 25. april 2010

3. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.« Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.«

Joh 14,1-11


'Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig'. sådan siger Jesus i dagens evangelium. Jesus har dermed anvist vejen for os kristne. Alligevel er disciplen Thomas i tvivl - han spørger: 'Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?' Sådan spørger Thomas - for hvad mener Jesus egentlig, når han taler om sig selv som sandheden, vejen og livet? Salmedigteren Holger Lissner har forsøgt at give noget af svaret på det spørgsmål i den salme vi skal synge her efter prædiken. Det er salme nr. 613 Herre du vandrer forsoningens vej. Det første vers lyder sådan:

1 Herre, du vandrer forsoningens vej,
selv både flygtning og fredløs.
Drevet af kærlighed måtte du gå
for os ad smerternes gade.
Vis os da vejen, forsoningens Herre,
og giv os mod til at gå den!


Jesus skildres i det vers som en forsoningens mand, der vandrer ad en livsvej, hvor det både går og op og gennem mørke og lys. Jesus er den forsoningens Herre, der forliger stridende parter og forsoner mennesker, der er i splid med sig selv eller med hinanden. Og denne kamp for at gennemføre forsoningens vej blev for Jesus også en smertens vej - en Via Dolorosa, som han går helt til ende.

Det andet vers hedder:

Herre, du viser os frihedens vej.
Fri er kun den, som kan tjene,
den, som i kærlighed glemmer sig selv,
den, som fik tilgivet meget.
Vis os da vejen, du frihedens Herre,
og giv os mod til at gå den!


Her tales om at vi som kristne på frihedens vej kun er bundne af to ting. Dels er vi bundet til Kristus dels er vi bundet til buddet om at elske næsten. Derudover har vi stor frihed - en personlig frihed til at træffe valg og frie til at finde vores egen lille sti at vandre på frihedens vej.

Vi har altså som kristne en stor personlig frihed til at vælge vor vej gennem livet. Og det er på en og samme tid både det fine og det vanskelige ved den kristne tro. Det vanskelige med den store personlige frihed er at nogle gange kan det være svært at vælge hvilken vej man skal tage. Man kan sammenligne det lidt med at sidde en bil og skulle finde vej. Inden jeg fik GPS i min bil sidste år, sad jeg tit med et kort i bilen og ofte var jeg i tvivl om hvilken vej jeg skulle vælge for at komme til et bestemt mål. Og når man holder i et vejkryds må der tages en beslutning. Og så kører man til den ene side, men så kommer tvivlen alligevel, var det nu det rette?

Nu har mange af os fået GPS i bilen til at finde vej - men sommetider kan selv sådant et pålideligt og stabilt apparat tage fejl og man skæver til apparatet for at se hvad den vil lokke en ud i.

Når der tales om at vandre på frihedens vej- kan det også hentyde de valg vi træffer i livet. På frihedens vej kan det sommetider være svært at træffe de valg i hverdagen, der dukker op. Hvad jeg skal gøre i denne situation og gør jeg nu det rigtige? Konsekvensen af valgene er ikke altid lette at overskue.

Og når det kommer til livets store spørgsmål kan den personlige frihed og så gøre det svært ved at vælge; hvilke værdier jeg skal vælge at leve mit liv på,- hvordan er forholdet til de mennesker, jeg lever sammen med og mit forhold til Gud?

Sikkert er det - at den vej frem vi vælger frem, får betydning for både vores egen fremtid og for andre menneskers.
Og ofte følger tvivlen efter. Var det nu den rette vej, der blev valgt? Eller burde jeg have valgt anderledes?

Det 3.vers i Holger Lissners salme lyder sådan:

3. Herre, du vandrer ad enhedens vej.
Lær os at gå over grænser!
Kundskab og sandhed og omsorg og ret
må vi som søskende dele.
Vis os da vejen, du enhedens Herre,
og giv os mod til at gå den!


I dette vers taler Holger Lissner om enheden i Jesus Kristus for os forskellige kristne. Der er forskellige slags kristne i verden og ofte hører vi om forskellige kristne grupperinger geråder i konflikt med hinanden. Her hjemme i Danmark har Grundtvigianere og Indre Mission i lange perioder haft et køligt forhold til hinanden. Lær os at gå ud over grænser - skriver Lissner. Og dermed ligger der opfordring til på vor vandring ad enhedens vej at huske at bygge bro til dem, der forskellige fra os selv.

Salmens fjerde og sidste vers lyder sådan:

Herre, du viser os Himmelens vej,
den, som os fører til livet.
Målet er Himlen, men jorden vor vej.
Selv går du her ved vor side.
Vis os da vejen, du Himmelens Herre,
og giv os mod til at gå den!


I det vers hører vi, at Jesus er den, der viser os Himmelens vej.

Målet er Himlen, men jorden vor vej - sådan skriver Holger Lissner. Og det er rigtigt. Og med Jesu jordiske liv er det himmelske allerede blevet synlig for os mennesker. Vi hørte Jesus sige: I min faders hus er der mange boliger. Men det at være kristen er egentlig ikke at tro på en masse dogmer og forestillinger om himmel og jord, det at være kristen er derimod at have et forhold til en person, til et menneske - til Jesus Kristus. Det at være kristen er ikke at stræbe efter det himmelske ved egen dygtighed eller udholdenhed. Det at være kristen er at tro på Jesu ord, når han siger, at Gud vil kendes ved os og vil være med os på alle vore veje. Når Jesus siger : 'jeg er vejen, sandheden og livet' så betyder det ikke, at Jesus bare er en vejviser, der peger hen ad den vej vi skal gå og så i øvrigt bliver stående og overlader os til vor egen skæbne. Nej det vil tværtimod sige, at når vi undervejs holder fast ved hans ord og lader dem gælde, så er vi på vejen. Det er kernen. Så går han vejen sammen med os og skænker os trøst og håb.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk