Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Torsdag 13. maj 2010

Kristi himmelfartsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.

Luk 24,46-53


Så kom vi til Kristi Himmelfartsdag eller 'Kristi flyvefarts dag', som den populært kaldes. Og dermed er vi kommet til et skæringspunkt i kirkeåret. Vi er nu ved en overgang i kirkeåret, hvor vi er ved at forlade den tid, hvor Jesus har været på jorden sammen med disciplene, og som han i dag skilles fra. Og nu kommer så den tid, hvor disciplene skal til at udbrede evangeliet om Jesus Kristus.

Og det vi fejrer her på denne Kristi himmelfarts dag er, at Jesus løftes op i himlen og forenes med sin Far. Det er dagen, hvor vi fejrer at himlen og jorden når hinanden. At himlen når herned og jorden derop. Vi fejrer, at der er en sammenhæng mellem det jordiske og det himmelske - at det himmelske rører ved det jordiske. Og det lyder jo alt sammen meget godt, men der er sikkert også nogle, der tænker, at hele denne snak om at Kristi himmelfart er en utroværdig beretning. Og der går jo vitterligt mange mennesker rundt i dag og synes at Gud faktisk er uendelig fjern, han er næsten ikke til at komme i forbindelse med, Gud er ikke til at råbe op. Han svarer ikke direkte, når vi kalder på ham. Ja mange mennesker har svært ved at mærke og se Gud i den verden vi lever i. - Er Gud i det hele taget til? - spørger de. Jeg kommer her til at tænke på samtale mellem to mænd, der diskuterede om Gud var til. Den ene mand var hjerneforsker og kristen. Den anden mand var astronaut og havde videnskaben som sin religion. Astronauten fandt det ganske usandsynligt, at Gud er til, og han mente at kunne argumentere for sin sag, eftersom han havde rejst op i himmelrummet, og der havde han lejlighed til at studere stjerner og planeterne på nærmeste hold. Og det var endnu ikke sket for ham, at han på sin færd havde mødt Gud eller nogle af hans engle. Det var astronautens synspunkt. Så var det hjerneforskerens tur til at argumentere for sit synspunkt. Han havde opereret i mange kloge hjerner i tidens løb. Han havde haft lejlighed til at studere hjernens inderside i ro og mag hos alle mulige slags mennesker. Og således havde hjerneforskeren set meget i en lang karriere, men der var én ting han aldrig havde set. Han havde aldrig set en eneste tanke, men: Det betød jo ikke at tankerne ikke eksisterede!

Og det er egentlig en god pointe hjerneforskeren kommer med der, der tager luften ud af astronautens argument om at man skal kunne og se måle noget, før end det kan siges at eksistere.

Tankerne eksisterer jo vitterligt selvom vi ikke kan se dem eller vi ikke kan se hvad vi tænker. Det eksempel kan vi overføre til forholdet mellem Gud og mennesket og sige, at der er også en grænse for hvad mennesket kan fatte - vi kan ikke fatte og rumme det guddommelige - det overskrider vores fatteevne.

Jeg læste også om en anden kendt hjerneforsker, som I sikkert kender fra fjernsyn og aviserne. Peter Lund Madsen. Han fortalte i et interview, at menneskets hjerne har sine begrænsninger, ligesom alle hjerner har det. Han giver et eksempel: Hvis vi tager verdens klogeste kat og sender den i katteskole, som kommer den aldrig til at lære at regne. I kattehjernen er der en begrænsning, som er fuldstændig absolut. Der er en grænse, der ikke kan overskrides. Og det gælder også menneskehjernen. Vi kan erkende dét, som vores hjerne er skabt til at erkende. Selv det største menneskelige geni vil støde på en mur - en grænse for hvad han kan fatte. Vi kan ikke erkende Gud med hjernen på den måde. Troens sted derimod er hjertet og følelserne. Og vores hjerte kan røres af poesien, af kunsten, og f.eks. af de smukke salmer vi synger. Der ligger vores mulighed for at komme Gud nær. Eller når vi hører historier om Jesus så fornemmer vi, at Jesus havde himlen indeni sig - han bragte himlen ned på jorden. For når Jesus talte skete der fantastiske ting med mennesker. Når folk så på ham og han så på dem med sit himmelblik, så faldt det hele på plads. De forstod livets sammenhæng, mening, kærligheden - og de følte sig tilgivne og accepterede for deres fejl. Og de blev til de mennesker de nu engang var. På trods af alt, hvad de måtte have gjort i deres liv, der førte væk fra Gud, så skulle der ikke mere til end et ord fra Vorherres mund, før livet bliver nyt igen.

Og hvis vi nu spørger: hvordan kan vi som kristne kende Gud og hvad er himlen? Så er svaret, at vi skal se på Jesus Kristus. Himlen er i kristelig forstand ikke det samme som fysiske himmel over os som astronauten forestillede sig. Himlen er dér hvor Guds vilje sker. Himlen er dér, hvor Kristus hører hjemme. Og det himmelske er blevet synlig for os i Jesus Kristus, for han bringer det guddommelige og det himmelske ned til os på jorden, så vi kan se og høre det.

I slutningen af evangeliet til i dag hører vi at Jesus afslutter sit samvær på jorden med at velsigne disciplene. Med velsignelsen sender han dem ud i verden. Og den magt Jesus repræsenterede på jorden, den magt, der fik mund og mæle i ham - den er stadig levende. For eksempel når vi holder gudstjeneste. Som bekendt slutter enhver en gudstjeneste med at vi får den himmelfarnes velsignelse med os ud i verden, når vi sendes ud i hverdagen igen. Og velsignelsen slår en bro imellem Gud og os, mellem det jordiske og det himmelske. Det er det Grundtvig skriver om i salmen O kristelighed, når han taler om den gyngende bro fra dødningeland til de levendes land.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk