Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 23. maj 2010

Pinsedag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Joh 14,15-21


Som bekendt har vi tre kirkelige højtider. Og hvis vi skal gøre det enkelt kan man sige, at vi kender de 3 kirkelige højtider på 3 k’ere: Julens krybbe, påskens kors og pinsens kirke. I julen fejrer vi, at Gud bliver menneske i Jesus Kristus for at dele livet med os. I påsken erfarer vi, at Jesus også vil dele døden med os, hvad der vender op og ned på alting, idet han overvinder døden og giver os del i opstandelse. Pinsen handler om, at Helligånden kommer og vækker liv i os, så vi kan handle og virke i livet. Ved Pinse fejrer vi Helligåndens komme - vi fejrer at disciplene samles første gang efter Jesu bortgang - og fra den dag var kirken dermed en realitet.

Helligånden kom til Jesu disciple, der sad forsamlede i sorg på denne pinsedag - 50 dage efter påske - pinse betyder slet og ret halvtreds. Disciplene sidder triste og modløse, fordi de føler sig forladt og alene. Og midt deres traurighed og tristesse er det så at Helligånden dukker op og suser igennem deres sorg, surhed og skuffelse. Helligånd kommer over dem og vækker liv i dem ved at blæse det gamle støv væk. Ja Helligånden puster nyt liv ind i mennesket ved at forkynde evangeliets glædelige budskab, som er det, at vi ikke skal bære livet helt selv - livet bæres af Gud. At modtage livsånde fra Gud, fra Helligånden, betyder at vort liv altid har en mening og et mål - også i de stunder, hvor vi kan have svært ved at finde den.

Det, som vi hørte i læsningen fra Apostlenes Gerninger fra før er, at Helligånden satte sig på disciplene som glødende tunger, så de blev i stand til at kommunikere evangeliet videre til andre folkeslag. Der skete jo det mærkværdige, at de 12 disciple, som Jesus havde sendt ud i verden for at forkynde evangeliet på alverdens sprog, blev på den pinsedag i stand til at forkynde evangeliet på alverdens sprog, skønt næppe nogen af dem ellers kunne tale andet en aramæisk. Det betød at tilhørere, som kom fra Mesopotamien, Judæa, Frygien, Pamfylien kunne få det glædelige budskab om Jesus at høre på deres eget sprog. Det var ikke længere forbeholdt det jødiske folk. Pinseunderet angiver dermed, at en ny ånds-virkelighed bryder igennem, Helligånden, som kan samle folk på tværs af nationer og sprog og samle dem i troen på Jesus Kristus - verdens frelser.

Når der sådan tales om Helligånd på sådan en pinsesøndag, så var det nok på sin plads med en nærmere præcision af begrebet Ånd.

Ånd har at gøre med liv og åndedræt. Det kan også have at gøre med kraft og mening. Når man holder begravelsessammenkomster gør man noget bestemt, fordi det er i afdødes ånd. Man synger måske en sang, som afdøde holdt af - eller markerer dagen på en måde som afdøde kunne lide. Ånd er noget, der skaber samling eller enhed i det, der er splittet. Et intenst arbejdsfællesskab kan også være båret af ånd.

Når vi fejrer pinse er det med påskens begivenheder som baggrund. I pinsen får vi samling på påskens begivenheder - dramaet om liv og død, Jesu korsfæstelse, død og undergang. Og så oprejsningen af de døde påskedag. Pinsen handler om at få samling på de begivenheder, få dem på plads i forhold til sig selv, så man bliver sig bevidst at livet vandt, at livet er til, her og nu, som dit og mit.

Pinse har som sagt med ånd at gøre. Uden for i naturen ånder det af liv - af vækst.

Og pinsen er en højtid, der skal synges ind. For ånden i salmerne udtrykker hvad pinsen er. Og ånden løfter sig også ud af den salme vi skal synge efter prædiken. Et af versene lyder sådan her:

Skin over vang som en morgen med sang,
Morgen i maj, når det grønnes.
Lifligheds magt gør dorskhed opvakt,
Så på Guds nåde der skønnes.
Tonerne dybe i gry og kvæld
Røre selv hjertet så hårdt som fjeld.


Ånden i de vers får foråret og pinse til at træde frem for os - og på den måde er sang er noget, der rører os i hjertet. Vi har haft nogle dage her før pinse med dejligt solskin. Og vi får næsten lyst til med Jakob Knudsens kendte ord - at ånde luften i fulde drag og synge Gud en sang for den lyse dag. Men hvad vil det i grunden sige at synge - hvad er det at synge? Hvad er sang egentlig for en livsytring? Hvis man slår sang op et leksikon, så står der om sang, at det er noget, der udøves af den menneskelige stemme uanset om det ledsages af instrumenter eller ej.

Ja sådan kommer lyden ud af os - men hvad med indholdet? En sang er jo ikke bare tilfældige jodlende eller hulkende stemmelyde, en sang er ord, poesi, billedkunst malet med ord og toner. En sang kan udtrykke med sprog og melodi - hvad det talte ord ikke kan sige på samme måde. Derfor er sang noget mere end den blotte lyd, der fremkommer, når man lader luften passere stemmebåndene. Sang er nemlig også ånd. Og mere end noget andet menneskeligt udtryk kan det straks høres, hvor meget eller hvor lidt ånd, der er i det, der synges: der er jo forskel på ånden i sangen 'vi sejler op ad åen' og så ånden i salmen - 'Altid frejdig når du går'.

Sang er ånd. Sindets, sjælens, eller hjertets åndedræt, hvor man synger og udtrykker dét man har på hjerte. Det er ikke let at synge en munter sang, hvis man virkelig er trist eller ked af ked, men sommetider kan en god salme være med til at forløse den sorg man bærer på. I sangen udtrykkes ånd - forstået på den måde at den ånd, der bor i os, kommer frem, når vi synger, vi viser noget af os selv igennem det vi synger.

I salmerne vi synger i kirken er det ikke kun vores eget åndedræt, der rører vore stemmebånd. I salmesangen røres vi af Guds Ånd - Helligånden.

Kristendommen kom til verden med sang. Da Jesus barnet blev født julenat blev der sunget. Selve julenat var der med ét, sammen med englen, der forkyndte Kristi fødsel , en mangfoldig, himmelsk hærskare, der lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag. Og det var egentlig den første salme tone-stige mellem himmel og jord. Den blev rakt ned til menneskene for at vi skal bruge den, og stemme i på den lovsang, der løfter os opad.

Ordet salme kommer fra græsk. Psalmos betyder at bæve og sitre som strenge på et instrument. Det at synge er at blive bragt i bevægelse, at blive rørt, og at udtrykke noget. Og de salmer vi synger er et ekko, en genlyd af det evangelium, vi har hørt, at med Jesus Kristus har vores liv fået mål og mening.

Salmen vi skal synge her efter prædikenen er nr. 291 Du som går ud fra den levende Gud. Salmen er skrevet af Grundtvig og inspirationen fandt Grundtvig på en rejse til England, hvor han fik kendskab den engelske salmeskat og hvor han lod nogle af salmerne oversatte til dansk. I salmen 'Du som går ud fra den levende Gud' er centrum i salmen troen på Helligånden, der kommer igen og igen og virker ind i den nutidige kirke. I salmen beder vi om at den første pinsedags begivenheder skal ske på ny og skabe samling. Vi beder om at Helligånden skal live os op, vække os og få os til at blomstre. Salmen handler også om det genåbnede paradis, hvor Jesu kors, er det andet livstræ, hvorfra der skyder friske skud, og sætter frugt til evigt liv. De sidste omdiskuterede linjer i salmen lyder sådan: '... så af det hele som Gud har skabt, går kun fortabelsens æt fortabt'. De ord skal ses i sammenhæng med de andre vers, hvori udtrykker Grundtvig sin tro på, at i det endelige paradis er der ingen slange, ingen fristelse, intet syndefald, ingen død, men kun 'saligheds fryd'.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk