Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 20. juni 2010

3. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Luk 15,11-32


Da jeg prædikede over denne lignelse om den fortabte søn første gang for et par år siden, kom der en ældre herre hen til mig efter gudstjenesten. Han sagde, at han nu altid havde haft mest sympati for den ældste søn i historien. For den ældste søn i historien, der havde opført sig ordentlig og havde arbejdet flittigt, burde belønnes i stedet for lillebroren, der havde soldet arven op på et udsvævende liv. Og det kan manden jo have ret i. For burde faren i denne historie ikke hylde og anerkende den ældste bror, der havde knoklet og slidt i det og derimod straffe den yngste søn for at have ødslet arven bort på et udsvævende liv? Og det, som den ældre mand gav udtryk for svarer ganske godt til den almindelige opfattelse på Jesu tid i det jødiske samfund. De mennesker, der hørte Jesus fortælle denne historie om den tilgivende far, ville have sagt, at faren opførte sig helt forkert. En ordentlig far skulle dengang være en værdig patriark. Derfor burde faren i historien have bebrejdet sin yngste søn for den dårlige opførsel. En god far burde have ladet sønnen fremsætte en lang undskyldning og gøre bod i alle påhør. Derpå burde faren sætte sønnen til hårdt arbejde på en anden gård, så sønnen efterhånden kunne vise sig værdig til farens kærlighed og tilgivelse og blive værdig til at kaldes hans søn. Sådan som faren opfører sig i denne lignelse blev på Jesu tid opfattet nedbrydende, øllebrødsbarmhjertigt, umoralsk og holdningsløst. Oveni købet giver faren sig til at løbe sin søn i møde. En latterlig figur af en far ville jøderne dengang have sagt. Og jeg tror også, at det var det den ældre mand mente, da han kom til hen til mig efter gudstjenesten. Den yngste søn slipper for billigt for sine tåbeligheder og den ældste søn, der har været fornuftig burde i stedet hyldes for sin eksemplariske opførsel. Men hele pointen i denne lignelse er jo at faren alligevel tilgiver sin yngste søn. Den yngste søn, der fik hele sin arv udleveret i rede penge, han rejste ud og ødslede tankeløst pengene bort i et udsvævende liv. Da pengene er brugt op har den yngste søn et problem. Han får et usselt job. Man kan næsten sige: Han går i svinene, hvilket for en jøde er værre end at gå i hundene. Til sidst må den yngste søn brødbetynget rejse hjem til sin far og bede om godt vejr igen. Og det får han. For faren bliver glad for at få sønnen hjem i god behold. Faren holder fest for ham for at fejre, at han er kommet hjem.

Der er i tidens løb virkelig holdt mange prædikener over temaet at ligesom faren tilgiver sin søn i denne lignelse, sådan tilgiver Gud også os almindelige mennesker. Det budskab er blevet prædiket så mange gange i vores kultur, at man kan frygte at vi kommer til at udvande begrebet tilgivelse. Man hører sommetider folk kalkulere med, at det er lettere at få tilgivelse end at få tilladelse, så derfor gør de noget, som de egentlig ikke må. For de ved, at de let kan få tilgivelse. Og dermed kan man sommetider frygte, at i vores kultur opfattes tilgivelse som noget, der bare udløses automatisk. Og dermed kan vores idé om tilgivelse blive ligegyldig. Men jeg tror vi skal huske på en lille vigtig mellemregning i denne sammenhæng. Nemlig den at når man opdager at man har lavet en fejl, så må man også angre eller indrømme at man har fejlet som det første led i at få tilgivelse. Så kommer der balance i tingene igen.

Det er også vigtigt, at man i denne historie om den fortabte søn prøver at sætte sig i den fortabte søns situation. Når vi sætter os i den fortabte søns sted og prøver at huske på, hvad det betyder at være vildspor i livet. Når vi husker på hvad det betyder, når vi har forfejlet noget i livet, når vi har pådraget os skyld og skam. Eller når vi falder ud af de levende og kærlige relationer til vores medmennesker, da bliver ordene om tilgivelse meningsfulde og opløftende. Da bliver ordene om faren, der genindsætter sin søn i et kærlighedsforhold til sig, meningsfulde. Samtidig er historien også er et billede på, at Gud ikke er en Gud, der vil plage livet af os, men en nådig og tilgivende Gud, der kan rumme og omslutte os til trods for vore fejltrin i livet.

Her efter prædiken skal vi synge salmen - nr.487 nu fryde sig hver kristen mand. Den er skrevet af vores kirkefader Martin Luther. I den salme udtrykker Luther sin glæde i troen på den nådige Gud. Luther udtrykker sin glæde over at den Gud vi har lært at kende i Jesus Kristus er en nådig Gud, der kan rumme os til trods for vore fejltrin i livet. Og glæden for Luther kommer af troen på, at Jesus Kristus en gang for alle har fritaget mennesket for at frelse sig selv. Det at tro er nu at have tillid til at som faren kan tilgive og rumme sin søn i lignelsen - sådan kan Gud også tilgive og rumme os som dem vi er hver især.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk