Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 04. juli 2010

5. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?«

Matt 16,13-26


Denne fortælling er fuld af at mærkeligt spil med ord og navne og benævnelser. Jesus kaldes mange forskellige ting. Disciplen Simon får et nyt navn: Peter - men lidt senere kaldes han også for satan. Hele scenen kan være lidt svært at få overblik over. Men ikke desto mindre har dette tekststykke haft en stor historisk betydning. Dette tekststykke har faktisk haft en enorm betydning for dannelsen af kirken som institution og her taler jeg både om den katolske kirke og vores egen luthersk-evangeliske kirke.

Det er de følgende ord sagt af Jesus til disciplen Peter, der er de centrale: 'Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget...' De ord er centrale for hele dannelsen af den katolske kirke og hele dens selvforståelse. Katolikkerne tolker teksten sådan, at nøglemagten til himmeriget er eksklusivt overdraget til Peter og til hele den katolske kirke som institution - uden for hvilken, der ingen menneskelig frelse er. Disciplen Peter var den klippe, som Jesus ville bygge sin kirke på - mener katolikkerne. Og den katolske kirke er vitterligt på bygget på disciplen Peter som person.

Rent historisk blev disciplen Peter faktisk den ledende skikkelse i det første kirkefællesskab, der samledes i årene efter Jesu død. I de første år efter Jesu død opstod der en menighed i Jerusalem, et kirkefællesskab, hvor disciplen Peter blev den ledende skikkelse. Det var urkirken. Peter virkede som en ivrig missionær og meget tyder på at han endte sine dage i Rom, hvor han døde omkring år 64 e. kr. f. under nogle af de grusomme forfølgelser foranstaltet af den romerske kejser Nero, der ønskede at udrydde denne voksende gruppe af kristne. Den katolske kirke mener at have bevis for at Peter endte i Rom, for de påstår at have fundet Peters grav ved en udgravning under Peterskirken i Rom. Dermed mener de, at de har eneret over ham og nøglemagten.

Ikke nok med at disciplen Peter skal være klippen hvorpå kirken skal bygges - han bliver også overdraget nøglemagten til Himlen, hører vi. Overdragelsen af nøglemagten betyder overdragelse af fuldmagten til at lede kirken videre efter Jesu bortgang. Man forestillede sig på Jesu tid, at såvel himmel som underverden kunne aflåses. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget siger Jesus til Peter. Og de ord har også haft en enorm betydning i de seneste 2000 år, fordi den katolske kirke altid har ment, og stadig mener, at den alene har nøglemagten til Himmeriget. Ordene om nøglemagtens overdragelse til Peter har haft stor indflydelse på den autoritative og enerådende måde, hvorpå den katolske kirke regeres og på den afgørende stilling som paven og gennem ham - hele det katolske præsteskab har.

Så på den måde har denne tekst haft stor indflydelse på dannelsen af den katolske kirke.

Jeg har netop læst en bog om vores kirkefader Martin Luther. Det er altid opmuntrende og livsbekræftende at læse om en mand som Luther. Netop på Luthers tid i 1500-tallet, hvor den katolske kirke stod stærkt og med høj religiøs cigarføring, var en institution, der dominerede hele det europæiske kontinent med sin forkyndelse, da træder Luther modigt frem på scenen for at gøre op med den katolske kirke og hele dens selvforståelse. Sjældent har man set en mand som Luther af det format af mod og ånd, der turde at gå op imod det system, som den katolske kirke repræsenterede, med fare for liv og lemmer. Dannelse af vores egen folkekirke har sine rødder i det lutherske opgør med den katolske kirke. Opgøret fører jo til sidst til et brud med den katolske kirke og dannelsen af den luthersk-evangeliske kirke. Bruddet bestod i, at Luther afviste den tanke, at kirken skal bygges på disciplen Peter som person, som katolikkerne netop hævder. Når Jesus i dette stykke spørger disciplene: 'Men I, hvem siger I, at jeg er?' Og Peter svarer: 'Du er Kristus, den levende Guds søn.' , så understreger Luther her, at Peter bekender at Jesus Kristus er Guds søn. Og det er bekendelsen, som kirken skal bygges på. Altså Peters bekendelse - ikke på Peter som person. Denne bekendelse, at Jesus Kristus er Guds søn, er det afgørende - og hvor den bekendelse lyder, dér er den ægte kirke - siger Luther.

Og når den katolske kirke mener at råde enevældigt over den himmelske nøglemagt, så mener Luther og reformatorerne med ham, at nøglemagten ikke er begrænset til den katolske kirke som institution, men at den er overrakt til alle menigheder, alle kirker, der bekender, at Jesus Kristus er Guds søn. Dér hvor den bekendelse lyder er det legitimt at kalde sig kirke - siger Luther. Der skal ikke være nogen pave som mellemmand mellem det enkelte menneske og Gud. Vi er alle lige over for Gud - siger Luther. Derfor har vi ingen pave i vores kirke.

Det var ikke ufarligt for Luther at fremføre disse synspunkter. Han blev kætterdømt af den katolske kirke - altså dømt for at sprede vranglære, og han blev også dømt fredløs, således at alle kunne pågribe ham og udlevere ham til myndighederne. Men Luthers opgør fandt hurtig genklang hos folk, fyrster og konger og satte en gigantisk proces i gang i Europa, reformationen. Den danske kong Christian den 3. besøgte Luther og blev overbevist af ham. Den danske konge lod i 1536 de katolske præster og biskopper i Danmark tilfangetage, og det blev så de første skridt, der førte til, at vi blev et luthersk-evangelisk land her i Danmark.

Dermed fik denne prædiken en historisk vinkel, men vi er heller ikke færdige endnu.

Det centrale i denne tekst er bekendelsen, at Jesus Kristus er Guds søn. Og efter at Peter har bekendt dette - fortæller Jesus - hvad hans eget tilnavn Kristus betyder. Jesus lod disciplene vide, at han snart efter skulle gå til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge. Han vil blive slået ihjel og opstå på den tredje dag. Sådan ville hans skæbne blive.

Det centrale i dagens evangelium er dermed for os, at kirkens fundament ikke ligger på disciplen Peter som person, men den ligger i den Kristus, som Peter på egne og disciplenes vegne bekendte, og som vi bekender, når vi holder gudstjeneste. Det centrale er i den bekendelse er, at i Jesus Kristus møder vi den nådige Gud. Det er den bekendelse vi døber vore børn til. Det er også bekendelsen til den Kristus som vi sidder til bords sammen med i nadvermåltidet, som han indbyder os til.
Det er nu op til os, der hører dette evangelium at gå ud fra denne gudstjeneste og leve ud af Peters bekendelse. At leve ud af Peters bekendelse, der fortæller os i Jesus Kristus møder vi den nådige Gud, der omfatter os med sin grundløse kærlighed.
Eller at gå ud leve ud på de ord, som vi bekender om Kristus i salmen efter her prædiken:

Vi tror, han er fra Himlen,
hvor livet bor,
og dog blev åbenbaret
på dødens jord.


Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk