Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 08. august 2010

10. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«

Matt 11,16-24


I dagens evangelium indleder Jesus med at spørge, hvad han skal sammenligne denne slægt med og uden at vente på svar, siger han, at denne slægt er at ligne med en flok fornærmede og forkælede børn, der sidder henne på torvet, sure og passive, fordi verden ikke danser efter deres pibe. Vi fornemmer nok, at Jesus ikke er i det muntre hjørne i dagens tekst. Men han har et ægte anliggende at sige os. Ja netop os. For når Jesus taler om 'denne slægt' - mon det så blot er hans egen generation eller en særlig gruppering af mennesker, han taler til? Nej Jesu ord er ikke rettet mod en bestemt gruppering af mennesker - hans ord er rettet mod ethvert menneske til enhver tid. Og ordet vil tages alvorligt. Men det er ofte sådan, at vi finder på mange undskyldninger, for ikke at tage ordet alvorligt. Det er det, som Jesus advarer mod i dag. De forkælede børn på torvet sidder passive med en tilskuer-attitude. De vil ikke gå ind til livets glæde og ansvarlighed, de vil hellere sidde og mugge. I deres optik er verden ikke er underholdende nok, for den vil ikke danse efter deres pibe.

Og disse ord fra evangeliet om at have en passiv tilskuerholdning til tilværelsen har også aktualitet i dag.

I går lørdag kunne man læse en kronik i jyllandsposten. Kronikken var skrevet af kvindelig forfatter og overskriften på kronikken lød 'dødsporno og forfladigelse'.

Kronikken retter en kritik mod fjernsynsmediernes dyrkelse af det sensationelle. De nyhedsudsendelser, som vi sidder og ser og aftenen, præges i stigende grad af en dyrkelse af ulykker, lidelse og menneskelige ofre. Det er med til at give os en tilskuer-holdning til tilværelsen.

Kronikøren skriver: 'Det er, som om man fra mediernes side kaster sig over enhver form for ofre'.

Kameralinserne søger næsten altid efter dem, der græder, lider og kæmper for deres liv. De kæler for sorgens og gruens ansigter.

Til mange trafikulykker og katastrofer forekommer det mig, at der står en fotograf parat til at filme alt i den yderste rædsel, tæt på og uden blusel, og har man ikke en professionel fotograf, så kan man ty til tilskuere med et mobilkamera'.


Det er jo tankevækkende, det som hun skriver her. Og det er klart, det kommer til at præge os som tv-brugere, når lidelsen gøres til underholdning.

Kronikken fortæller også hvordan politi og falck-reddere beretter om, at der kommer flere og flere nysgerrige tilskuere til ulykker i trafikken. Folk står bare der, som om de stadig ser på fjernsyn som derhjemme, og de slæber deres børn med. Folk må åbenbart mene, de har ret til at se andre lide og sørge. Redningsmandskabet er begyndt at skærme af med telte og andet for at få fred til at arbejde med de tilskadekomne.

Disse tilskuere, der stiller sig an for at overvære andres ulykker i trafikken eller hvor det nu måtte være, svarer til beskrivelsen af børnene på torvet i evangeliet. Denne uforpligtende tilskuerholdning har vel alle dage været både den nemmeste og den billigste måde at forholde sig til tilværelsen på. I følge kronikøren ser vi en tendens, der fremmes af mediernes dyrkelse af tragikken, ulykkerne og ofrene, som igen afspejles i et samfund, der dyrker underholdningen for meget og holdningen til tilværelsen for lidt.

Og denne pointe fra kronikken kan jo give os anledning til at spørge os selv. Hvordan tager vi selv del i livet - er vi passive tilskuere eller aktive deltagere?

Tager vi aktivt stilling til livet - eller sidder vi passive hen og vil lade os underholde?

Som jeg hører dagens evangelium er der en afgørende pointe til os. Nemlig den at vi skal forlade tilskuer-positionen og tage del i livet, og i glæden og i sorgen. Vi skal lege med i livet, glæde os med glade og græde med de grædende.

Når Jesus retter sin vrede på byerne Korazin og Betsajda, så er det fordi folkene i disse byer hverken var glade eller kede af det - de var bare ligeglade. Jesus havde besøgt disse byer, og han havde øvet nogle af sine kraftige gerninger i disse byer. Han var kommet til byerne og havde talt om glæden, og hvor han kom frem, var der altid nogle, der blev glade. Men det var nok de forkerte, der blev glade - det var toldere og syndere. Resten af byen var lige glade og sad som tilskuere med den passive holdning, der holder glæde og tårer for andre end sig selv på afstand. Jesus siger, at det skal gå hedenske byer som Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end byerne, Korazin, Betsajda og Kapernaum, som nok lyttede til Jesu ord og som var vidner til hans gerninger - men som bare sad som passive tilskuere - uden at det gjorde indtryk på dem.

Og det tror jeg egentlig er hvad evangeliet vil sige os i dag. Evangeliet vil kalde os ud af vores selvtilstrækkelige tilskuer-holdning og få os til at tage ansvar for os selv og for vores omverden. Vi skal ikke sidde på torvet og være fornærmede over den tilværelse og de mennesker, som vi fik givet at leve sammen med. Vi skal ikke lade os spise af med underholdning, der udstiller andres lidelser, men selv gå med ind i lidelsen og hjælpe til med at bære - dér hvor vi kan.
Og til de sure børn på torvet og til denne slægt lyder der en tiltale, der siger: 'Rejs dig og vær glad'. Ikke et kommanderende 'Vær glad' - men et mildt henstillende: Vær glad. I glæde over at Jesus blev sendt til verden og besøgte disse byer og siden besøgte budskabet om ham mange andre byer, det betyder, at han river os ud af vores klyng og klage og tilskuer-mentalitet og sætter os til at røgte vores opgave i tilværelsen: nemlig den at leve vores liv i frihed og i ansvar. Og på det grundlag kan vi være os selv og os selv bekendt.

Nu har jeg talt en del om modsætningen mellem på den ene side at have en passiv tilskuerholdning til tilværelsen og på den anden side at engagere sig i livet, i ansvaret og i glæden.
Og det er måske også forskellen på den måde som henholdsvis Johannes Døberen virkede på og den måde Jesus Kristus virkede på.

De to personer Johannes Døberen og Jesus sammenlignes i dagens evangelium. I teksten slås de to næsten sammen som ét og det samme. Nemlig som dem ingen gider at høre på. Som dem hvis gerninger er uden interesse.

Men der er nu også en afgørende forskel mellem Johannes Døberen og Jesus.

Ganske vist forholdt de sig begge til livet i byerne og de talte begge meget om dom og omvendelse. Men der er én bestemt forskel mellem dem. Johannes blev stående uden for byen som en vred tilskuer, mens Jesus derimod gik ind i byen - ind til folks hjem. Johannes frabad sig ethvert fællesskab med ugudelige byer som Sodoma og Gomorra. Mens Jesus gik ind i byerne og ind til folk, og han gjorde på Guds vegne fælles sag med dem. Han sad til bords med dem, som blev kaldt ugudelige og fortabte. Den Jesus Kristus, der kom til dem alle sammen - selv de tvære, de ugidelige, de forkælede, stod ikke uden for ham. Til dem og til os alle lyder der et glædens ord i dag, at vi er fælles om at have Gud til fader og være hans børn.

Det er således Vor Herre, der kalder os ud af vores tilskuer-position og kalder os hen til livets fordringer og samtidig kalder os ind til livets glæde. Det er Vor Herre, der kalder den sure slægt op fra byens torv og kalder os ind til glædens Gud, hvor han samler os i et forpligtende fællesskab, hvori vi deler hans legeme og vin, og hvorfra vi igen frimodige kan gå ud og tage del i livet og glæden omkring os.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk