Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 15. august 2010

11. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.« Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«

Luk 7,36-50


I denne fortælling fra Lukas evangeliet hører vi om, at Jesus kommer til middag hjemme hos farisæeren Simon. En synderinde, en prostitueret, braser ind til festen. Hun salver Jesu fødder, og farisæeren Simon bliver forarget over at Jesus lader hende gøre det og han brokker sig over hendes opførsel.

Lad os prøve at betragte hele denne episode ud fra de traditionelle kønsroller. Hvordan reagerer manden Simon og hvordan opfører kvinden sig?

Der er noget typisk, for ikke at sige arketypisk for både kvindens og mandens opførsel i dette stykke. Og derfor kan man vel vanskeligt forestille sig, at rollerne var byttet om. Sådan at der i stedet var tale om en mandlig synder, der kommer brasende ind og en kvindelig farisæer, der brokker sig. Hvis jeg ellers tør sige det, så er der nok nogle typiske kendetegn for kvindens handlinger her i stykket: Hun er spontan, næsten hæmningsløs fri i at udtrykke sine følelser, hun tør græde i selvskabet og hun er ligeglad med hvad de andre tænker.

Spontan og fri udtrykker hun sin kærlighed og hengivenhed overfor Jesus. Og så er der et vigtigt træk i fortællingen, som vi skal lægge mærke til: Kvinden siger ikke ét eneste ord. Hun har det ikke, som man siger, bare i munden, hun udtrykker sin kærlighed i handling ved at salve Jesu fødder. For at forstå kvindens opførsel kan vi tænke på salmen med ordene - 'Nu takker alle Gud, med hjerter, mund og hænder'. Med hjerte, mund og hænder. Kærligheden er set fra kvindens side er ikke kun ord, men handling. Kvinden her i stykket åbner sit hjerte og bruger sine hænder til at salve Jesu fødder. Med munden kysser hun Jesu fødder. Det er dét hjertesprog, som hun kan tale.

Hendes opførsel står i skarp kontrast til farisæeren Simon. Han er en mand. En typisk mand. Han siger ikke meget til at begynde med - han kigger på hvad kvinden gør ved Jesus. Og han forarges. Han synes som en typisk mand, at det er frastødende med alt det kysseri og krammeri.

Kvinden og Simon har dog en ting tilfælles. De elsker begge Jesus. Men de har to forskellige måder at vise det på. En kvindelig og en mandlig måde. Kvinden gør det som sagt med hjerte, mund og hænder. Manden gør det med hjerne, ord og forstand. Og det kan vi jo også høre på Jesu bebrejdende ord til Simon: Du har ikke engang vasket mine fødder, ikke kysset mig, ikke salvet mit hoved, din kærlighed er rigelig intellektuel, du elsker kun med hovedet. Du er jo faktisk ond og fordømmende i dine ord - siger Jesus til Simon. Og dermed vil Jesus sige, at når kærligheden bliver alt for åndelig, uden kød og blod, så kan den let blive til noget andet - nemlig som her til ondsindet fordømmelse.

Der findes en gammel jødisk fortælling om en selvretfærdig mand, der godt kunne minde om farisæeren Simon her i stykket. Der var en gang en jødisk mand, der var slem til at se ned på andre efter mottoet: Det kunne aldrig ske for mig. Han var rabbi, dvs. en jødisk skriftlærd, der altid, lige siden sin ungdom, havde været dydig både i ord og i handling. Og han var hundrede procent sikker på, at Gud ville belønne ham for det i himlen. Og når han mødte andre mennesker, der var falden for deres lyster, lidenskaber eller laster, så hånede han dem. Men han havde nogle venner, der advarede ham. Lad være med at ringeagte andre - sagde de. Pris hellere Gud, som har givet dig renhedens nåde. Rabbien svarede: Der er ikke tale om nåde her. Det er et regnestykke, ligesom hos købmanden. Løn for ydelse. Men når der er et menneske, der er så tåbelig, at han sælger hele det evige livs løn for en lystens mørke time, så fortjener han hån og spot.

Men så skete det en dag, at rabbien selv blev forført. Ved en flod ser han på den anden side en halvnøgen kvinde, der vasker sig. Og begæret griber ham. Han glemmer alt og har kun ét i hovedet. Over til hende for at tilfredsstille begæret. Men der var ingen bro, så han skulle igennem det rivende vand. Han kæmper med bølgerne, men de kølner også hans begær. Og en stemme siger til ham. Din fromme mand! Hvis himlen ikke havde forbarmet sig over dig nu, så var din vilje sket og du havde sat din salighed over styr for en lystens mørke time. Da kom manden til besindelse, han så sig selv stående i vandet ligesom en utugtig fulderik, han vendte om, og al hans stolthed var nu gået af ham, og han forstod, at denne ydmyghed gjorde ham rigere end alle hans fortjenester...

Denne historie om rabbien passer meget godt på farisæeren Simon. Begge mænd har det selvretfærdige træk over sig, som gør, at de regner sig selv tættere på Gud end andre mennesker.

Det er karakteristisk, at både farisæeren Simon og den omtalte Rabbi, har en tendens til at anskue forholdet mellem Gud og mennesket ud fra et økonomisk perspektiv - som en handelssituation. De forestiller sig, at mennesket må investere tid og energi i god moral - i forventning om siden at blive belønnet tilsvarende i Himlen hos Gud. Det giver Jesus anledning til at fortælle en lignelse til Simon. Jesus fortæller lignelsen hvor to skyldnere får eftergivet hver deres gæld.

Med lignelsen afviser Jesus tanken om, at forholdet mellem Gud og mennesket er en handelssituation. Jesus siger: Det at leve, dit forhold til Gud, dit forhold til livet, det er ikke en handel, hvor du belønnes, som du investerer. Nej - udgangspunktet er derimod at du har lånt en hel masse, som du aldrig kan afdrage igen. Jesus siger: Du er faktisk konkurs i forhold til livet. For du har fået så meget mere her i livet end du nogensinde kan yde tilbage. Men, siger Jesus, og det er jo pointen, du behøver ikke betale tilbage, du er en skyldner, hvis gæld er slettet. Du skylder meget mere til livets Gud end du kan betale, det er håbløst, men du har lov til at starte forfra igen, begynde på en ny. Du er konkurs, men du har lov til at føre virksomheden, dit liv, videre - ikke i din kones, i Vor Herres navn. Det er det nådens ord, vi lever på.

Og det er for så vidt også det nådens ord, som synderinden i evangeliet får af Jesus. Simon derimod får af Jesus en kritisk bemærkning, fordi han forstår livet som en handel, hvor alt går efter fortjeneste. Farisæeren Simon vil have en særlig plads hos Gud som belønning for sin moralske livsførelse, men han ender med at foragte sit medmenneske - synderinden i sit hus. Pointen her i evangeliet til i dag er, at den sande kærlighed over for medmennesket ikke spekulerer på løn. Den sande kærlighed elsker næsten, den sande kærlighed elsker livet for dets egen skyld.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk