Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 22. august 2010

12. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.« Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«

Matt 12,31-42


I dagens evangelium hører vi, at farisæerne og de skriftkloge forlanger et tegn fra Jesus - et tegn, der viser, at han handler og taler på Guds vegne. For det at tale på Guds vegne kunne alle og enhver jo komme og hævde - mente farisæerne. Men Jesus vil ikke give dem noget tegn, han vil kun give dem det, som han kalder for Jonas’ tegn. Hvis man ikke kender historien om Jonas fra det Gamle Testamente, så siger det jo umiddelbart ikke så meget. Men tilhørerne dengang vidste hvad Jesus talte om. De kendte fortællingen om Jonas udenad.

Historien om profeten Jonas handler om at Gud engang beordrede Jonas til at drage til den store by Nineve for at fortælle byen om livets mening; den havde byens indbyggere nemlig glemt. Jonas var ikke glad for den opgave. Han vidste godt, hvordan det stod til i Nineve og han regnede ikke med at få en venlig modtagelse med det ærinde. Jonas vidste godt, hvordan indbyggerne ødelagde livet for sig selv og for hinanden. De havde tabt respekten for hinanden i den by. Det gjaldt både i byens fine kvarterer såvel som i byens fattige kvarterer, hvor ondskaben og trøstesløsheden herskede. Derfor var Jonas ikke glad for sin march-ordre fra Gud.

Og Jesu tilhører kendte også fortsættelsen af historien. Hvordan Jonas, for at slippe for sin opgave, stikker af - han flygter til havs i et skib. Skibet kommer imidlertid ud for et slemt uvejr. Alle ombord kaster sig på knæ og beder til hver sin Gud om at skibet må blive frelst fra uvejret. Jonas foretager sig ingenting. Han ligger i bunden af skibet og sover trygt. Til sidst vækker skibets kaptajn ham og beder Jonas om - også at bede til sin Gud. Det hjælper imidlertid ikke - uvejret bliver værre. Og så giver besætningen sig til det, som var den normale skik den gang; nemlig at kaste lod for at se, hvem der dog kunne være skyld i den knibe de var kommet i. Loddet faldt på Jonas. Og Jonas vidste straks, hvad meningen var. Han fortæller besætningen, at det er ham selv, der er skyld i Guds vrede og uvejret og han beder dem om at kaste ham i vandet med det samme. Længe tøver folkene i båden, men da stormen igen tager til, smider de Jonas i havet. Jonas ryger i vandet og lidt efter kommer der en stor hval og sluger ham. I det øjeblik stilner stormen af og havet bliver stille. 'Jeg sugedes længere og længere ned. På en gang befandt jeg mig i en vældig stor sæk, som rummede meget mere end mit legeme, og her herskede bælgmørke. Jeg følte mig omkring og min hånd rørte ved forskellige fisk, hvoraf nogle var levende. Snart følte jeg en heftig hovedpine, mine øjne brændte som glødende kul. Den frygtelige tanke, at jeg var dømt til at dø i bugen af en hvalfisk, pinte mig. Jeg prøvede at rejse mig, at røre mine arme og ben, og skrige - alt var umuligt. Min hjerne syntes fuldstændig klar, og jeg havde fuld forståelse af den frygtelige skæbne, som havde ramt mig'. Disse ord stammer ikke fra Jonas, men derimod fra den lidt for utrolige beretning om en engelsk sømand, James Bartley, som i 1891 oplevede at blive slugt af en stor kaskelothval og overlevede et døgn i den. Om den beretning er sand - ved jeg ikke, men oplevelsen svarer til Jonas’ oplevelse. I det Gamle Testamente kan man læse hvordan Jonas beder til Gud inde fra hvalens bug. 'Jeg råbte i nøden til Herren, og han svarede mig, jeg skreg fra dødrigets skød, og du hørte min røst. Du kastede mig i dybet midt i havet, strømmene opgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede over mig... Vandene truede min sjæl, dybet omgav mig, tang var viklet om mit hoved, til bjergenes rødder steg jeg ned, til jordens slåer, de evige grundvolde; da drog du mit liv op af graven, Herre, min Gud'.

For også Jonas overlevede opholdet i hvalens bug,.Den tredje dag spyede hvalen Jonas ud igen - netop ud for Nineves kyst. Hvad der videre skete var, at Jonas tog ind til Nineve og begyndte at prædike det budskab, som han frygtede de ikke ville høre. Men opholdet i hvalens bug havde givet hans ord stor kraft, så Nineve lyttede til hans ord og byen begyndte at omvende sig til det bedre. De lyttede til denne Guds profet Jonas og byen omvendte sig til Gud - til Jonas’ store forbløffelse. I beretningen skåner og tilgiver Gud derfor byen Nineve, som han ellers havde besluttet at lade udslette.

Når beretningen om Jonas er taget med i dagens lektielæsning og igen omtalt i evangeliet til i dag, så skal beretningen tjene som en analogi. At ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i maven på den store hval, før han blev spyttet op på stranden ved Nineve, sådan lå Jesus også død tre dage og tre nætter i jordens skød - før end han blev rejst af Gud igen.

Beretningen om Jonas skal bruges i dagens evangelium til at fortælle en endnu større historie - nemlig den om Jesus. Historien om hvordan Gud viste sig i et menneske - nemlig i Jesus Kristus. Selve livsmagten manifesterede sig i et menneske. Gud viste sig i Jesus - i menneskesønnen. Og den magt skulle vise at være en solidarisk magt. En magt, som i særlig grad er til stede hos det menneske for hvem livet er gået skævt.

Da Jesus døde langfredag, troede disciplene i tre dage, at denne livsmagt var død og borte, og alle de forhåbninger, som Jesus havde sat i verden, slukkes i tre dage for disciplene. Men da disciplene senere kendte fortsættelsen af beretningen om Jesus, der blev rejst igen påskemorgen, vidste de, at det betød, at Gud også var dér, hvor håbet synes at slippe op.

Hele denne symbolik med først undergang og siden opstandelse i beretningen om Jonas og i beretningen om Jesus ligger egentlig også i vores barnedåb. Når man i gamle dage sænkede barnet, som skulle døbes, ned under vandet i døbefonten. Det er et tegn, der ligner Jonas’ tegn. Allerede fra starten af vores liv understreges dermed, at livet selv både rummer de opslugende og dødelige dybder. Men samtidig giver Gud gennem Jesus os et løfte i dåben, som vi alle lever på den dag i dag. Et ord, der siger til hver af os: Uanset hvor du er, oppe eller nede, er du mit barn. Fat mod, du får en ny mulighed. Hvad du end har svigtet og fejlet i livet, hvad du end er kørt skævt ind på, er du tilgivet. Du sættes fri igen til at begynde på en ny på det sted, hvor du nu en gang er sat. Det er det tilgivelsesbudskab og den velsignelse, som Jesus rakte frem til sine tilhører den gang og igen i dag, det var de ord, som han med sit hele liv stod inde for - først og sidst.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk