Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 05. september 2010

14. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?« Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.« Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!« Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.

Men det var sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.' Han svarede dem: 'Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.« De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?« Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.« Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.


Joh 5,1-15


Her på denne 14.søndag efter trinitatis skal der rundt i landets kirker prædikes over dette uddrag fra Johannes Evangeliet.
Det er unægteligt en trist skæbne vi hører om. En mand ligger syg ved Betesda dam. Han er alvorligt handicappet og han har mistet sin førlighed. Modet har han også mistet - og dermed også håbet om, at det nogensinde skal blive anderledes. I 38 lange år har det stået til på denne måde. Og 38 år er unægteligt meget lang tid af et menneskes samlede levetid.

Sammen med de andre syge og lamme lå denne mand bare dér og ventede på, at der skulle ske noget. Men der skete ikke noget. Årene gik. Den lamme mand følte vel, at han blevet opgivet.

Vi kan forestille os, at der sikkert kom mange folk forbi - dér ved Betesda dam.

Men Folk gik altid bare forbi ham.
De lod som ingenting.
Var ligeglade.
Jo, de så ham da måske nok. Ham den lamme, der havde ligget dér altid.
Men de så ham ikke rigtig alligevel.
Kiggede bare hen forbi ham.

Så ikke nok med at denne mand er syg og lam - han er også ensom, for hvad er det han siger? Han siger: jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig...

Vi kan næsten høre hvordan mandens smerte lyser ud af de ord.

Det vækker en medfølelse i os - for der er noget hos denne mand vi kender fra vores eget liv og erfaring. Nemlig det at sygdom og ensomhed er noget de fleste mennesker kan nikke genkendende til. De fleste af os kender nogle, der ikke er raske. Vi får derfor en medfølelse med manden, for han har erfaret på egen krop hvad vi alle sammen dybest set ved. At der findes intet helle her i livet, hvor man ikke kan blive ramt af sygdom. Sygdom er menneskelivets følgesvend, og man kan ikke slippe væk fra den så lidt, som man kan løbe fra sin egen skygge. Sådan er menneskelivets vilkår nu engang.

Men lad os opholde os lidt ved stedet - hvor er manden befinder sig? Manden ligger ved fåreporten i Jerusalem - et sted, der hedder Betesda. Måske har I set, at der står 'Betesda' på nogle af de gamle missionshuse rundt i landet. Betesda betyder 'nådens hus'. Og i dag hører vi at Jesus går ind i nådens hus og helbreder denne syge mand.

Hele denne beretning giver os imidlertid anledning til at stille en række spørgsmål.
For det første kunne vi spørge. Når nu Jesus helbreder den ene mand, hvorfor helbreder han så ikke de andre syge? Det spørgsmål drejer sig om dét nogle vil kalde tilfældighedernes spil. Hvorfor hører vi her om helbredelsen af én enkelt mand, når vi ved, at der sad mange andre tilbage med DERES sygdom? Det spørgsmål var lige så relevant den dag manden blev helbredt som det er i dag. Overordnet set afspejler det i virkeligheden et større spørgsmål - nemlig spørgsmålet om det onde - hvorfor findes det onde, sygdom, lidelsen - og døden? Dengang som nu kan vi ikke finde noget fyldestgørende svar på det spørgsmål - vi er stillet over for det man i den kristne tradition har kaldt en gåde - det uforklarlige. Derfor er det et spørgsmål, som vi nok kan stille, men som vi ikke skal forvente at finde noget endeligt svar på.

Det næste vi kan spørge til er det mærkværdige spørgsmål, som Jesus stiller den syge mand. 'Vil du være rask'? Det kommer til at lyde som om Jesus er tvivl om manden ønsker sig et nyt liv. Taler Jesus her til en mand, der i virkeligheden ikke VIL være rask, med alt det ansvar og alle de opgaver, som følger med det at være rask og kunne sørge for andre såvel som for sig selv? Men manden vil faktisk gerne være rask.Og vi hører Jesus sige -'Rejs dig, tag din båre og gå'. Og på underfulde vis rejser manden sig og går.

Bagefter hører vi, at manden bliver kritiseret af jøderne for at gå rundt med sin båre på en sabbat. Det kunne vi også spørge til - for det er vel, synes vi nok, en ubetydelig detalje i forhold til dét store, der lige er sket. Nemlig at manden lige er blevet helbredt og befriet fra dét, der har været en ond plage gennem mange år, og at han har været modløs så længe, men har fået livsmodet tilbage.

Den sidste ting i teksten vi kan spørge til, og som skal med, det er Jesu kommentar til manden, da han møder ham igen på
tempelpladsen, og siger til ham:

'Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.' Jesus siger: 'Synd ikke mere'. De ord lyder som en umulig opgave - ja - jeg må sige, det ikke bare lyder som en umulig opgave, det er en umulig opgave. For sat her i verden som menneske, overfor andre mennesker, der er synden nu engang en del af det almindelige menneskeliv. Sat overfor andre mennesker,- der vil vi uvilkårligt komme til at fejle og svigte fra tid til anden. Hvorfor siger Jesus så, at vi ikke skal synde, når det tilsyneladende ikke kan undgås? Ja, der er så sandelig nok af spørgsmål at tumle med i dagens evangelium.

Men når alle disse spørgsmål er stillet, så synes jeg, at der et afgørende aspekt at fremhæve i forhold til alle de andre spørgsmål der kunne stilles i dagens evangelium.

Det helt afgørende i dagens evangelium er det forhold, at manden vi hører om, ikke gør noget som helst for at Jesus vil have med ham at gøre. Til forskel fra flere andre beretninger fra Det Nye Testamente, hvor vi f.eks. hører om en kvinde, der griber ud efter Jesus og rører hans kappe og hvor Jesus siger: 'din tro har frelst dig', så gør manden her i stykket ikke noget.

Der er heller ikke tale om, at manden her stiller an med en stor tro på Jesus - næ den lamme mand ligger der bare uden at gøre noget og Jesus stiller sig hen ved hans side. Deri ligger en glæde og en opmuntring til os alle. For det viser, at det er Jesus Kristus, der kommer til OS og det er ikke omvendt, det er ikke sådan, forholdet til Jesus er bestemt af, at hvad vi selv formår.

Og deri ligger noget af et svar på de spørgsmål jeg tidligere stillede:

På det første spørgsmål om sygdom, lidelse og døden, får vi her at vide, at Kristus er en trofast skikkelse, der slår følge med os, også når det går så dårligt, at vi mister modet, dér, netop dér kommer Vor Herre kommer os i møde. Vi er dermed aldrig overladt helt til os selv.

Og det næste spørgsmål - hvorfor spørger Jesus om manden vil være rask, og manden kommer da med sine undskyldninger for det liv, der aldrig blev til noget. Det fortæller os noget om, at til trods for alle de halvhjertede undskyldninger vi kan komme med for dét, der gik skævt i vores liv, da viser vor Herre sig her som den nådige og trofaste Gud, der kommer os i møde og kan rumme os alligevel. Der ligger en glæde i, at vores forhold til Gud ikke bestemmes af vores halvhjertethed i livet, men at forholdet derimod bestemmes af Guds helhjertethed.

Når vi er så kommet ind her i nådens hus, kirken, så er det for at høre at nådens Gud netop også kommer til os, idet han siger til hver enkelt af os. Rejs dig. Stå op af det, som har slået dig ned. Rejs dig og hold modet oppe, fortvivl ikke - jeg er med dig.

Vi der sidder herinde i nådens hus i dag har alle hver især vores liv at slås med og vi er alle bundet til nogle forskellige livsvilkår og genvordigheder. Men vi har det tilfælles, at vi i dag hører et evangelium med et glædens ord, der kommer uforskyldt til os udefra, et Guds ord, der kommer og baner sig vej ind vores virkelighed - ikke for at fjerne os fra virkeligheden - tværtimod - for at vi skal netop gå ud til livet igen og leve det liv der blev vort så godt og samvittighedsfuld som vi kan i troen på at nådens Gud også kommer til os.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk