Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 17. oktober 2010

20. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. Hvem af de to gjorde deres fars vilje?« De svarede: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham. Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slog ham ihjel. Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?« De svarede ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.« Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i Skrifterne: >Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?< Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.«

Matt 21,28-44


Det var to mærkelige sønner han havde, faderen, som Jesus fortæller om i den første del af denne lignelse. Faderen bad begge sine sønner gå hen og arbejde i vingården. Den førstnævnte søn sagde nej, men betænkte sig og gik alligevel hen og arbejdede. Den anden søn sagde ja, men gik aldrig derhen. Denne fortælling om de to sønner udtrykker dermed noget om menneskelig vægelsindethed og inkonsekvens. Fortællingen handler om ja og nej, to af de mindste ord i sproget, men samtidig to af de største ord i livet. Fortællingen siger noget om, at det ikke er nok, at man siger ja eller nej, hvis dét man siger ikke følges op af handling. For det var kun ord, brødrene sagde, og der var ikke konsekvens bag ordene. For den første af brødrene gjaldt det, at der ikke var nogen lydighed i hans ja til faren og for den anden bror gjaldt det, at der ikke var noget ægte trods i hans nej til faren.

Når man hører denne historie vil mange nok fatte mere sympati for den søn, der først sagde nej, men som bagefter angrede sit nej og gik ud og gjorde sin faders vilje, end den søn der først sagde ja, men intet foretog sig. Men ikke desto mindre er jeg tilbøjelig til at mene at begge brødre i fortællingen ligner hinanden deri, at begge deres ord fuser utroværdigt ud - som en slatten ballon. Derfor kunne man i denne historie savne en tredje søn, der gør det rigtige - en søn, der siger ja og som følger sit ja op med den rigtige handling - men det vil jeg vende tilbage til senere i denne prædiken.

Som sagt handler den første del af lignelsen om menneskelig vægelsindethed og inkonsekvens, som ofte finder sit udtryk i en uoverensstemmelse mellem hvad der bliver sagt og hvad der bliver gjort. Det er vel en grundmenneskelig erfaring fra mange af livets sammenhænge, at det kan være svært altid at leve op til dét, man siger og dét man lover at gøre. Man kan derved holde den anden for nar ved gentagne gange at love bod og bedring hvis ikke løftet følges op med handling. Ganske vist kan man holde hinanden for nar på forskellige måder og sikkert også i forskellige grader. Da vi var teenagere lovede vi vore forældre højlydt, at vi nok skulle rydde op på værelset om lørdagen, hvis bare vi kunne få lov at komme til fest med vennerne fredag aften. Og hvad skete der? Ingenting - og mandag morgen var værelset endnu mere rodet.

I den mere alvorlige ende kan man holde hinanden for nar med små løgne, der kan trives i et ægteskab eller i et forhold, hvor løfter om ændringer, bod og bedring ikke bliver fulgt af handling og hvor løfterne om bedring viser sig som en stadig større løgn, der kan blive ødelæggende for et forhold eller et ægteskab. - altså brudte løfter.

Brudte løfter er ikke ualmindelige blandt mange af de narkomaner, som sidder i landets fængsler, for så længe de sidder bag lås og slå, måske på en narko-fri afdeling, så har de let ved at sige: 'JA jeg vil gerne forbedre mig - jeg vil gerne leve et bedre liv og holde mig væk fra den narkotika, som ødelægger mit liv, og som får mig til at gøre ting som jeg bitterligt fortryder bagefter'. Der har vi løftet. Og når så en sådan narkoman løslades - kan man kort tid efter læse en avis-overskrift : '14 dage efter løsladelse igen anholdt for vold - begået i en narkorus'. Der har vi løftebruddet. Bag de gode og flotte ord var der inkonsekvens og vægelsindethed. Det viser, at det kan være svært at være tro mod sine egne ord.

Denne for mennesket så karakteristiske mangel på troskab, denne vægelsindethed og denne for vore handlinger så typiske inkonsekvens, er også hvad vi kan læse om i mange af de gammeltestamentlige beretninger om det jødiske folks forhold til Gud. Derfor skulle vi i dag også høre dette bestemte stykke fra Esajas bog om vingården, der handler om det jødiske folks utroskab og vægelsindethed over for Gud. For gang på gang hører vi i Det Gamle Testamente, hvordan det jødiske folk lover, at NU vil de gøre, hvad Gud har befalet dem at gøre (gennem profeterne). Man aldrig så snart de har lovet bod og bedring, før end de igen falder fra troen på Gud og begynder at dyrke afguderne. De gammeltestamentlige beretninger er lige som dagens Esajas-tekst præget af Guds vrede over et ulydigt folk, der hverken holder hans bud eller deres egne ord. Guds umiddelbare reaktion er ofte en trussel om at han vil straffe det jødiske folk og måske endda udrydde dem af jordens overflade. Men Gud fortryder, tilgiver - sender en ny profet og lader det jødiske folk få en ny begyndelse - igen!

Så vidt det jødiske folks forhold til Gud i Det Gamle Testamente - hvilket jo kunne give anledning til en overvejelse over vores eget danske folks forhold til Gud og til folkekirken. Man kunne jo her spørge hvorfor det danske folk som medlemmer af folkekirken egentlig siger ja. Bliver deres ja fulgt op af handling? Ved barnedåb og vielse står folkekirkens medlemmer og rabler ja’er af sig, men bliver ja’et fulgt op i handling? Lever vi derude med hinanden i et forpligtende kristent fællesskab - som hinandens skyldnere - som vi sat til af Gud - eller siger vi bare ja til at ville gøre det? Det er i hvert fald en hyppig erfaring at vi ikke altid lever op til betegnelsen - en god kristen. Vi er ikke altid så trofaste og lydige i vores handlinger over for hinanden som vore ord og løfter giver indtryk af - og der er ofte ikke meget glæde i at tænke nærmere over det. Men med denne ulydighed, med denne menneskelige inkonsekvens og vægelsindethed i baghovedet, så er glæden desto større ved at høre, at der faktisk dukker en tredje søn op i dagens evangelium. Det var faktisk en tredje søn, en søn, som både sagde ja og som virkelig gjorde sin faders vilje, en tredje søn, som endte med at udrette noget godt til verdens forbedring og det godes vækst. Det var hverken den første eller den anden søn, men netop ham, der fortalte denne lignelse - nemlig Jesus Kristus selv. Hvor vores ja i verden er tvetydigt præget af vægelsindethed og inkonsekvens, da er hans JA til os mennesker entydig, trofast og konsekvent. Det var ham, der gjorde fællessag for alle os, der blev fanget i vore egne brudte løfter og vægelsindethed, det var ham, der ledte os ind ad tilgivelsens og forsoningens vej i livet med hinanden. Det var ham, Jesus Kristus, der fik menneskenes sag med Gud i orden, ved at gå i døden på et kors for at bære verdens modvilje og nej - for netop igen - med sin opstandelse - at tone et klart Guds JA til alle, der tror på ham.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk