Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 24. oktober 2010

21. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

På den tid kom nogle og fortalte Jesus om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og Jesus sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.« Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.«

Luk 13,1-9


Dagens evangelie-tekst falder i to dele. I den første del konfronterer nogle jøder Jesus med et par voldsomme begivenheder, der rejser spørgsmålet om forholdet mellem skyld og skæbne i et menneskeliv. Altså er der en sammenhæng mellem vore handlinger og hvordan det senere går os i livet? Jøderne var nemlig tilbøjelig til at tro, at de galilæere, der fik et tragisk endeligt, da et tårn i Siloa styrtede sammen og dræbte dem, selv måtte være skyld i den skæbne de fik. Den almindelige jødiske virkelighedsopfattelse var dengang præget af den tanke, som vi hørte i læsningen, fra før, der lyder: Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder. Det vil sige, at jøderne var tilbøjelige til at mene, at ofrene for den tragiske ulykke blev straffet for en skyld som de selv eller deres forfædre havde pådraget sig. Men som vi hørte, gør profeten Ezekiel faktisk op med den virkelighedsopfattelse, eller rettere profeten gør op med den opfattelse af Gud, hvor menneskeskæbner afgøres af Guds retfærdighed, der som et blindt mekanisk gengældelsesprincip, straffer børn for deres forfædres skyld. Den opfattelse af Gud afviser profeten Ezekiel altså. Ezekiel siger derimod, at Gud er en personlig Gud, hvor ethvert menneske selv må stå til ansvar for sine handlinger over for ham. Ligeledes afviser Jesus også den jødiske opfattelse af det mekaniske forhold mellem skyld og straf. Jesus giver dem et andet billede af Gud, det er tekstens anden halvdel.

Og i dag vil vi jeg fokusere på tekstens anden halvdel. Anden halvdel af teksten er en lignelse, der handler om et figentræ, der trods flere års ufrugtbarhed, får lov til at få en chance til - en ny chance til at bære frugt. Figentræet ejes af en mand, som vil hugge træet om, fordi det ikke har båret frugt i tre år. Men mandens gartner overtaler ham til at lade figentræet få endnu en chance til at vise sit værd.

Dette billede med figentræet er ikke svært at forstå. Vi kender det selv. Vi beskærer vore roser og træer i haven. Ude i haven skal træerne og roserne beskæres for at de kan vokse og trives og det, som er vissent eller dødt, bliver fjernet. Det er helt naturlig ting for os at gøre.

I min præstegårdshave står der for eksempel et gammelt kirsebærtræ. Det har stået dér i omtrent et halvt århundrede. Kirsebærtræet har ikke båret frugt i flere år og sidste forår opdagede jeg, at der heller ikke kom nye blade på grenene. Jo der kom ganske vist nogle grønne blade allerøverst, men de fleste af grenene hang livløst - uden blade og uden frugt. Men der er nu noget stort og majestætisk ved sådant et gammelt kirsebærtræ, og jeg vægrede mig ved tanken om at sætte kædesaven i den. For den var jo ikke død endnu. Måske skulle den bare også have en ny chance? I år kunne jeg imidlertid konstatere, at træet er helt død - træet havde fået sin chance og nu skal det fældes. Og det kan jo ikke ophidse nogen, at det ikke får flere chancer, for det er jo bare et dødt træ.

Men denne lignelse om figentræet handler jo ikke bare om træer - lignelsen handler jo overordnet om forholdet mellem mennesket og Gud. Samtidig kan vi også sige, at lignelsen også handler om forholdet mellem mennesker - at ligesom Vor Herre giver os hver især en ny chance, når vi fejler i livet, sådan skal vi også give hinanden en ny chance, når vi fejler i dét vi gør for hinanden. Det har jeg et lille eksempel på her.

Som I sikkert ved sender Danmarks Radio hver lørdag en tv-udsendelse, der hedder 'før søndagen'. I går aftes skulle den landskendte violinist Kim Sjøgren kommentere søndagens evangelie-tekst - altså teksten til i dag.

I udsendelse hører man Kim Sjøgren tolke dagens tekst om figentræet, der får en ny chance. Det tolker han som udtryk for at Gud giver os mennesker endnu chance, netop når vi fejler i livet. Kim Sjøgren fortæller, at han har spillet violin siden han var tre år gammel. Men det var hård tid i barndommen, hvor han knoklede med violin-spillet og hvor hans flid i starten ikke altid bar frugt. Men der var, siger Sjøgren - én eneste grund til at han fortsatte sit violinspil. Hans mor gav ham ros, ros og atter ros. Fra morens mund kom der aldrig nogle negative bemærkninger til den lille og følsomme dreng. Selvom hans far sad inde stuen ved siden og råbte til sin kone - 'jeg fatter ikke du gider', så blev moren ved med at opmuntre den unge Sjøgren og gav ham hele tiden en ny chance, når resultatet ikke blev som ønsket. Uden morens opmuntring og ros var Sjøgren aldrig blevet til det han er i dag - siger han i udsendelsen.

Det med at få en ny chance forpligter også. Med de nye chancer vi får i livet følger også en fordring om at yde en indsats efter bedste evne. Der vil jeg også gerne give et eksempel på.

I Kristeligt Dagblad var der i går et interview med ægtepar, Niels og Grethe, der også tolker dagens tekst om figentræet. Men de ser på teksten fra deres eget ægteskabs perspektiv. Trods temmelig mange små og store kriser i deres ægteskab fortæller de, at de valgt at sige, at deres ægteskab ikke bare skal have én men mange chancer. Ægteparret fortæller at de har været helt derude, hvor den ene i vrede smed sovseskålen efter den anden i køkkenet, når bølgerne mellem dem er gået højst. Men trods mange konflikter har de holdt sammen, for man skal ikke give op så let. Som i alle andre forhold og ægteskaber har også de måtte erkende at de ikke er enige om alt. De har måttet anerkende hinandens forskellighed. Det vanskelige i deres forhold har været at manden er på stærk nervemedicin med aggression, irritabilitet og humørsvingninger som jævnlige bivirkninger. I et sådant forhold er det ikke altid let at være ægtefælle og mange andre ville sikkert have opgivet et sådant forhold - men dette ægtepar har lovet hinanden, at de vil holde fast i, at deres ægteskab skal have mange chancer, derfor har de søgt hjælp til blive bedre til at kommunikere med hinanden. Og det har båret frugt i deres forhold, fordi de har lært at blive bedre til at snakke om problemerne, når de dukker op. Og som de siger: Jo flere kriser og forhindringer de har overvundet, desto stærkere er også sammenholdet mellem dem blevet. De er derfor den i dag glade for at deres ægteskab ikke er blevet hugget om - for at bruge udtrykket fra lignelsen.

Ægteparrets historie kan illustrere at nok er Vor Herre på den ene side en nådig Gud, der skænker os en ny chance, når vi fejler i livet. Det er det vigtigste. Men på den anden må vi også se i øjnene, at Gud også forventer noget af os. For at bruge et fint ord, så er der en fordring eller en forventning fra Gud til os om at vi som dem, der hører ham til, skal bestræbe os på at leve et helligt liv, og bære frugt og i det hele taget leve et liv, der gør en forskel for andre. For eksempel ved at bære den kærlighed vi selv har fået videre til andre. Ja - der er en forventning - ikke noget urimeligt, ikke mere end vi kan bære, men sådan at vi stiller os selv det spørgsmål. Hvad skal der til for at jeg - i mit liv - kan gøre godt og bære frugt for andre? Det er egentlig det spørgsmål evangeliet til i dag vil have at vi skal stille os selv. Det er det vi må spørge os selv om - hver dag.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk