Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag 31. oktober 2010

22. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet - end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.«

Matt 18,1-14


For overblikkets skyld skulle man måske lige præcisere, at dagens evangelium består af tre afsnit. Først rejser disciplene spørgsmålet om hvem der er den største i Gudsrige. Dernæst giver Jesus en advarsel mod at bringe andre mennesker til fald. Og endelig til sidst fortæller Jesus lignelsen om det vildfarne får som et billede på Guds vilje.

Men i prædikenen til i dag vil jeg gribe tilbage til ordene fra lektie-læsningen, som jeg læste oppe fra alteret. I den læsning hørte vi profeten Esajas tale om Guds trofasthed over for mennesket. Hvor mennesker kan være glemsomme overfor hinanden er Gud den trofaste, der ikke glemmer og ikke svigter. Om Gud bruger profeten Esajas billedet med moren, der ikke glemmer sit diende barn. Alle mødre kender det vel. En mor bærer jo et barn i 9 måneder lige under sit hjerte og bliver derfor tæt knyttet til sit barn på særlig måde, der gør at en mors hjerte altid banker for det barn. Et barn er derfor elsket af sin mor.

Der var en klog og ældre dame, der en gang sagde til mig, at den største form for kærlighed - er moderkærligheden - altså en mors kærlighed til sine børn. Det tror jeg damen kunne have ret i. Og denne erfaring af moderkærlighed bruger Esajas altså her som et trøstende og hvilefuldt billede på Guds trofasthed over for det enkelte menneske.

Moderkærligheden er altså så stærk at en moder ikke glemmer sit barn. Og det gør en far vel heller ikke. Eller gør han? Ja det kan faktisk ske. For et års tid siden var der en tragisk hændelse på Sjælland, hvor en far glemte sit eget barn. Faren var en ung og stresset mand med et godt job. Normalt var det ikke ham, der afleverede barnet, men denne ene fatale morgen, var det ham, der skulle aflevere barnet i vuggestuen. Men hvordan det nu end gik til, så glemte han alt om barnet på bagsædet af bilen. Fastspændt i sin autostol. Måske var barnet faldet i søvn. Jeg ved det ikke. Faren kører i hvert fald ikke til vuggestuen, men som han plejer direkte på arbejde. Der stiger den unge far ud og haster ind til sit job. Allerede foran sig selv i tankerne. Barnet har han glemt alt om. Og hvad værre er, han kommer ikke i tanker om det. Da han kommer ud til sin bil senere på dagen er barnet dødt. Bilen havde stået lige i solen. Det havde været for meget for det lille barn. Faren havde glemt barnet. Nu ville han aldrig få mulighed for at glemme det mere.

Den historie gik med vanlig pressehast landet rundt. En frygtelig historie. Til at blive helt syg i hjertet af. Kan man glemme sit barn? Ja, denne her far kunne i hvert fald.

Denne tragiske historie afspejler vel også en fortravlet dagligdag og virkelighed i dagens Danmark, hvor vi på forskellige måder kan komme til at glemme hinanden i travlheden. Nærværet går tabt. Moderne familier med to udearbejde forældre må kæmpe for at finde tid til både arbejde og familie og børn. Mange familier prøver at placere deres børn i midten, så der bliver tid til nærvær og samvær.

I dagens evangelium placeres et barn også i midten, for barnet får en central rolle at spille i Jesu budskab til i dag. Disciplene kommer nemlig til Jesus for at spørge hvem der er den største i Himmeriget. Til disciplenes overraskelse tager Jesus som svar et barn og stiller det ind i kredsen af de voksne mænd. Et barn, et magtesløs væsen, det mindste og den svageste part i ethvert forhold. Jesus peger på barnet siger til hans disciple: 'Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget'

Disciplene var ellers på udkig efter et menneske, de kunne se op til. Et stort forbillede, der kunne være den største i Gudsriget. Men Jesus peger på barnet og får dem til at se ned ad. Disciplene spekulerede på om de mon var store nok til at blive en del af Guds rige. Men nej, disciplene skulle slet ikke bekymre sig for, om de nu var store nok og dygtige og magtfulde nok. Men de skulle snarere bekymre sig for om de var små nok. ligesom børn.

Når Jesus taler om at blive som et barn mener han ikke at disciplene skal lade sig skrumpe ind i størrelse og blive barnagtige. Han taler derimod om det sindelag, der kendetegner barnet - åbenhed og imødekommenhed. Jesus vil have disciplene til at fatte at for at komme i Guds rige skal man ikke være stor, men man skal være lille. For himmerigets port åbnes kun af kærlighed. Himmerigets port er allerede slået op på vid gab indefra - netop når vi bøjer os ned og giver af os selv og når vi giver slip på ambitionen om at være den største, så er vi allerede indenfor.

Men et barn er ikke et stærkt væsen - det er let at vælte omkuld. Det er ikke i stand til at klare sig selv - det var også tydeligt i eksemplet med det efterladte barn i bilen. Et barn er hele tiden afhængigt af de voksne. Det sker jævnligt i dagens Danmark, at et barn bliver svigtet, at der ikke er nogen trofaste og ansvarlige voksne omkring det. Derfor advarer Jesus mod at bringe et af disse små til fald. At bringe et barn til fald vil sige at tage mod, tro og håb fra det. Der er et gammelt ord, der siger at kun en nidding tager håbet fra et barn. Det gælder også for de voksne. At bilde et menneske at det ikke er noget værd, at det er udueligt, at det er fortabt - det er det samme som at bringe det fald.

Jesus opfordrer i evangeliet til hånd og fod-afhugning, hvis man mærker med sig selv, at man er i færd med at tage troen og håbet og livsmodet fra en af verdens 'små'.

Det skal ikke opfattes som en opfordring til konkret at gøre det, han siger, men det er en meget stærk udtalelse som understreger, hvor alvorligt det er, at tage troen og håbet fra den, der er lille og måske fortabt i verdens øjne.

Jesus afslutter sin belæring om de mindste små og himmeriget med at fortælle lignelsen om det ene får, der bliver væk fra flokken på 99 og om fåre-hyrdens glæde, når han finder det får igen.

Den lignelsen er et billede på to forhold - dels at Gud i skikkelse af Jesus Kristus gør sig til ét med mennesket - og dels at Gud ikke glemmer nogen mennesker. Jesus Kristus kom til denne jord for gøre sig til eet med denne verdens små. Det mærker vi nok tydeligst hver eneste gang, vi bærer et lille barn til døbefonten, som vi selv engang blev båret derhen. For det er her, vi for alvor mærker, at Kristus bliver eet med hver enkelt af os. Her vises det helt tydeligt for os, hvor værdifuldt det enkelte menneske er i Guds øjne. Det er også det vi hører i lignelsen om det fortabte får.

Når vi hører denne lignelse om det fortabte får, vil de fleste af os måske nok tænke, at det må da være mere rentabelt at passe på de 99 får, der er tilbage; end at bruge tid og energi på at løbe rundt og lede efter det ene får, som har forvildet sig væk.

'Hvor der handles, der spildes der', kunne vi tilføje; og et tab på 1% kunne vi vel sagtens leve med.

Men sådan er det ikke hos Gud.

Den Gud, der siger til mennesket: Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, er den samme trofaste Gud, som i skikkelse af Jesus Kristus, går ud og leder efter de fortabte får, fordi ethvert menneske som et Guds barn har en enorm værdi i hans øjne. Og som et Guds barn har vi har lov at forlade os på, at i Vor Herres hånd er vi som hans børn - og han tager vare på os. Derfor kan vi nu sige...: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.
Vor Fader i Himlen, vi takker dig for den kærlighed, hvormed du altid følger og forfølger os. Vi beder dig for din kirke, for os, som her og nu er din kirke, at vi ikke må samles om os selv og om, hvad vi kan og vil og tror, men frimodigt samles på din befaling og i håb til dig alene.
Vi beder dig for vort land og vort folk. Tak for vort fædreland, hvor så meget godt er beredt os.

Vær med vor dronning og hele det kongelige hus, med regering og folketing, med alle, som skal råde og styre, også her hvor vi bor.

Vi beder dig for hele den lidende verden og for os med dén, at du vil knytte os sammen og give os at forstå, at én er vor Gud, og at vi er hinandens skyldnere. Herre, lær os at kende vor fælles skæbne og vort fælles håb til din barmhjertighed.

Vær du med de syge og sorgfulde, med alle ensomme og med dem, som ingen kan li`.

Vi beder dig for alle vore kære. Tak for hver og én, som holder af os og holder os ud. Tak for dem, der hører med i vort liv, levende som døde.

Følg du os på alle vore onde veje, drag os altid tilbage til dig, når vi farer vild. Og vær du for os - sammen med vore døde - nu og i al evighed vor fred og vort håb.

Amen!


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk