Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Lørdag 25. december 2010

Juledag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

Luk 2,1-14


Både juleaften og juledag bliver den vestlige verdens mest kendte tekst - juleevangeliet, læst op i et utal af kirker. Juleevangeliet er en fortælling, der vækker glæde og forundring hos den, der hører den første gang, så vel som hos den, der har hørt den mange gange. Det gør et eller andet ved os at høre fortællingen om Jesu barnets fødsel. Og hele denne fortælling med dens ligefremme forløb egner sig egentligt ganske godt til at blive fortalt som en film. Men evangelisten Lukas havde naturligvis ikke et videokamera til rådighed den gang for 2000 år siden. Men han havde noget andet. Lukas havde nemlig et blændende godt formidlingstalent dvs. han var god til at fortælle en historie. Han havde en sikker sans for at skildre det store drama, der var kommet til hans lille verden. Og det talent for at fortælle en historie, kom der altså dette kendte juleevangelium ud af.

Den måde Lukas fortæller historien på, starter med at han zoomer ud fra verdens daværende hovedstad Rom, hvorefter fortællingen bevæger sig over Syrien og Galilæa indtil han fryser billedet fast på en lille beskeden by ved navn Betlehem. Her føder Maria det lille barn, der får navnet Jesus - ham der skulle vise at bære alt godt i sig: kærlighedens, tilgivelsens og opstandelsens mulighed.

Rent historisk ved vi at evangelisten Lukas var læge af profession og det er derfor tænkeligt at han var medvirket ved mange fødsler. Men fortællingen om frelserens fødsel er ikke skildret i et særligt lægesprog - den er derimod fortalt med medrivende ord og varme. Denne beretning om Jesu fødsel er heller ikke skildret som et digt og heller ikke som en dialog - men som en fortælling.

Og det var måske lidt usædvanligt på den tid, for fortællinger var ikke i høj kurs, da Jesus kom til verden. I det daværende romerske rige var kulturen dybt påvirkede af den græske filosofi. Og hos mange af de gamle græske filosoffer handler det meget om at studere sit eget indre for derved at opnå en erkendelse af hvordan verden er indrettet. Derfor arbejdede man ikke så meget i fortællinger med begyndelse, forløb og afslutning i den gængse tilværelsestolkning, man arbejdede derimod mere med gentagelser, kredsninger og cirkler, fordi man var mere optaget af menneskets sjæleliv isoleret betragtet. Men bagsiden af den filosofi kan blive, at man som menneske blev mere optaget af sig selv og sine egne fortræffeligheder - end af sine medmennesker og deres eventuelle problemer. Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen så kan jeg bruge følgende historie. Nemlig historien om en mand, der falder i vandet. Og da den stakkels mand, så ligger nede i vandet råber han: Jeg kan ikke svømme, jeg kan ikke svømme. På kajen står en mand og kigger på ham og siger: 'Ja - det kan jeg heller ikke, men jeg råber ikke sådan op om det!'

Det er jo et groft eksempel på hvad der kan ske med mennesker, der er blevet helt forgabt i sig selv og deres egen verden, så man bliver helt blind for næstens trængsler. Og denne græske filosofi, hvor individet er i centrum, dominerede i den romerske verden, som Jesus blev født ind i. Det handlede om mig, mig og atter mig. Hver især havde nok i hver sin lille verden og sansen for medmennesket var derfor ikke særlig udviklet.

I denne romerske verden præget af græsk filosofi dukker fortællingen op om det lille barn i krybben. Og den fortælling løb fra mund til mund. Og som fortælling kunne denne historie noget og det kan den stadig - den kan vække mennesker til anstændighed og ansvarlighed. Det særlige ved fortællingen om Jesu fødsel er vel vi, at vi er med i historien uden at være hovedpersoner - dvs. fortællingen tilskynder os ikke til at dyrke vores egen navle som verdens midtpunkt. Nej tværtimod får vi gennem fortællingen om jesubarnets fødsel anledning til at se på os selv som bipersoner i en større historie og se situationen udefra og dermed etablerer fortællingen en slags bro fra os over til det andet menneske.

Det er min påstand i dag, at der sker noget med mennesker, når de hører denne to tusinde år gamle fortælling. For denne fortælling om barnet i krybben rører noget i ethvert menneskehjerte. Fra Lukas nedskrev sit juleevangelium gik der århundreder før end juleevangeliet nåede op til os her i norden. Fortællingen havde overlevet i århundreder og nu kom fortællingen helt nede fra Jesu hjemland og op til os i det kolde nord. Den danske forfatter Martin A. Hansen skriver et sted om nordboernes første møde med Lukas’ juleevangelium. Altså hvordan reagerede nordboerne, da de hørte ordene fra Lukas juleevangelium. Altså ordene om Guds komme i et menneskebarn. Martin A. Hansen skriver sådan:

'Første gang historien har lydt i en nordisk trækirke, duftende af harpiks, ved vintertid, da lergulvet opblødes af væden fra de stående menneskers skindsko, sne som smelter, da har den været et under for øret, øjnene bliver stive, og den store oplevelses stilhed og gysen går gennem rummet, bevidstheden må et øjeblik opgive sig selv,afdø, idet dette fuldstændig ubegribelige og dog dybt forståede trænger ind.'

Ja Ubegribeligt må de gamle nordboer have tænkt. Dette juleevangelium om en nyfødt kongesøn, der bliver lagt i et fodertrug. Ubegribelig for tanken. Aldrig ville et menneske have fundet på noget sådant: Tænk sig: At den højeste magt, Gud, skulle tage skikkelse i et fattigt menneskebarn - for at komme mennesker i møde.

Ja - de ord er næsten kristendom på kort formel.

Og dermed kan vi i dag sluttelig konkludere, at kristendom ikke er nogen filosofi, der handler om forholdet til os selv. Nej kristendommen er et forhold til en person, et menneske, til Jesus Kristus. Ham der kommer mennesker i møde. Og i vores forhold til Jesus Kristus bliver vi indfældet i en større historie - Guds historie, hvor vi ikke selv er i centrum, men hvor centrum er ordene: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Han, Jesus Kristus, er Guds søn. Og vi er Guds børn. Og det centrale i den fortælling for os er, at Gud gav os en frihed til at være mennesker på barmhjertighedens vilkår. I liv og død. Det er de ord om at være et Guds barn på barmhjertighedens vilkår, der står som den faste grund her. Ord, som vi kan slide på i den hverdag og virkelighed, som Gud hele tiden vil holde os fast på og kalde os tilbage til.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 25. oktober
20. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
BUSK er aflyst!
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Information
Når et menneske dør:
Afsked under corona-epidemien


Information til pårørende fra begravelsesmyndigheden

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for adfærd under corona-epidemien - også ved dødsfald

» Læs mere (PDF-fil)

Arrangementer
Der er ingen planlagte arrangementer.

Andagter & prædikener
Prædiken til 5. søndag efter påske
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Sådan talte Jesus; og han så op mod himl....
» Læs mere
Prædiken til 4. søndag efter påske
Prædiken til 4. søndag efter påske i Særslev-Ejlby-Melby Pastorat. Dette hellige evangelium sk....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 8. oktober 2020. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!   Menighedsplejen i Særslev-Ejlby- Melby Pasto....
» Læs mere
Kommende møder:

Fungerende sognepræst: Charlotte Juul Thomsen - Tlf.: 71 78 13 64 - Mail: chath@km.dk