Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 09. januar 2011

1. søndag efter Hellig 3 Konger

Det hellige evangelium skriver evangelisten Lukas.

Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen. Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.

Luk. 2, 41-52.


Det særlige ved stykket til i dag er, at det er det første og det eneste stykke i evangelierne, hvor Jesus omtales som barn. Der er en lang periode fra hans fødsel og indtil Jesus er voksen, hvor evangelierne er helt tavse om hans liv. Med undtagelse af dette stykke, der beskriver en episode i synagogen, da Jesus er tolv år gammel. Og hvorfor er dette tekststykke så taget ud af Lukas evangeliet og gjort til årlig prædike-teksten her på 1. s. e.H3K? Ja - det må være fordi det er første gang, at Jesus forstår sig selv som Guds søn. Som 12-årig. Da han lå som spæd i sin krybbe, anede han jo ikke noget om det. Og som et lille spædbarn i krybben bemærkede han vel næppe besøget fra de tre vise mænd. Og i årene efter fødslen må vi formode, at Jesus voksede op i Nazareth sammen med andre børn og med en mor og en far - helt ligesom andre børn. Og det er vel derfor, at Det Nye Testamente ingen beretninger har om hans barndom og opvækst, fordi der ikke var noget at berette om, for han vidste jo ikke selv, at han var Guds søn. Hvornår kom han til klarhed over det? Det gjorde han her, da han som 12-årig sammen med Josef og Maria var taget op til påskefesten i Jerusalem. Da påskedagene er ovre og den lille familie er på vej tilbage til Nazareth - kan forældrene pludselig ikke finde Jesus. Hvor er han? - spørger forældrene ængsteligt. Da de endeligt finder ham i templet opstår følgende ordveksling:

'Barn - hvorfor gjorde du sådan mod os?' Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige!'

Hvortil Jesus svarer: 'Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?' Bemærk her forskellen på far og fader. Mens Maria peger på Josef som Jesu far, peger Jesus på Gud som sin fader. Vidste I ikke at jeg bør være hos min fader? - siger Jesus altså.

Jo - der var sket noget under påskefesten i Jerusalem. Jesus var blevet klar over hvem han og hvad han skulle.

Hvorfor er det så netop, da Jesus er tolv år gammel, at dette sker? Ja - hvad sker for os kristne, når vi er 12-13 år gamle? Vi bliver konfirmerede. Og som jødisk dreng skulle Jesus også igennem en slags konfirmation. I jødedommen fejres overgangen fra barn til voksen i 12- 13 års alderen. Og som et almindeligt jødisk drengebarn - omskåret efter forskrifterne - blev man medlem af jødiske menighed og man var med i pagten med Gud. Men stadigt uden personligt ansvar for at overholde Guds love - det var netop dét man blev indviet til ved konfirmationen.

Vi må også formode at, Jesus som et jødisk barn måtte i skole, hvor han lærte at læse, skrive, regne og lære udenad - helt som andre børn. Alle de fem Mosebøger blev gentaget og gentaget, indtil de sad fast - sammen med andre læsestykker fra Det Gamle testamente - eller rettere jødernes Bibel. Men når så en jødisk dreng var blevet 12-13 år kommer konfirmationen, og sådan er det faktisk stadig den dag i dag. Ved konfirmationen, som jøderne kalder Bar Mizwah, får en dreng status af at være en Lovens søn. Det vil sige, at han nu er forpligtet til at overholde lovens bud. Og selve konfirmationen består i, at man bliver kaldt op i synagogen for at læse et afsnit fra Det Gamle Testamente på hebraisk i alles påhør og derpå bliver drengen velsignet i menighedens forsamling. Altså ligesom en slags konfirmation, som vi selv kender det med efterfølgende fest i hjemmet. Og på samme måde er der et lignende overgangsritual for piger. Og denne slags konfirmation havde Jesus så lige forinden været igennem i den skildring vi har hørt fra dagens evangelium. Og nu er Jesus altså ansvarligt medlem af menigheden og skulle holde Guds love og andre jødiske bestemmelser.

Og hvis vi skal fortsætte den historisk skildring af evangeliet til i dag så er der mere at sige: Dette her skete altså som sagt under jødiske påskefest. Og vi kan roligt forestille, at indbyggertallet i Jerusalem netop i de dage hvert år mangedobledes. Jøder fra fjern og nær kom rejsende - til templet i Jerusalem. Og med sig bragte de tusindvis af får, som blev slagtet og ofret ved templet. Fårene var bragt med af de enkelte familier - som et sonoffer til Gud. Hvad familien havde begået af synder i det forgangne år skulle nu sones ved ofring af et får. For synder må sones. Det nytter ikke noget bare at feje dem ind under gulvtæppet eller forsøge at glemme dem - de skal sones - sådan er det også for os kristne, der får syndernes forladelse, til gudstjenesten. Derfor kom familierne dengang med hver sit offerlam, og lammene blev slagtet af templets præster, og slagteblodet løb og løb. Fedt og indvolde blev brændt på offeralteret, og dét, som var tilbage af lammet, fik familien med sig igen, så de kunne spise det ved det store påskemåltid. Og vi må formode at Jesus også har siddet med sin lille familie omkring et bord et sted i Jerusalem og spist deres påskemåltid. Under måltidet har de hørt beretningen om Moses og om jødernes udfrielse fra Ægypten. Og husfaderen har brudt brødet, takket og givet et stykke brød til hver enkelt. Og de har også drukket af påskens vinbæger 'Drik alle heraf'.

Og det har helt sikkert være festligt hvert eneste år med denne påskefest hos jøderne. Og her har den 12-årige Jesus så siddet og suget indtrykkene til sig, ham der senere selv skulle blive det Guds lam, der bar alverdens synder og dermed siden afskaffede alle andre offerlam. Han bragte soning for menneskets synder for altid.

Og lad os da lige tage sidste del af historien med. Fra Jesus er 12 år går der så cirka 20 år, så er Jesus blevet voksen og han samles med sine disciple - igen i Jerusalem. Her spiser de igen påskelammet. Han tager brødet, takker og bryder det, giver sine disciple det. Men dét disciplene venter at høre, siger han ikke: 'Med dette brød mindes vi vore forfædres trældom i Ægypten'. Nej det siger han ikke - Jesus ændrer ritualet - nu siger han: 'Tag brødet og spis det; det er mit legeme'. På samme måde bryder han det gamle ritual med vinen, der ikke længere er den vin, som forfædrene i Ægypten drak, nej det er - fra nu af - Jesu eget blod, som udgydes til jeres synderes forladelse.

Og disciplene spiste og drak og bagefter gik de ud i mørket den skærtorsdag aften og senere kom soldaterne og fangede Jesus. Og dagen efter langfredag blev hans legeme givet for os, og hans blod, den nye pagts blod, blev udgydt for os til syndernes forladelse. Nemlig på korset. Nu er det Jesus, der er Guds lam, som gør fyldest for menneskets utilstrækkelighed. Og dermed har Jesus afskaffet alle andre offerlam. Og hvordan historien ender kender vi også godt: Det Guds lam blev lagt i graven. Men påskemorgen stod han op fra de døde. Nu var det Jesus, der gik foran som den nye Moses i spidsen for sit folk - ud af dødens verden og ind til livet. Og alle, som er døbt til hans død og opstandelse, følger ham på den vandring. Han døde derfor for vores skyld og tog vore synder på sine skuldre, for at vi skulle blive frie og leve frit. At tro dette er ikke at tro Jesus engang gjorde dette for nogen - at tro, det er at forlade sig på, at dette også gælder for dig og mig nu - i vores liv.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring