Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 23. januar 2011

3. søndag efter Hellig 3 Konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus.

Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Jesus sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. eg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.


Matt. 8, 1-13.


Der må være en grænse - siger vi sommetider. Det er noget vi siger, når nogen gør noget, der er gået over stregen.

Noget af det mest opsigtsvækkende - eller grænseoverskridende om man vil, der er sket i ugens løb, har nok været det kontroversielle møde, der blev holdt i Diamanten i København forleden dag. Der var tale om et kønsopdelt møde af arrangeret af den islamiske organisation Hizb ut-Tahrir. Mødet handlede bl.a. om væbnet modstand i Afghanistan - underforstået mod dem, der af organisationen opfattes som besættelsesmagten i Afghanistan. Forud for dette møde, har der verseret en heftig debat herhjemme, der kulminerede i denne uge med en stor demonstration dér, hvor mødet skulle foregå. Demonstranterne, der politisk spændte helt fra venstrefløjen til det yderste højre, stod udenfor i kulden og protesterede, mens politiet stod vagt - parate til at beskytte dem, der ville ind i til mødet.

Demonstrationen i sig selv er et udtryk for det demokrati, som vi har i Danmark. Det demokrati, der kendes på, at der er både ytrings og forsamlingsfrihed - men altså også frihed til at demonstrere og protestere mod det, der efter manges mening er langt over stregen. Nogle af demonstranterne var kommet for at markere religiøse minoriteters grundlovssikrede ret til at samles. Andre demonstranter var kommet for at protestere imod det kvindesyn, som man har i en organisation som Hizb ut-Tahrir. Et kvindesyn, der indebærer kønsopdelte møder med en skarp adskillelse mellem kvinder og mænd. Og dermed også adskilte indgange for kønnene. Diskussionen har i den forbindelse gået på om en statslig institution som det Kongelige bibliotek må udleje lokaler til den slags forsamlinger, når institutionen ikke selv må kønsopdele i en forsamling. Det skal jeg ikke nærmere kommentere eller tage stilling til - men blot fremhæve mødet som et eksempel på noget, der rejser debatten om hvor grænsen går.

Hvor vi herhjemme igennem de sidste mange år har diskuteret begrebet ’grænse’ og vi ynder at tale om åbne grænser, så var forholdene på Jesu tid unægteligt en anden. Der var skarpe grænser og skel mellem borgere og folkeslag. I evangeliet til i dag hører vi om hvordan Jesus først forbarmer sig over en jøde, der var spedalsk og siden over en officer med en syg tjener. Begge to - både den spedalske jøde og officeren var på den forkerte side af grænsen.

Den første vi hører om er som sagt jøden, der led af spedalskhed. En spedalsk befandt sig således på den forkerte side af grænsen som så mange andre syge dengang. Som spedalske var man udstødt fra det øvrige samfund. De spedalske var med deres stinkende bylder og rådnende legemer henvist til at leve ude i det øde land - uden for byporten. Deres eneste chance for at overleve - var når folk forbarmede sig over dem og satte noget daggammelt mad uden for byporten, som de så kunne hente efter solnedgang. De spedalske gik som bekendt med en klokke, så de kunne advare andre mennesker, at nu var en spedalsk på færde. Klokken var på en måde nødvendig, fordi spedalskhed var meget smittefarlig - ja dødensfarlig. Derfor levede de spedalske - ene - ensomme - ja nærmest brændemærket. Og ikke nok med det, så var de spedalske -efter folks opfattelse dengang, ramt af Guds straf. Jo der var bestemt skel og grænser mellem folk dengang - kan I høre.

Og vi hører altså i evangeliet, at en dag kommer sådan en spedalsk til Jesus. En af dem, som ingen vil røre med en ildtang. Ham rører Jesus ved og helbreder ham. Den Jesus, der et andet sted gør op med opfattelsen af sygdom som Guds straf. Jesus ser dermed den spedalske som et menneske - som et medmenneske, som et Guds barn med de behov for omsorg og hjælp som alle andre også har.

Det samme gør sig gældende i anden halvdel af evangeliet til i dag. Vi hører om en officer, der i sin nød kommer til Jesus, fordi hans tjener ligger og er syg. Hvilken slags officer er der mon tale om? Det er naturligvis en romersk officer og det vil sige en del af besættelsesmagten, med andre ord en hedning, et urent menneske - ifølge jødisk opfattelse. Dermed var den romerske officer ligesom den spedalske et menneske på den forkerte side af grænsen. Og officeren vidste det også godt selv - vi hører ham sige til Jesus: 'Herre, jeg er for ringe til, du skal ikke gå ind under mit tag' Men Jesus forbarmer sig også over ham. Og underet sker, og Jesus helbreder officerens tjener, til alles overraskelse og dermed bryder Jesus jo en grænse, fordi han hjælper en fjende - en romersk officer. Igen ser Jesus den romerske officer som et medmenneske, som et Guds barn.

Således har vi nu set hvordan Jesus bryder de af mennesket satte grænser, men der er også en anden lektie at udlede fra dagens evangelium. Noget om bøn. Den romerske officer kan lære os noget om bøn. Det første om bøn vi kan lære af officeren er måske det sværeste. At vi ikke har ret til at forlange noget som helst af Gud.

'Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag' siger officeren til Jesus. Hvor tit lyder de ord mon fra vores mund? 'Herre - jeg er dig ikke værd, men jeg kan ikke være dig foruden' sådan indledes en af skriftemålsbønnerne i ritualbogen. Og sådan bør enhver kristen bøn på en eller anden måde begynde. For dét at bede er at række sine tomme hænder frem for Gud. Tomme for al ret og alle krav.

Det andet vi kan lære om bøn fra officeren er at huske hvem vi beder til. Officeren kom ikke til Jesus og krævede hjælp på en bestemt måde. Officeren kom blot og klagede sin nød og meddelte Jesus var der var galt - og lod så Jesus om resten. Man kan derfor sammenligne officeren med et lille barn, der grædende kommer sine forældre. Det lille grædende barn forlanger ikke hjælp på en bestemt måde, men hulkende fortæller barnet hvad der er galt. Barnet lægger dermed uden betænkning hele sin ulykkelige sag i mors og fars hånd. For at de så skal finde på noget. Det samme gjorde officeren for så vidt. Han kom med en meddelelse til Jesus; hjælp, min tjener er syg. Og dermed var hans hænder tomme for krav om at blive hjulpet på en bestemt måde.

Det tredje vi kan lære af officeren handler om troen som tillid til Gud.

Troen er ikke et sæt af rigtige meninger. Og tro drejer sig heller ikke om at placere sig selv på den rigtige side at vedtagne normer og grænser. Troen retter sig mod Kristus. Den levende tro er en tillid til Kristus og til sandheden i hans ord. Jesus siger til os et sted: Kom til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder'. Det vil sige: Intet skal holde jer tilbage. Hverken jeres fortid eller jeres frygt eller angst. Her gives nåden og barmhjertigheden kvit og frit. Og netop de sidste ord er det, der gør at vi dybest set intet har at frygte i livet. Nogle gange har troen svært ved at slå rod i hjertet, så vi alligevel bekymrer os om 117 ting. Men selvom der er så mange ting, der kan få os til at tvivle, så må vi først og sidst - lige som officeren - holde os til Jesu ord og forlade os på dem.

Hvad det vil sige at tro, samles godt på vers i den næste salme, som vi skal synge om lidt efter kirkebønnen. Salmen første to vers lyder sådan:

At tro er at komme
til det, der er større
end vi kan forstå
Guds rige, som Kristus
Har åbnet i dagen
For os, som er små.


Og det næste vers er faktisk lige så rent og purt kristendom - det lyder sådan her:

At tro er at komme
til ham, som på korset
Har sejret for os
Han afviser ingen,
Han gir os Guds nåde
Ham frydes vi hos.


Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring