Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 20. februar 2011

Septuagesima

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«

Matt 20,1-16


Det er en underlig lignelse. Denne her om arbejderne i vingården. De folk, der kun har arbejdet en time, de får lige så meget som dem, der har arbejdet i 12 timer. Det lyder jo mærkeligt. Hvis man kendte sin arbejdsgiver på forhånd, så kunne man lige så godt vente med at stille sig ned på tovet, til der kun var en time tilbage af det arbejde, der skulle gøres. Så ville det være let tjente penge.

Men for at forstå denne lignelse må se på i hvilken sammenhæng den står - i Matthæus Evangeliet.

Lige forud denne lignelse er der i Matthæus Evangeliet nemlig en beretning om en meget rig mand, der kommer hen til Jesus og spørger hvad han skal gøre for at få evigt liv. Den rige mand går bedrøvet bort, da Jesus svarer ham, at han skal sælge alt hvad han ejer og give pengene til de fattige. Da den rige mand er gået, siger Jesus til sine disciple, at det er sværere for en rig at komme ind i Gudsrige end for en kamel at komme igennem et nåleøje. Så hvis kravene for at blive frelst er så store at man skal sælge alt hvad ejer for at komme i Gudsrige, så er der ikke mange der bliver frelst tænker disciplene. Men Jesus svarer dem: at for mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.

Den altid nysgerrige og ivrige discipel Peter tager nu ordet. Peter har den opfattelse at det her i livet gælder om at opnå så meget belønning som muligt. Og nu da han og de andre disciple har fulgt Jesus i tykt og tyndt, så vil Peter gerne vide hvad han så får ud af det - altså hvilken belønning han kan vente sig. Og det er det, der giver anledning til at Jesus fortæller lignelsen om arbejderne i vingården, som ender med at alle får lige løn for ulige arbejde.

Som jeg hører det handler denne lignelse altså mere om at følge Jesus end om belønning.

Der er en lang tradition for at se vingården som et billede på kirken i verden. Derfor har jeg i dag taget en fotokopi af et berømt kirkehistorisk maleri med. På papiret kan I se et maleri fra 1569, der er malet af Lucas Cranach den Yngre. Maleriet hænger i en kirke i Wittenberg i Tyskand. Maleriet skildrer herrens vingård omkring år 1569. Og med de oplysninger kan mange af jer sikkert se, at maleriet handler om reformationstiden. Det er vigtigt at vi får en forståelse af hvad reformationen er og derfor har mine konfirmander også lige set en film om Luther for at forstå hvad det er Luther gør op med i den katolske kirke. For hvad det nu der skete dengang og som siden inspirerede til det billede, som I sidder med? Jo i tiden op til reformationen stod paven og den katolske kirke jo stærkt i hele Europa og Danmark. I hver eneste lille landsby over hele kontinentet var kirken repræsenteret. Og dengang var det den almindelige opfattelse, at mennesket skulle kvalificere sig til at blive frelst gennem fromhed og gode gerninger og ved at købe nogle af den katolske kirkes afladsbreve, og evt. ved at give gaver til kirken. Men oppe i 1500-tallet kom Luther på banen. Han var træt af den katolske kirkes økonomiske misbrug af folket. Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele systemet med frelse ved hjælp af gode gerninger. Og i år 1517 hængte Luther de 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis. Luther ville i starten blot reformere kirken, men de 95 teser blev startskuddet den store samfundsomvæltning, Reformationen, der til sidst delte kirken i to - den katolske kirke og udbryderne med Luther i spidsen, der etablerede deres egen kirke. Og det er det I kan se på billedet. Kirken er nu delt i to. Den katolske kirke til venstre i maleriet og de lutherske til højre i billedet. På højre side ser man Luther og de andre reformatorer i deres arbejde i vingården: Luther står ganske centralt i billedet. Han er ude med riven efter ukrudt og i færd med at løsne jorden. Luthers tro medhjælper Melanchthon er i færd med at hente vand af den dybe brønd. Til venstre for Luther sidder en anden tro ven, Bugenhagen, ham, der spillede en ledende rolle ved organiseringen af de luthersker kirker - i både Tyskland og senere i Danmark. Han sidder her foran på maleriet i færd med at beskære et træ. Yderst til højre billedet, langs hegnet, kan I se Flacius Illyricus, den strenge gnesio-lutheraner, der hælder ukrudt, nemlig falsk lære, ud af vingården. Han har tydeligvis ikke fået en central plads i maleriet.

Til venstre i billedet har vi så skildringen af datidens katolske kirke. Den katolske kirke - også kaldet papisterne - er skildret som nogle fordrukne og destruktive mennesker, der i færd med at ødelægge det hele. Bemærk jorden er mere bar og gold på deres side. Nogle af dem står i forgrunden og hælder ting ned i en brønd.

I forgrunden af maleriet - nederst til venstre - mødes paven med selveste Jesus. Det er paven, der rækker sin hånd frem. I hånden har han en denar. Det skal forestille at paven beklager sig og siger: 'Nu har jeg arbejdet i så mange århundreder for dig Jesus og jeg får kun én denar'. Og med den detalje vil kunstneren give sin kommentar til den katolske kirkes selvretfærdige konfessionalisme på det her tidspunkt ved reformationstiden, hvor maleriet er malet.

Hvis vi kigger på den grænse i midten af maleriet, der skiller de katolske fra de lutherske, så kan vi se at den grænse bliver mere utydelig længere omme - bag i vingården. Bagest i vingården er grænsen nærmest ophævet og alle folk færdes side og side. Og bagerst i maleriet er der også en humoristisk og selvironisk detalje i maleriet. Der kan I se to lutheranere i færd med at hente møg fra den katolske side - så noget godt er der altså at hente fra den side.

Dermed er maleriet et billede på en ny kirke - den lutherske-evangeliske kirke. Det vi er. En ny kirke med en ny selvforståelse og med ny selvkritik. Maleriet er prædiken i sig selv. Den siger til tilskuerne - til os: Vingården er Guds og vi er her i livet -som døbte kristne- vingårdens arbejdere. Billedet vil altså vise os, at vi er arbejdere i vingården, men vi er ikke vingårdens Herre. Som et svar til disciplen Peter, som jeg omtalte tidligere, ham, der vil have belønning for at følge Jesus. Til ham og til os siger maleriet: At som arbejdere i Guds vingård får vi i troen på Jesus Kristus alle lønnen. Det vil sige, at vi med ham får vi del i Guds rige - ikke på grund af vores flid eller fortjeneste, men efter Guds gavmilde og frie beslutning.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring