Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 27. februar 2011

Seksagesima

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: »Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse. Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«


Mark 4,1-20


En af de særlige ting ved at være præst er, at man har den såkaldte udvidet tavshedspligt. Det vil sige, at folk har mulighed for at komme og betro præsten deres dybeste hemmeligheder og vide, at det ikke kommer videre. Endda gamle forbrydelser kan fortælles til en præst uden at præsten har anmeldepligt til orientere politiet - med mindre præsten skønner, at nogen kan være i aktuel fare. Sådan har det været siden præsterne fik særlige den udvidede tavshedspligt med Danske Lov fra 1683. Men igen sidste år var der en verserende debat i medierne om hvorvidt tavspligten for præster skulle reguleres. Der var nogen, der mente, at tavshedspligten kunne være et problem i sager om misbrug af børn. Men den udvidede tavshedspligt er nu stadig gældende og bliver sikkert forvaltet med stor omtanke af landets præster.

Men det er nu ikke alle præster, der i tidens løb har forvaltet tavshedspligten lige godt. Der er en gammel og berømt historie om en præst, der åbenlyst brød sin tavshedspligt. Det var præsten Jacob Elisius Gjellebøl. Han var præst fra 1859-72 i Præstø. Der er nok ikke så mange af os, der kender noget til byen Præstø på Sjælland, hvis det ikke var for den forfærdelige kæntringsulykke, der skete for godt 14 dage siden på Præstø fjord. Men denne præst Gjellebøl, der åbenlyst brød tavshedspligten, havde embede netop i byen Præstø. Og dér i byens præstegård sad pastor Gjellebøl og var i færd med at skrive en bog. Det var den berømte bog med titlen ’spildte Guds ord på Balle-Lars’. Præsten brød tavshedspligten ved i den bog at offentliggøre sine samtaler med den dødsdømte Lars Nielsen Bahl - også kaldet Balle-Lars. Denne Balle- Lars var noget af en stakkel - han levede i den dybeste fattigdom i et samfund, hvor selv den mindste forseelse blev straffet hårdt. Set med samfundets øjne havde Balle- Lars begået en forbrydelse, der skulle straffes hårdt. Han havde stjålet et par seler. Det sendte ham først en måned i tugthus. Senere stjal han fem brædder for at lave en dør til sit hus, - det sendte ham et helt år i tugthus. Men så kom det værste. Hvordan det havde gået for sig det man ved ikke med sikkerhed, på et tidspunkt blev Balle-Lars anklaget for mord. Sagen var at en lokal storbonde ville have sin fars enke slået ihjel, så storbonden selv kunne overtage barndomsgården, som enken boede i. Og nogen skulle jo gøre det beskidte arbejde og enken blev skudt, men om det rent faktisk var Balle Lars, der gjorde det, vi ved ikke, men han blev i hvert fald dømt for mordet. Storbonden blev idømt livsvarigt fængsel og Balle-Lars blev dømt til døden - ved halshugning. Og det er her præsten Gjellebøl kommer ind billedet. For præsten ville have Balle Lars til at angre sin synder. Og den nidkære pastor Gjellebøl besøgte Balle-lars 21 gange i fængslet. Men det var helt forgæves - Balle- Lars ville ikke angre sine synder. Og dommen blev eksekveret - Balle-Lars blev halshugget og præsten skrev sin bog om sine samtaler med den dødsdømte Balle-Lars i fængslet og titlen på bogen var som sagt: 'Spildte Guds ord på Balle-Lars'.

Men for det første brød præsten jo dermed sin tavshedspligt ved at offentliggøre de fortrolige samtaler. Og for det andet er det jo ikke sikkert, at præsten har ret i, at Guds ord var spildte på Balle-Lars. Udtrykket ’Spildte Guds ord på Balle’ gik fra da af ind i det danske sprog som en talemåde man kan bruge, når der er en, der bare ikke vil tage imod et godt råd. Det lykkedes ikke præsten at få Balle-Lars til bede om syndernes forladelse - alle 21 gange afslog Balle-Lars. Og derfor skrev pastor Gjellebøl skrev, at Balle-Lars var forstokket og uimodtagelig for Religionens påvirkning. Men det er jo ikke sikkert, at præsten har ret i det. For det første fandt man aldrig noget bevis på, at Balle-Lars var skyldig i mordet på enken. Og for det andet, og det er det, som er min pointe her er, at ganske vist afslog Balle-Lars at bede om syndernes forladelse for sine ugerninger, som præsten forlangte, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at Guds ord til Balle-Lars vitterligt var spildte. Det kan vi ikke vide. Sagt på en anden måde: Det er spørgsmålet om ord, der bliver sagt, om de er spildte eller ej - det er ikke altid så let at svare på.

Evangeliet til denne søndag handler om Guds ord. Jesus bruger lignelsen om såmanden, der strør sine frø - som et billede på hvordan Guds ord bliver sået i os. En såmand går ud og spreder sin såsæd. Han spreder den ganske rundhåndet. Han går sikkert med en sæk på maven og griber med hånden ned i sækken efter kornet og strøer det ud med en let håndbevægelse. I dag foregår den slags hurtigere og mere effektivt med såmaskiner, der selv laver rillen og lægger frøet i, så kun meget lidt går til spilde. Men dengang strøede man rundhåndet og ødselt for såmanden skulle regne med et større spild. For noget af kornet ville lande på den fladtrampede jord, hvor meget af det ville blive spist af fuglene. Og noget af kornet røg hen, hvor der kun var et tyndt lag jord med klipper under, så kornet ikke rigtig kunne slå rod. Der var altså meget korn, der ikke blev til noget - men bare var spildt. Men der var også noget af kornet, der faktisk faldt i god landbrugsjord og der kom nyt korn, så bonden kunne få nyt korn i laden igen til høsten. Og så siger Jesus hertil: Sådan er det også med Guds ord. Gud strør sit ord ud til os på forskellige måder.

Som præster går vi rundt og fortæller historier om Gud for konfirmander og andre - noget går tabt og bliver glemt - andet bliver gemt i hjertet og bliver måske en øjenåbner for den, der hører det. Som gode kristne burde vi alle fortælle hinanden de gode historier om Gud. Dem vi holder mest af. Uden at tænke på om det nu kan betale sig eller ej. For det kan jo ske, at dér hvor vi tror det er spildte Guds ord på Balle Lars, dér kan jo sidde et menneske, der faktisk lytter og tager ordene til sig. Det kan jo være, at i det menneske, der på overfladen er afvisende, faktisk gemmer en sjæl, der skriger efter at høre Guds ord om, at han er god nok som den han er. Vores opgave som kristne er ikke at begrænse Gud, vi skal give det videre vi selv har modtaget - det vi har hørt, set, og lært til dem efter os, så må det være op til Gud om de frø bliver til noget eller ej.

Og det er jo indlysende med denne lignelse at mange af de ord Gud sår i vore sind og hjerter - går tabt igen. Vi siger nej til Gud af forskellige grunde. For mange mennesker vil gerne feste sig sorgløst igennem livet og uden at blive konfronteret med livets alvor. Derfor er deres rod ikke særlig stærk. Andre lader sig overvælde af alverdens bekymringer, der kvæler Guds ord i hjertet på dem. Dér bliver Guds ord kvalt af verdens tidsler.

Men ham, der fortalte denne lignelse er jo ham, der er Gud for os -Jesus Kristus. Han var aldrig tilbageholdende med sit ord - tværtimod ødslede han af sin kærlighed og godhed over for mennesker, der kom til ham. I ham ser vi Vorherre, der bliver ved at sprede sit ord til menneskene. Hvor pastor Gjellebøl opgav at så Guds ord efter 21 besøg hos Balle-Lars og kaldte sine besøg hos ham for spildte Guds ord, så fastholder Vorherre sit ord til os. Igen og igen. Han bliver ved med at kalde på os og med at så sit ord i os - Han bliver ved med kalde os til at være kristne. Og jævnligt trænger Hans ord ind under huden på os. Det kan være et lille ord eller noget vi oplever, der fæstner sig til vores hjerte eller sind, der åbner vores horisont igen. Når Guds ord trænger ind os, kan det fæstne sig i os og blive til gavn og frugt og dermed til glæde for andre mennesker. Og det er jo det, der er meningen dybest set.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring