Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 06. marts 2011

Fastelavn 2011

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«

Matt 3,13-17


Når jeg har været på hjemmebesøg eller sygebesøg hos ældre mennesker her i sognene, så er der ofte to ting, der har været bragt på bane. Og nej det er sjældent, at talen falder på Gud eller Jesus. Der er to andre ting, der er langt hyppigere samtaleemner. Det ene er taknemmelighed. Hvor folk siger: Tænk at jeg har fået lov til at opleve det og det. De nævner alle de ting på plussiden, at man egentlig modtog mere i livet end man kan fatte. Med andre ord: hvilken stor rigdom den menneskelige tilværelse indeholder. Men der er som regel også en negativ side: Det, der gik skævt i livet. Forskellige ting man ikke fik bragt i orden. Det kan være forholdet til et nært menneske, der gik skævt i en bestemt situation. Ord der blev sagt, der ikke skulle være sagt. Jeg hører de sommetider de gamle sige noget i retning af: Jeg fik ikke det og det bragt i orden med min søster efter arven, og det er jeg ked af, at vi ikke fik snakket igennem, for nu er hun for længst død. På den måde hører jeg sommetider mennesker være kede af dét, som de ikke fik afsluttet.

Og man kan sige, at det, som ikke blev afsluttet ender i den skrotbunke, der hedder skyld.

Nu tales der ofte om skyld i kirken. Jeg kan huske, at dengang jeg læste teologi på Aarhus universitet, undrede mig over hvorfor der tales så meget om skyld og synd i den kristne tradition. Dengang tænkte jeg: Folk gider da ikke høre om skyld og synd hver søndag, hvorfor kan vi ikke bare tale nogle mere om positive ting som tilgivelse, forsoning, livsglæde. Men senere opdagede jeg, at ordene jo hænger sammen. Hvis der ikke var synd og skyld i menneskelivet, så var der jo ikke behov for et ord undskyld. Hvis der ikke var skyld, var der jo heller ikke behov for ord som tilgivelse og forsoning. Som årene gik på universitetet og måske endnu mere ude i det virkelige liv, så opdagede jeg senere, at ordet skyld faktisk på mange måde er noget positivt. Det er positivt, at der er noget man skylder at gøre. Jeg opdagede det positive i, at dét at man skylder at gøre noget for andre mennesker - er det kit, der binder folk sammen - skaber fællesskab. På det nære personlige plan. Det modsatte er at sige: Jeg skylder ikke nogen noget! Basta. Og så bare læne sig tilbage. Men i den kristne tradition er der noget vigtigt om skyld vi ikke må glemme. Der er noget, der med et fint udtryk hedder en fordring. Noget man skylder at gøre. Og det er ikke bare at man skylder, at svare, når man bliver spurgt. Eller at man skylder at svare på en email eller en opringning. Det er noget større. En fordring, der siger: Du skal. Du skal leve dit liv. Du skal elske din næste. Det er også brug for dig, der forventes noget af dig. Det siges så tydeligt og umisforståeligt. Det vi skylder at gøre. I kristendommen er skylden let at forstå. Det er ikke et abstrakt begreb, der svæver i et højt luftlag, fordringen om skylden er nede på det konkrete menneskelige plan som en gensidig forpligtethed - i mødet mellem jeg og du.

Jo jeg fandt ud af at det at man skylder noget i det liv man har fået, er noget positivt, fordi det forpligter.

Og erfaringen fra de mange hjemmebesøg og sygebesøg fortæller mig så, at det vi ikke altid kan leve op til det vi skylder. For menneskelivet er ikke noget, der kan planlægges - det er noget, der forløber. Livet leves forlæns men forstås baglæns, som Søren Kierkegaard skrev et sted. Og ikke alt går, som vi ønsker. Og i ethvert menneskeliv er der et regnskab, og for enhver af os vil det være sådan, at der er røde tal på bundlinjen. Det er ikke populært at sige, men det afspejler jo bare det forhold, at der hen ad vejen er nogle ting i livet, som vi går fejl af eller bedømmer forkert og noget vi ikke fik gjort. Noget vi skyldte at gøre, men som vi ikke fik gjort af forskellige grunde. Og på den måde gør skylden os til syndere. Hvad skal vi så gøre ved det? Det er selvfølgelig ikke budskabet med det, som jeg siger her, at vi skal gå og sørge over noget vi engang har gjort forkert - altså gamle fejl og synder. Nej, når vi fejler, skal vi selvfølgelig indrømme over for os selv, at vi har fejlet. Og det er jo også det anliggende, der tages op i den indgangsbøn, som enhver gudstjeneste starter med. Ordene om, at jeg må lære at sørge for mine synder. Og det betyder ikke, at vi skal sørge over vore syndere, men at vi skal sørge for dem. For hvad hjælper det, at jeg går rundt sørger over, at jeg har gjort noget forkert over for et andet menneske engang? Ikke en pind. Og det ændrer jo ikke på at den anden har lidt ved det. Men jeg kan gøre noget andet og det er pointen her, jeg kan sørge for min synders nådige forladelse. Sørge for den. Ligesom man må sørge for sig selv og sine børn - eller hvis man er syg, så må man sørge for at tage sin medicin. Er det svært? Ikke spor. Vi får vore synders forladelse i dåben og i nadveren til gudstjenesten. Det er kernen i den kristne tro. Det er kernen i kristendommen, at den tilgivelse, der ligger i syndernes forladelse, der skænkes i dåben og ved enhver gudstjeneste, er en langt større kraft end skylden.

Lad os nu gå til evangeliet til i dag. Dagens tekst rummer Jesu første optræden ifølge skildringen fra Matthæus evangeliet og Johannes Døberen er den første, Jesus taler med. Den næste Jesus taler med er Djævlen. De henvender sig begge til ham for at bringe ham bort fra den kurs, han har lagt - og ind på en anden kurs. Begge frister de ham. Johannes Døberen med de bedste hensigter. Djævlen med de værste. Der er stor forskel på Johannes Døberen og Djævlen, men begge forsøger at fjerne Jesus fra os, som har brug for tilgivelse, os som har brug for en til at sørge for vore syndere.

Men Gud ville det anderledes end døberen og djævlen. Der lyder en røst, der siger: Det er min elskede søn - i ham har jeg fundet velbehag. Og velbehaget fandt Gud i, at hans søn skulle stille sin søn på skyldnerens plads. På vores plads. At netop den søn, der selv var syndfri og skyldfri skulle overtage og bære menneskenes skyld og utilstrækkelighed. Så vi kunne gå frejdige og fri.

Det er lidt ligesom et barn, der har gjort noget galt. Barnet kan spekulere sig til sin fars reaktion. Først når farens ansigt kommer til syne, røber det hans tanker. Hvordan Gud er som fader, røbes først, når han giver sig til kende, når hans ansigt bliver synligt. Og Guds ansigt bliver tydeligt i dagens tekst.

I dagens tekst spalter himlen sig på en ganske anden måde end ventet. Det sker ikke, for at den skal falde ned over os, men for at Guds ånd kan forene sig med den mand, Jesus Kristus, der på trods af sin uskyld vandrede de skyldige vej, og som i solidaritet med menneskene lod sig døbe, som om han selv var synder og havde syndernes tilgivelses behov. Hvad sker der? Guds ånd daler ned over ham i skikkelse af den fugl, der siden Noahs dage lover en ny begyndelse; en hvid due. Og med denne dåb, hvor Gud bekræfter Jesus som sin søn, der siden skulle dø for os synderes skyld, kan vi trække en linje op til i dag. For fra da af gik den levende Gud i skikkelse af Jesus ud i alverden og for at forkynde syndernes forladelse. Og det er det vi fejrer denne søndag i dag med gudstjeneste, dåb og nadver.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring