Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 20. marts 2011

2. søndag i fasten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Matt 15,21-28


Evangeliet til i dag om Jesus og den kana’anæiske kvinde er en beretning om den Jesus, der overskrider vedtagne grænser. Først gik han over grænsen til ’områderne ved Tyrus og Sidon’- det vil sige det nuværende Libanon nord for Israel. Og i afsnittet forud havde Jesus haft en diskussion med nogle farisæere og skriftkloge om spørgsmålet om rent og urent ved spisebordet. Jesus havde det synspunkt, at det ikke er det, der kommer ind i munden, der gør et menneske urent, men det, der kommer ud af munden. Altså - det er det, vi siger, der kan gøre os urene. Beskidte ord - er altså det, der gør et menneske urent - ikke noget man spiser. Det var Jesu mening om den sag, og nu vendte han altså jøderne ryggen og drog op til Libanon, til en region, hvis folk man opfattede som urene - et folk, der som hedninger havde en uren religion og urene forestillinger. Så kunne Jesus ved samme lejlighed få sig en tiltrængt hvilepause, lidt fred - sammen sine nærmeste følgesvende - disciplene. Ja - det troede de da. For pludselig stod en kvinde, en af de urene hedninger, og råbte ad dem. Hun kaldte Jesus for Davids søn, hvor så ellers havde hørt om ham, ved vi ikke, men hun beder ham i hvert fald om hjælp. Hun siger:

'Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn. Min datter plages slemt af en dæmon'.

Så står der i teksten: 'men han svarede hende ikke et ord'. Det er ret usædvanligt - i mange af de øvrige beretninger fra de fire evangelier om Jesu møde med forskellige folk, er han ellers altid parat til at svare. En blind tigger kunne standse hans vandring op til Jerusalem, og han gav sig tid til at tale med ham og gav ham syn og liv igen. Og sådan er der utallige beretninger om folks møde med Jesus, hvor han standser på sin vej og taler med folk. Selv da Jesus til sidst hang på korset, i den mest belastede og forpinte situation, kunne en røver på en enkelt lille bøn få svar fra ham: sandelig siger dig: I dag skal du med mig til paradis (Luk. 23,43).

Og dermed være sagt: - aldrig ellers har et menneske henvendt sig forgæves til ham. Men her, i områderne ved Tyrus og Sidon, oplever en kana’anæisk kvinde det: Han svarede hende ikke et ord. Måske vidste han ikke hvad han skulle svare. Vi ved det ikke. Men forinden havde Jesus i hvert fald givet disciplene befaling om, at de ikke skulle følge vejen til hedningerne og ikke gå ind i samaritanerens byer, men derimod gå til de fortabte får af Israels hus. Det var den rettesnor han havde givet sine disciple og den gjaldt også for ham selv. Og nu stod de altså dér - et fremmed sted - uden for jødernes land. Og derfor havde han jo egentligt ingenting at gøre med den kvinde, der nu stod og råbte efter ham, for det var kun jøderne han var sendt til. Men på den anden side. Guds søn kunne umuligt lukke sit hjerte for én eneste af Guds kære skabninger - jøde eller ej. Det interessante her er, at Jesus i denne historie tøver. Han står og vejer frem og tilbage og aner ikke hvad han skal svare denne kvinde. Han er simpelthen blevet sat til vægs af en bedende hedensk kvinde. Men han lytter. Lytter i stilheden efter, hvad faderen i ham vil have til at sige og gøre netop nu.

Da Jesus endelig får mælet og finder et svar til den bedende kvinde, er det en blank afvisning: Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.

Men denne kvinde giver ikke op så let. I sin nød bliver hun ufortrødent ved - hun kaster sig ned for Jesus og tager sig ikke af hans ord, men beder bare: 'Herre - hjælp mig'.

Og det er som om, at der sker et omslag i Jesus. Han synes at være kommet i tvivl. Han siger: 'Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde'. Og i de ord ligger en faktisk en fornærmelse, fordi jøderne ofte kaldte hedninger for hunde. Ingen kunne nu fortænke kvinden i at gå sin vej i vrede. Men den slags stolthed havde hun ikke råd til. Og nu kunne hun høre på ham, at han er i tvivl. Og hun fanger ham i hans egne ord. Jo herre - får de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord. Sagt på en anden måde: Du kalder mig for en hund og det kan du gøre, for jeg hører ikke din familie til. Men jeg beder ikke om brød - men bare om de krummer, som børnene spilder på gulvet. I de ord ligger en anerkendelse af, at hun godt ved, at hun ikke har ret til hans hjælp, men alligevel beder hun ydmygt om den. Og her åbnede hun døren til Jesu Kristi kærlighed og fik at vide: Kvinde - din tro er stor - det skal ske dig, som du vil. Og netop det svar til hedninge kvinden - din tro er stor- er ret bemærkelsesværdigt, for ikke en gang disciplene fik andet at vide - end at de var lidettroende.

Den situation, hvor Jesus siger til hende, din tro er stor - siger noget om hvad tro er. Tro er kristeligt talt ikke at kende, forstå og acceptere en masse meninger, idéer og dogmer. Men kristen tro er noget andet. At tro er at have et forhold til personen Jesus Kristus - et personligt forhold til ham. Et tillidsforhold. Dermed er tro tillid til Jesus - den tillid, som kvindeskikkelsen her i beretningen afspejler. Hendes tillid til ham, får ham til at hjælpe hende. Og dermed bliver den hedenske kvinde er også et billede på, at Jesus Kristus ikke kom til jøderne alene - men han kom til alle jordens folk. Og han forbarmede sig over dem, der kom til ham. Derfor siger vi - således elskede Gud verden. Fordi Gud forbarmer sig over den, der kommer til ham.

Jeg vil nu slutte af med en anekdote fra Første Verdens krig, der er et billede på den kærlighed, der forbarmer sig:

Et års tid efter første verdens krigs afslutning besøgte Prinsen af Wales et engelsk sygehus, hvor der endnu lå nogle af krigens sårede. Han hilste på hver enkelt af dem, sagde dem et par venlige ord og spurgte til sidst, om der var flere patienter.

Jo der var ganske vist endnu en mand, som lå på eneværelse. Men han var så mishandlet og ødelagt af krigen, at kun læger og sygeplejersker, der var vant til det værste, kunne holde ud at se til ham. Man syntes derfor ikke, at det var nogen god idé, at prinsen gik derind. Men prinsen forlangte at få adgang til den enestue. På sengen i det halvmørke værelse lå en skikkelse, som næppe længere kunne kaldet et menneske, kun rester af et menneske. Rester, som endnu åndede, men ikke kunne se og næsten ikke tale.

Prinsen kom hen til sengen og bøjede sig over sengen, og kyssede dette ansigt, der knap kunne kaldes et ansigt.
Således elskede Gud verden.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring