Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag 21. april 2011

Skærtorsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.« Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

Matt 26,17-30


Det er påske - og forår. Det har været nogle næsten sommerlige påskedage indtil nu. Det er virkelig en dejlig tid lige nu - ikke mindst, når man betænker den lange vinter, der har gået forud.

En del af påskens traditioner her til lands er, at mange mennesker mødes til familiesammenkomster. Til påskefrokoster samles familierne og der spises god mad og nydes påskebryg. Skoleelever og de studerende har fri og mange arbejdspladser er lukkede. Og der er god mulighed for at være sammen med sin familie for dem, der er så privilegerede at have en familie at være sammen med. Og nu kan jeg spørge: Er det i grunden ikke ganske godt for os, at vi har nogle helligdage i årets løb? Er det i grunden ikke en god tradition at hver uge slutter med en søndag? Er det i grunden ikke god gammel tradition, at kalenderen i foråret rummer nogle helligdage som påske og pinse? Det tror jeg. For det er dels vigtigt med den ugentlige vekslen mellem hverdage og weekend såvel som den årlige rytme mellem hverdage og højtider. Vi kan betragte det som en Guds gave til os, at ikke alle dage behøver at være ens. Jeg tror det er godt for menneskelivet, at der er nogle helligdage og højtider, der sætter hverdagen i perspektiv. Helligdagene er med til at forhindre, at hverdag og arbejdsliv bliver til en grå, trist og ensformig affære, for om søndagen og i helligdagene kan vi koble af - fra hverdagen.

Her i påsken var Jesus og hans nærmeste venner, disciplene, samlet i Jerusalem - ikke til familiesammenkomst, som vi kender det, for de var ikke på den måde i familie med hinanden. Disciplene var samlet i venskabet og trosfællesskabet omkring deres mester - Jesus. Nemlig de 12 disciple, der frivilligt havde forladt deres respektive familier for at følge Jesus på hans rejse rundt i Israel. Og som noget helt selvfølgeligt for dem, skulle de fejre det traditionsrige jødiske påskemåltid til minde om deres forfædres befrielse fra slavetilværelsen i Ægypten.

Og nu satte de sig altså til bords. Jesus og hans disciple. Men denne aften forløb ikke på samme måde som deres traditionelle påskefester årene før. Denne skærtorsdag skete der nogle ting undervejs, som gjorde, at denne aften aldrig siden blev glemt.

Der var tre ting til den påskesammenkomst, der ikke var som det plejede. For første rejste Jesus sig under det hellige måltid og gav sig til at vaske disciplenes fødder - til deres store forbavselse. Han gjorde det som en tjenerhandling for at minde dem om, at de skal tjene hinanden. Som han havde tjent dem, sådan skal de også tjene andre mennesker.

Det andet, der ikke blev, som det plejede ved måltidet, var at Jesus forudså, at en af disciplene ville forråde ham senere på aftenen. Vi kan jo prøve at forestille os hvordan det må have været at sidde med ved bordet, da Jesus sagde det. Pludseligt bliver den hyggelige og højtidelige stemning bragt til ophør. Kære venner - vi sidder og hygger os nu - men om lidt vil en af jer forråde mig. Det må være som om, at der bliver smidt en bombe i rummet. Det bliver helt stille. Alle er rystede. Det er vel ikke mig, Herre? Sådan spørger de en efter en. Og senere forlader forræderen Judas forsamlingen.

Og det tredje og sidste, der ikke blev som det plejede ved påskemåltidet, var, at Jesus gav måltidet en ny betydning. Der var ellers nogle faste traditioner for, hvad der skulle siges, synges og læses fra det Gamle testamente i forbindelse med måltidet. Det gjorde man til minde om den gamle pagts påskemåltid. Men Jesus bryder traditionen. Han stiftede det, som han kaldte ’en nye pagt’, da han brækkede et brød i stykker og gav disciplene et stykke hver. Og lidt efter da han sendte bægrene med vin rundt ved bordet og bad dem drikke af det alle sammen, sagde han de ord, som jeg siger om lidt ved nadveren: Dette er mit legeme, dette er mit blod. Og de var der stadig alle 12 disciple - også forræderen Judas. Han blev ikke sprunget over. Han fik også del i brødet og vinen. Og det siger noget vigtigt om Jesu død. Jesus indstifter jo påskemåltidet i lyset af hans forestående korsdød. For dagen efter, langfredag, døde Jesus som et offer for al verdens synd. Langfredag døde Jesus på korset for at bære og sone alle vore syndere. Så vi ikke selv skal bære dem. Og det betyder at intet menneske den gang som nu behøver at føle sig udenfor i forhold til det Jesus gjorde på vores vegne. For hvad er det i grunden nadvermåltidet siger til os? Hvad ville Jesus sige til os med det måltid han indstiftede den aften? Ja - i sit ydre ser vinen og brødet ikke ud af meget. Men der lyder et ledsagende ord, der siger: Her har du mig, her får du mig, lige så sikkert som det er, at du har spist brødet og drukket vinen, lige så sikkert er det, at jeg er din og du er min. Jeg gav mig selv for dig, for at min død skal være din død og min opstandelse skal være din opstandelse. Det er sagen. At i nadveren rækker Gud os livets brød og giver os fællesskab med ham. Til håb, trøst, fred og glæde. Og vi kan roligt tage imod det brød og den vin Jesus rækker os. Det er helt gratis. Det koster ikke en øre - Jesus har betalt for det med sin død for vores skyld - for at vi skulle leve og være frie.

Jeg vil slutte af med en historie om en sygehuspræst, der havde en tankevækkende oplevelse ved en altergang. En historie, der handler om, at Jesus rækker os brødet og vinen - kvit og frit.

Sygehuspræsten holdt altergangsgudstjeneste en gang om måneden på en plejeafdeling på sygehuset. På den afdeling var nogle af patienterne højt oppe i årene og nogle af dem var forkalkede og demente. Sygehuspræsten var vant til, at det kunne skabe nogle underlige optrin, men sådan var det nu endnu en gang. Det hørte med i jobbet som sygehuspræst. Under uddelingen af nadveren blev præsten opmærksom på en dame, der knælede ved alterskranken. Hun lukkede sin håndetaske op, fandt en tikrone frem i sin pung og holdt den klar.

Præsten kom lidt efter frem til hende. Dette er jesu kristi legeme - sagde præsten. Hvortil den ældre dame med en fin stemme spurgte: Hvor meget koster det? Og svaret kom som sendt fra oven til præsten. Han svarede: Det er allerede betalt.

Tilfreds med det svar lagde damen mønten tilbage i pungen og tog imod sakramentet.

Og det lille replikskifte kunne næsten indgå i liturgien, i ordene, der leder op til altergangen. For ordene er så klare og rammende, at de kunne siges hver gang. Dette er Jesu legeme. Hvor meget koster det? Det er allerede betalt.

Så lad os tage imod det brød og den vin som Vorherre rækker os.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring