Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 15. maj 2011

3. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

»En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.« Da sagde nogle af hans disciple til hinanden: »Hvad er meningen med det, han siger til os: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? og: Jeg går til Faderen?« De sagde altså: »Hvad mener han med at sige: En kort tid? Vi forstår ikke, hvad han taler om.« Jesus vidste, at de ville spørge ham, så han sagde til dem: »I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer.«

Joh 16,16-22


Perioden her mellem påske og pinse er kirkeårets festtid - ikke kun fordi det er nu det er en i denne periode, at der holdes festlige konfirmationer, men i særdeleshed fordi vi fejrer Jesu forsonerdød langfredag og hans opstandelse påskedag. Og i denne periode af søndage mellem påske og pinse, er samtlige prædiken-tekster hentet fra Johannes Evangeliet. Og dem skal vi høre for at få udfoldet, hvad det egentlig var, der skete til påske. Det vil altså sige, at prædiken-teksterne i denne periode er pasager af samtaler, som Jesus havde med disciplene få dage før sin tilfangetagelse og død.

I teksten til i dag fortæller Jesus så sine disciple hvad påsken betyder. Han siger: Om lidt ser I mig ikke mere, men så skal I alligevel se mig igen. Han fortæller dem dermed om sin snarlige død, men også om sin opstandelse fra de døde. Disciplene vidste jo ikke hvad der senere skulle ske langfredag og påskedag, og derfor er der måske ikke noget at sige til, at det er svært for dem at fatte, hvad Jesu ord betød.

Jesus fortsætter og siger nu: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde. For hvad disciplene stadig ikke ved er, at folket snart vil henrette deres mester. Det vil mange glæde sig over, for med Jesu død, vil verden komme af med et menneske, der har været en trussel mod det bestående samfund. Men I, disciple, siger han, I vil sørge, for jeg skal snart dø, MEN jeres sorg skal vende og blive til glæde, en virkelig glæde, som ikke vil forgå.

Jeres sorg og klage er ligesom fødselsveer, siger Jesus - det kan være meget smerteligt for en kvinde at føde et barn. Men smerten ved at føde et barn forsvinder igen. Og kvinden, der har født, glemmer smerten igen af glæde over det barn, som hun har født. Sådan skal det også gå med jeres sorg og klage over mig - siger Jesus til disciplene.

I vil lægge sorgen bag jer for den store glæde, som skal komme til verden, når jeg går ud af graven påskemorgen. Så ses vi igen og jeg vil aldrig skilles fra jer igen. Jeg vil leve og I skal leve - i et nyt liv.

Sådan får vi altså skildringen fra Johannes Evangeliet - hvor Johannes forklarer påskens mysterium for os. Men måske handler det hele her lige så meget om livets mysterium... Det virkelige liv - eller sandheden, som evangelisten Johannes altid taler om. Den sandhed om livet, der skal gøre os frie, som han siger et sted, og som skal gøre os til levende mennesker. Og den sandhed om livet, som Jesus taler om, bryder med det normale mønster i livet. Og hvad er så det normale mønster her i livet? Ja - det er vel det forhold, at ethvert menneske har nok i sit eget. Enhver kæmper sin kamp for overlevelse, dvs. for at skaffe sig føde på bordet og kræve det, som man mener, er sin ret. Og i dag er det vel sådan, at vi tager os også en stadig større ret over mange af livets forhold. Og det er jo faktisk også noget, der skrives meget om i disse år f.eks. i forhold til vores velfærdssamfund. For der er sket en voldsom rettighedsdyrkelse i disse år - samtidig med at forståelsen for af, at velfærdssamfundet faktisk kræver en høj moral, er vigende. Enhver pukker altså på sin ret og sine krav, samtidig med anerkendelsen af pligterne, synes at vige. Og det gælder også i vores liv med hinanden. Det kan få os til at sige til hinanden:

Du skal ikke komme her..

Han skal i hvert fald ikke tro, at han uden videre kan tale sådan til mig.

For jeg har ret til det og det og det! Osv. osv.

Kort sagt: Der er kommet en voldsom krævementalitet ind i vores liv. Det er som om vi er bange for at miste noget af det, som vi mener tilhører os. Det kan være så mange ting, som vi efterhånden mener, at vi har ukrænkelig ret til: Det kan være et godt liv, et sygdomsfrit liv, udlandsferie hvert år, ret at penge for dit og dat, og ret til at leve helt som vi selv vil - uden at vise synderligt hensyn til andre.

Men det er her evangeliet kalder os tilbage til virkeligheden. Og her er evangeliets ord barskt og strengt i sin måde at holde mennesket fast på virkeligheden. Evangeliet sætter tingene på plads. Retten til livet er dybest set Guds og alt hvad vi i vores krævementalitet rager til os, det skal vi miste igen - lidt efter lidt. Evangeliet forkynder for os, at alt hvad har vi, vil blive taget fra os igen. Så det er skaberi, når vi vil tage vores ret i alle forhold af livet. For vi kan ikke på den måde tage ejerskab over livet. Og dermed forkynder evangeliet den sandhed om livet, at døden til sidst vil tage det hele fra os igen. Alt vil blive taget fra os, men tilbage står der en ting: Forventningen om det nye liv, der kommer til syne med påskens mysterium. Og det er et liv, hvor ikke frygten, men glæden er fuldkommen. Netop det liv, som Jesus levede, som bygger på kærlighed - og ikke ret og krævementalitet. Og det er det eneste sande liv, der kan gøre mennesket fri - fri for frygt, fri for at være slave af alt det, man skraber til sig, ja fri til bare at være at et menneske. Det var det liv, som Jesus kom med til os. Og det liv blev stadfæstet påskedag, da Gud lod verden vide, at Jesus var hans søn.

Det nye liv, der kom til syne påskedag kalder vi også det evige liv. Det evige liv, som Jesus åbnede for os, siger: Om kort tid skal vi ses igen. Om kort tid. Livet er i grunden kort. Vi vil erfare, at alt hvad er der vores, vil blive taget fra os før eller senere. Men med evangeliet til i dag får vi en befaling fra Gud om at vi skal blive her en kort tid endnu i vores jordiske liv, ja vi skal blive her en kort tid, selvom den kan føles lang, og vi skal blive her med udholdenhed og forventning og den forventning skal til sidst blive til glæde. Det er ordet, der holder os fast på virkeligheden.

Jeg vil slutte af med en historie om en mand, der kun havde kort tid tilbage. Han lå på sit dødsleje med en stærk forventning om det, der ventede ham. Det er historien om Vallekilde Højskoles gamle forstander Poul Hansen og den vil jeg slutte af med nu. Da den gamle forstander lå i sin seng og skulle dø, talte han om, at han snart skulle over Lillebæltsbroen. Og det er jo ikke så sært, når man som han kendte Grundtvigs salme 'Helgen her og helgen hisset'. For i den salme hedder det om de døde og de levende, at sammen bor vi i Guds-haven, skilt kun ved det lille bælt. Men da den unge læge kom til forstanderens sygeleje og hørte ham tale om Lillebæltsbroen, mente han, at patienten ikke længere var klar. Men forstanderen rømmede sig og sagde til lægen: Nej, unge mand, jeg ser mere klart, end De gør! Og da den unge læge udtrykte sin forbavselse over den fred og tillidsfulde stemning, der var i huset, skønt alle vidste, at døden stod for døden, fik han følgende svar af den syge fra sengen: Jo doktor. De tror, at vi rejser fra de levendes land og til dødningehjem. Men vi véd, at det er modsat: Vi rejser fra dødningehjem til de levendes land.

En finere bekendelse til påskens mysterium og det nye liv kan vist ikke formuleres her i dag.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring