Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 22. maj 2011

4. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: Hvor går du hen? Men fordi jeg har talt sådan til jer, er jeres hjerte fyldt af sorg. Men jeg siger jer sandheden: Det er det bedste for jer, at jeg går bort. For går jeg ikke bort, vil Talsmanden ikke komme til jer; men når jeg går herfra, vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom. Om synd: at de ikke tror på mig; om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu. Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.


Joh. Ev. 16, 5-15.


Der må have været et helt unikt fællesskab mellem disciplene og Jesus. Der må have været et helt enestående fællesskab af kærlighed, hengivenhed og dybde mellem Jesus og hans disciple - forestiller jeg mig. For disciplene havde fulgt Jesus på landevejene i Palæstina i månedsvis og fællesskabet var blevet styrket i takt med at disciplene fandt samhørighed i og nåede til klarhed over, at deres lærermester var Guds søn. Derfor er det også dybt vemodigt for disciplene, da de hører det, der er evangeliet til i dag, der stammer fra Jesu afskedstale skærtorsdag aften, da de alle var samlet for sidste gang. For Jesus siger nu, at deres unikke fællesskab snart skal slutte. Han siger til dem 'Det er det bedste for jer, at jeg går bort'. Disciplene må altså tage af sked med det menneske, de har elsket højt og som har forandret deres liv. Det må have smertet dem dybt.

Og der er noget smerteligt ved at skilles fra en rigtig god ven eller rigtig god veninde. Mon ikke vi alle har en smertelig erfaring af, at blive skilt fra et menneske vi holdt meget af. Jeg tror de fleste mennesker har oplevet eller vil opleve den særlige følelse af at være skilt fra nogen, man holder meget af. Den følelse fortæller noget om kærlighed.
Jeg faldt over et smukt digt af den danske digter Lola Baidel, der netop handler om den kærlighed, der ikke bliver glemt.

Lola Baidel skriver sådan her:

Sikkert kommer den dag
Hvor vi sjældent ses
Og jeg glemmer at skrive.
Måske forhaler vi det,
Fordi vi sparer på hinanden.
Men hvis øjeblikket alligevel indhenter os
Lov mig så
At du ikke vil sørge
Men vide
At der er en sart og blød plet
I min bevidsthed
Der bærer dit navn.
Du mister mig ikke.


Jeg synes det er nogle flotte linjer, fordi de sætter ord på en særlig erfaring, som de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt oplever. Nemlig den erfaring, at der findes nogle enkelte mennesker i vores liv, som vi kommer til at nære nogle dybe og kærlige følelser overfor. Måske en god og fortrolig ven. Måske en gammel nabo. Måske en gammel kæreste. Og der kan imidlertid være så mange forskellige omstændigheder, der gør, at folks veje skilles. Og selvom man måske ikke ser vedkommende så tit eller vedkommende måske er død og ligger på en kirkegård, så kan man jo stadigt nære nogle dybe følelser for vedkommende. Man glemmer jo ikke bare fra den ene dag til den anden det menneske, man har haft et nært forhold til. Og her hører vi digteren sige, at vi bærer det menneskes navn med i vore tanker - som et sart og blødt sted dybt i os. Så kan man alligevel være den nær, som man er adskilt fra. Alene dét, at man ved, at den anden er til og lever et sted og vedkommende også har en sart og blød plet i sit sind, som bærer mit navn. Det er samhørighed på trods af adskillelse. Og det siger noget om at kærligheds bånd kan være så stærke, at vi ikke mister hinanden, selvom vi skilles ad.

Og det er vel også det, som Jesus siger til sine disciple i dag - at i kærligheden mister vi ikke hinanden, selvom vi skilles. Lad ikke sorgen fylde jeres hjerter over, at jeg må gå bort fra verden til min far i himlene. Vær ikke kede af det, for jeg vil stadig være hos jer. Jeg kommer til jer. Jeg vil sende Talsmanden, jeg sender min Ånd, Helligånden. For i kærligheden mister vi ikke hinanden, selvom vi skilles. Det er altså Jesu ord til disciplene, men når de samme ord fortsat lyder i kirken, er det nemlig også et ord, der gælder for os i dag 2000 år efter. Et ord, der siger, at vi ikke skal være kede af det. Jesus er nærværende hos os i den kirke, der er bygget i hans Ånd. Han er med os med sit ord og med sin kærlighed. Og Jesus kan kun være her hos os - hvis han er repræsenteret på en eller anden måde. Derfor sagde han til disciplene, at han vil sende en talsmand.

Hvad er i grunden en talsmand? Det er vel et ord, vi måske kender mest fra nyhedsmedierne. Når vi ser TV-avisen ser vi sommetider en talsmand, der udtaler sig på vegne af fx. en regering, et parti eller en præsident. En talsmand vil altså sige, at regeringen eller præsidenten ikke selv træder direkte frem og giver deres budskab, men deres budskab giver de igennem en stedfortræder - en talsmand. Talsmanden siger så lige præcis det, som regeringen eller præsidenten eller formanden for partiet ville have sagt, hvis vedkommende selv var mødt frem. En talsmand er altså en person, som ikke videregiver sin egen mening, når han udtaler sig. Nej han videregiver det budskab, som han er sat til at videregive af den, der står over ham, og som han er talsmand for.

På samme måde med talsmanden, som Jesus sender. Han taler heller ikke af sig selv, men taler kun de ord, han er sat til at videregive - af Jesus. På den måde er Talsmanden eller Helligånden altså den kraft og den mening, som udgår fra Jesus. Og således er talsmanden Jesu stemme i dag og altid.

Jeg har sommetider tænkt på, at vi måske særligt oplever Helligånden ved en rigtig vellykket gudstjeneste. En gudstjeneste, hvor det hele bare går op i en højere enhed. Så kan vi opleve Guds nærvær - som den bærende Ånd.

Vi kan også andre gange opleve og tro, at Gud er til stede i dåben, eller i nadveren eller i de ord, der lyder. Så Han er til stede som den dybere klangbund i ordene.

Man kan også sige at Gud som Ånd er til stede til en gudstjeneste, hvor vi oplever at komme til klarhed over noget eller situationer, hvor vi får en ny indsigt. Hvor Jesus gennem sin Talsmand eller Helligånd giver os indsigter eller afslører noget for os eller overbeviser os om noget, da er hans Ånd levende i blandt os.

I det hele taget vil Talsmanden , Helligånden, os noget. Han vil, at vi skal være bevidste om forskellen mellem godt og ondt, sandhed og løgn, liv og død, Gud og Djævel. Det kan ikke nytte noget, at vi kryber væk fra de modsætninger i livet. De er nemlig vores jordiske vilkår. Og derfor må vi se dem i øjnene.

Jesus så disse modsætninger i øjnene da han vandrede omkring. Han krøb ikke væk. Hans liv var et stort og konsekvent nej til det onde og det livsødelæggende på en måde, som ingen andre end ham har kunnet leve. Han er nemlig den eneste, der har levet fuldt ud i kærlighed, som Gud ville det. Og dermed viste Jesus os mennesker Guds rige - dér hvor Guds vilje sker.

Når Jesus sender sig selv i skikkelse af talsmanden eller Helligånden, så er det for at fastholde båndene mellem ham og mennesket. For at vende tilbage til digtet, som jeg startede med, så kan man sige, at vi har en sart og blød plet i vores sind, som bærer Guds navn. Og talsmanden og Helligånden kommer til os og giver os mod til at tro på, at Gud også har en sart og blød plet i sit sind, som bærer vores navn. I kærlighed mister vi ikke hinanden. Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring