Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 12. juni 2011

Pinsedag

Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger:

Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere - vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«

ApG 2,1-11


I dag fejres pinsen over alt i landets kirker som den tredje store kristne højtid - efter jul og påske. Pinsen markerer det, som vi hørte i læsningen til i dag, at Helligånden kommer over Jesu disciple som tunger af ild, som gør dem i stand til at tale forskellige sprog. Fejringen af Helligåndens komme og den kristne kirkes grundlæggelse som institution er indholdet af pinsefejringen.

Der er flere lag og temaer i dagens tekster, som man tale om i dag, og et af dem er temaet sprog. Så i dag vil jeg godt indlede med nogle overvejelser af brugen af vores sprog og vores måde at kommunikere på.

Vi har vel alle haft oplevelser af situationer, hvor sproget har fungeret rigtig godt så vel som situationer, hvor det ikke har fungeret. Nogle gange kan man møde et menneske, som man hurtigt falder i hak med og hvor samtalen og forståelsen bare glider helt fint og uproblematisk. Men modsat kan vi også sommetider opleve, at vi kan have vanskeligt ved at forstå hinanden. F.eks. hvor man i mødet med andet menneske konstaterer, at man faktisk ikke forstod ret meget af det vedkommende sagde. Og her tænker jeg ikke på hvis man taler med en udlænding. Eller med et menneske med talevanskeligheder. For det kan også ske i samtalen imellem to, der taler almindeligt dansk, at man ikke forstår hinanden. Jeg har i hvert fald fra tid til anden stået og talt med et menneske, som jeg har haft svært ved at forstå eller følge. F.eks. hvis samtalen er med en person med en meget intuitiv og springende tankegang. Så kan man stå og tænke - hvad er det lige han eller hun mener? Andre gange oplever vi med sproget, at det vi ville sige, ikke blev det, vi sagde, og det, der blev det sagt, ja, det blev måske opfattet forkert. Dermed opdager vi, at vi er forskellige ånder eller personligheder og at vi ikke kan det, som disciplene blev i stand til, da de blev opfyldt af Helligånden - og kunne tale alverdens sprog.

Derfor er det ikke tilfældigt, at vi i dag skulle høre en modfortælling til pinsen - nemlig historien om Babelstårnet, hvor menneskene i overmod forsøger at bygge et tårn helt op til himmelen og hvor Gud straffer dette overmod ved at forvirre folkenes tungemål, så de ikke kan forstå hinanden og de bliver til forskellige folk med forskellig identitet og sprog. Set i det lys er historien om Babelstårnet en myte, der vil forklare hvordan jordens folk og sprog bliver mangfoldiggjort og spredt.

Sprog er jo også i høj grad noget, der er med til at give identitet til den gruppe man er en del af. Enhver arbejdsplads har sit sprog og sine fagudtryk. Sproget kan bruges konstruktivt eller destruktivt. Ved hjælp af sproget kan vi f.eks. lukke hinanden inde i en gruppe eller ude af en gruppe. Så på den ene side har vi erfaringen af at det kan være svært at forstå hinanden og tale ordentligt sammen og nå hinanden sprogligt. Men på den anden side kan sproget også sætte os i stand til at nå ind til et andet menneske eller det kan få en anden til at nå noget inde i os. For sproget rummer nogle forskellige ord, der kan være gode og forløsende for os at høre - afhængig af hvem vi er.

Og det som jeg vil sige med disse overvejelser er, at sproget er noget mennesket er skabt til. Sproget er en del af vores eksistensvilkår. Som mennesker er vi sociale individer, der kommunikerer med hinanden hver dag. Og derfor er det heller ikke mærkeligt, at det er sproget, der bliver billedet på Helligåndens virke. For ånden manifesterer sig i sproget. Lad os se på situationen for disciplene op til pinse. Hvordan var situationen for disciplene før pinsebegivenheden? For de 12 disciple, der havde fulgt Jesus rundt på landevejene, var hans død en katastrofe. Hele dette fantastiske liv da disciplene fulgte deres mester og oplevede, hvordan fællesskab og liv blomstrede op hvor han kom frem, endte brat med Jesu død. Men med pinsebegivenheden opdager disciplene, at det ikke var forbi alt sammen. Hans Ånd var stadig i verden, sådan som han havde sagt til dem, at den ville være. Guds ånd og magt kom til disciplene pinsedag. Dermed etableres der også en sproglig samhørighed imellem disciplene, da de sad samlet og pludseligt blev forenet af ånd, der lød som en susen, eller som et vældigt åndepust - ja som tunger af ild. Det gav disciplene en sproglig forklarelse, så de kunne nå hinanden og fortælle hinanden hvad de havde på hjerte. Alle disciplene blev altså fyldt af Helligånden - noget, der inspirerede dem til gå og tale. Så sprog og ånd hænger sammen. Nu har jeg talt om sprog, men hvad er så ånd? Det er ikke noget man kan se. Alligevel har vi vel alle en fornemmelse af, hvad ånd er. F.eks. når man iagttager et fodboldhold eller en skoleklasse, hvor der hersker en dårlig ånd. Så kan spillerne og eleverne ikke finde hinanden. Men hvor der hersker en god ånd, der kan de finde hinanden. Når man f.eks. ser fodboldklubben Barcelona spille, så er det som om de enkelte spillere er lemmer på det samme legeme. De enkelte spillere fungerer på en meget fin måde - i samspil med hinanden. Der er holdånd. Eller i en klasse hvor børnene kender hinanden og hjælper hinanden og ikke mobber hinanden, der hersker en god ånd.

Om det er en god eller dårlig ånd kan man se på frugterne af fællesskabet - på hvad der kommer ud af det.

I dag handler det om Helligånden, der udgår fra Gud. Den ånd, der altid har været der. Den ånd, der i skabelsesberetningen, blæste livsånde i Adam. Og altså den ånd, der kom over disciplene, så de blev sprogligt i stand til at gå ud og oversætte kristendommen til folk på alverdens sprog.

Det vi fejrer her til pinse er altså Helligånden som Guds livsånde, den ånd der levendegør alt på jorden, så græsset gror, så vi kan ånde. I 'l ham lever vi, ånder vi og er vi' siger apostlen Paulus et sted i det nye testamente. Helligånden gennemstrømmer altså verden, i stadig virksomhed på det godes side og i lige så bestandig kamp mod andre ånder på dødens og det ondes side. Den Ånd modtager disciplene fra Gud - ja den ånd modtager vi, når vi samles som her til gudstjeneste i Jesu navn. Og den Ånd vil os noget. For Helligåndens frugter er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse, for nu igen at citere Paulus. Og med ånd tog disciplene efter pinse ud i alverden for på den måde at fortælle om Jesus. Det er også den ånd vi får besked på at drage ud i verden med. Det er den ånd vi skal have tilbage i vores sprog med hinanden, i måden vi taler med hinanden på, så vi ikke falder fra hinanden, men netop bliver i stand til at nå ind til hinanden. Ja sådan at vi kan være sammen med hinanden i den gode ånd.

Glædelig pinse.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring