Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 28. august 2011

10. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: »Der står skrevet: >Mit hus skal være et bedehus.< Men I har gjort det til en røverkule.« Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet af vejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham.

Luk 19,41-48


Da menighedsrådet og personalet ved vore tre kirker var på udflugt i begyndelsen af august, besøgte vi museet for religiøs kunst i Lemvig. De havde en stor udstilling om Storm P. Og der er mindst ét af Storm P’s mange billeder, som folk kender. Nemlig det, der hedder 'Tilbage til naturen' fra 1945. I husker det nok. Billedet af den lange række af folk i mørke og grå farver, der trasker af sted ind mod byen. Rækken af mennesker står i kontrast til den ene mand, der bryder rækken og stikker ud til højre, mod naturen og alle farverne. En mønsterbryder, der går sine egne veje. Og det var nok karakteristisk for Storm P’s tid i 1940’erne og 1950’erne, at man så skeptisk på storbyens liv. Den gang i 1950’erne skrev amerikanske sociologer bøger om det ensomme massemenneske. Man mente at storbyen gjorde mennesker til en anonym masse, til levende døde, der færdes som søvngængere, og som ikke har noget fællesskab med hinanden. Og på det maleri af Storm P. fremstilles mennesker i hvert fald som en strøm, en masse, der snegler sig af sted, ensomme, med tomme blikke og med total ligegyldighed over for den, som går ved siden af. Men der er én mand, der har set lyset. Han forlader masserne og går ud til højre dér, hvor livet er og farverne er. På maleriet.

Og sådan har der været forskellige strømninger i historiens løb, hvor man har vendt sig fra storbyens liv og søgt ud mod landet, mod naturen.

I vor tid går bevægelsen snarere den anden vej - fra land til by. Og os, der befolker landområderne, hører at vi bor i det man kalder 'Udkantsdanmark'. Det har så fået andre til at landet uden for hovedstaden - for 'forkantsdanmark'.

Så Storbyen er et hit som bopæl, men også som turistmål. Vi rejser gerne fra den ene storby til anden og helst til de mest fantastiske og spektakulære: London, Paris og frem for alt byernes by New York. Storbyerne drager både unge som gamle. I storbyen kan man finde sammen med folk fra hele verden. Der er et stort vareudbud, et mangfoldigt kulturelt liv, og masser af steder at gå i byen. Storbyen er blevet en nydelse, en mangfoldig adspredelse, en hidsig oplevelse, noget for en hver smag, men storbyen er også et sted med kriminalitet og natte uro.

Den mærkværdigste by på landkortet er nok Jerusalem. Det kan måske dårligt kaldes en storby, men det er til gengæld en af verdens ældste byer.

Vi hører i teksten til i dag, at Jesus græder da han ser byen på afstand. Og græder det gør han ellers ikke tit. Vi hører kun én anden gang, at Jesus græder og det er i forbindelse med Lazarus’ død og opvækkelse. Men i Biblen fremkalder byen, ikke kun Jerusalem både tårer, klager og forbandelser.

Når Jesus i sin store, visionære forudsigelser af dommedag også forkynder både Jerusalems og templets ødelæggelse med ordene: 'der skal ikke lades sten på sten tilbage - alt skal brydes ned', så fik han ikke kun ret, for Jerusalem blev rent faktisk jævnet med jorden af romerne i år 70, men når Jesus siger det på den måde, så samler han i de ord hele den bibelske modvilje imod storbyen og dens liv og skørlevned, som det beskrives f.eks. om Nineve og Sodoma og Gomorra.

Jerusalem blev stedet hvor Jesus døde. Medens det åbne land i Galilæa var der han udfoldede sig. Flere steder i Biblen kritiseres de store byer Babylon, Nineve og Tyrus. De kritiseres for at være arnesteder for hedenskab af den mest sumpede slags, ondskab, korruption og moralsk forfald. Selv templet i Jerusalem er blevet en perversion: Det skulle være en bønnens og gudsdyrkelsen ydmyge sted, men det er blevet en røverkule - raser Jesus, da han vælter kræmmerboderne.

Selv i dag, så mange år senere, er Jerusalem stadig en sydende heksekedel, en by, hvor ikke kun jøder og muslimer, israelere og palæstinensere strides og slås om ting, der har religiøs karakter. Stridighederne omkring grædemuren og tempelbjerget, hvor først jøderne havde deres gamle tempel og hvor siden palæstinenserne grundlagde det, der i dag hedder klippemoskeen og Al Aqsa moskéen - de stridigheder synes ingen ende at tage.

Også de kristne helligdomme i Jerusalem har været genstand for spektakler og rivaliseringer. Man har sloges meget om hvilken af de kirkelige retninger, der har ret til gravkirken i Jerusalem.

Men her ved denne by står han. Her står Jesus. Og græder over Jerusalem. Ikke af sentimental rørelse over udsigten til byens ødelæggelse. Det var ikke tanken om bygninger af sten, der engang ville falde sammen, der fik tårerne frem i ham. Nej han græd over at se, at mennesker i deres hårdhjertethed ikke ville tage i mod Guds frelse. De ville ikke tage i mod ham, som den Guds søn han var. Han var kommet for at hjælpe og lindre, tilgive og forsone, helbrede og give liv. De ville bare ikke vide af ham. De var forstenede i deres afvisning af ham. Tillukkede og afvisende. Hvis Gud skulle hjælpe dem, så kunne det umuligt foregå igennem en person som Jesus - mente mange. Han var ikke overbevisende nok. Ikke tilstrækkelig anerkendt - eller hvad der nu manglede.

De ved ikke hvad der tjener dem til deres fred, sagde Jesus. Så græd han, fordi menneskene ikke ville tage imod Guds udstrakte arm. Jesus græder altså. Hvad fortæller det om Gud, at Jesus græder? Det fortæller, at han er en Gud, der bliver bevæget over og berørt af, at et menneske lider. En Gud, der græder, når mennesker ikke vil tage imod den kærlighed han ønsker at give. Det fortæller i virkeligheden mere end mange ord om Guds dybeste væsen, at han i ét og alt er drevet af kærlighed til mennesket. At han er en Gud, der lader sig bevæge af menneskers nød. Og det var i denne kærligheds tjeneste for menneskene, at Jesus siden gik det sidste stykke ind byen Jerusalem til den død, han døde på et kors for vore synderes skyld.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring