Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 04. september 2011

11. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig!
Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«


Luk 18,9-14


Man kan hurtigt gøre sig færdig med denne lignelse, hvis man vil. Hvis man vil nøjes med at konkludere, at farisæeren er skurken, der med sine fromme ord i virkeligheden bare hylder sig selv, hvorimod tolderen må være helten, fordi han indrømmer, at han er en synder, der kun kan håbe på Guds tilgivelse. Så kan man hurtigt blive færdig med den. Men lignelsen er nok mere drilsk end som så og derfor er det nok en for hurtig konklusion at drage.

Lad os først se ordene 'farisæer' og 'tolder' - hvad er det? Slår man ordet farisæer op i leksikonet, får man to forklaringer. Dels at det er en skriftkyndig jøde af et særligt parti på Jesu tid. Det er jo facts. Men så får man også at vide, at det også kan betyde et selvretfærdigt eller skinhelligt menneske, der siger ét men gør noget andet. Så vidt farisæeren. Og hvad så med tolderen - hvad er han for en? Tolderen arbejdede på Jesu tid for den romerske besættelsesmagt - derfor var tolderne ofte foragtede. De blev betragtet som landsforrædere og moralske undermåler af almindelige jøder, fordi nogle af de toldpenge, tolderne tog, tog de til sig selv. Så tolderen kan sammenlignes med de danskere, der arbejdede for den tyske besættelsesmagt under krigen.

I de prædikener jeg har holdt over denne tekst på denne søndag - har jeg nok, som så mange andre prædikanter, været lige hård nok over for farisæeren. Ganske vist har farisæeren svært ved skelne mellem sin egen retfærdighed og Guds retfærdighed - han tror, at han kan kvalificere sig over for Gud med sine gode gerninger. Og så er vi som gode lutherske præster parate til at råbe stop og sige: Det er troen på Guds søn Jesus, der gør dig retfærdig - ikke dine gode gerninger. Men man skal jo også huske på, at farisæerne faktisk på mange måder var gode folk og gode samfundsborgere. De var mennesker af en høj moral. De så som deres fornemmeste opgave at værne om Guds lov. Det jødiske samfund bestod af en rækker regler og love og farisæerne kendte disse regler og satte en ære i at leve efter dem. En af reglerne for rettroende jøde er f.eks. at give almisse til de fattige. Det hebraiske ord tzedakah bliver brugt som betegnelse for jødisk velgørenhed og betyder at man skal give 10 % af sin årlige indtægt til de fattige. Og der er ingen af tvivl om at farisæerne har taget dette bud alvorligt og også selv har ydet deres bidrag til de fattige. Så selvom ordet farisæer på nudansk er blevet et skældsudtryk, som en person, der er åh så politisk korrekt, så er det værd at huske på, at farisæeren på Jesu tid faktisk tog sin jødiske tro ganske alvorligt. Farisæeren var ofte en person, der lagde sig i selen for at leve efter Guds bud - også når han skal have pungen op af baglommen. Jeg spørger bare: Hvem af os er parat til at tage vores kristentro så alvorligt, at vi skænker hele 10 % af vores løn til Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp eller et andet godt formål? Sådan en person som den engelske sanger Cliff Richard sagde en gang i et interview, at han faktisk giver 10 % af sine årlige indtægter fra musiksalget til velgørenhed. Men det gør ham vel næppe til en farisæer at han gør det - eller rettere, at han siger, at han gør det. For det er jo det, der kendetegner farisæeren, at han gerne vil vise, hvor god og moralsk han er.

Og et samfund kan ikke holde sammen på sig selv, hvis ikke der er en god moral. Heller ikke et velfærdssamfund. Men når vi taler om moral, så er der i den lutherske tradition en skelnen mellem moral og moralisme. Det moralske menneske ved, at moral er til 'indvortes brug' som de gamle sagde, det vil sige, at moralen er et indre forhold mellem den enkeltes samvittighed og Gud. Hvorimod moralisten gør moral til noget udvortes. Han vil gerne vise andre sin gode moral og sine gode handlinger - sådan at moralen bliver brugt til at slå andre i hovedet med og stille sig selv i et bedre lys. Det er moralisme.

Nuvel farisæeren og tolderen hører fortiden til. Og den fromhed og gudhengivenhed som de begge repræsenterede hører sikkert også fortiden - eller en forgangen tid til. Men denne her lignelse rejser på en måde alligevel spørgsmålet om menneskeværd og om mening. For farisæeren er tilbøjelig til at fokusere på alt dét et menneske kan, dét man siger, og dét man gør. Og sådan trives farisæismen i dag. Vi lever i et samfund, der måler os på hvad vi kan. Vi bliver målt på vores kompetencer. Hvad duer du til, Hvad har du udrettet, hvordan står du dig i konkurrencen, - det er målestokken. Vi dyrker det stærke og vellykkede menneske. Dem, der laver store præstationer af forskellige slags. Det er lige som om, at det er de udvendige ting vi dyrker nu om dage. Hvorimod de indre ting - i mennesket synes at spille en mindre rolle. Og når glansbilledet af et kendt idol krakelerer, så mister vi troen på at vedkommende var noget særligt alligevel. Og så finder vi en anden. Værdien er af et menneske synes at være knyttet til hvad det kan. Og sommetider må vi i vores stille sind spørge om vi mon har nogen værdi i os selv?

Uanset hvor gudløs vores tid kan forekomme, så er det dog alligevel nok sådan, at bag ved alle vore verslige bestræbelser på at gøre os gældende - vinde prestige, at hamle op med usikkerheden og tomheden under vores tilværelse, så er der alligevel i disse bestræbelser et spørgsmål efter Gud og efter mening. I vores handlinger, længsler og drømme er det et spørgsmål efter hvad der til syvende og sidst kan holde i vores liv og hvad på bunden af hele er den afgørende instans: Er det det, som farisæeren har at henvise til, eller dét, som tolderen i sit hjerte råbte efter?

Det menneske, som har fortalt os denne historie, Jesus fra Nazareth, satsede hele sit liv på det sidste. Og han gjorde det vel at mærke ikke bare for sig selv - men for alle mennesker. Og dermed vil historien have os til at overveje noget grundlæggende i vores liv. Historien her vil have os til, at tage stilling til om vores liv skal afgøres af hvad vi selv kan stable på benene i livet - eller vi skal lade vores liv afgøre af Gud og stole på den retfærdighed, som er tolderens i historien. Historien her vil sige det sidste, at vi skal stole på Guds retfærdighed og handle derefter. Derfor får tolderen også helterollen i denne prædiken. For han kan godt se, at han ikke perfekt og at dét han kan stable på benene, er ikke noget af prale af. For tolderen henviser ikke til sig selv som dommer men til Jesus som den nådige dommer - i liv og død. Tolderen lever efter Jesu ord, der siger: For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring