Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 11. september 2011

12. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus:

Jesus drog igen bort fra egnen ved Tyrus og kom over Sidon til Galilæas Sø midt igennem Dekapolis. Og folk kom til ham med en, der var døv og havde svært ved at tale, og de bad ham om at lægge hånden på ham. Jesus tog ham afsides, væk fra skaren, stak sine fingre i hans ører, spyttede og rørte ved hans tunge; og han så op mod himlen, sukkede og sagde til ham: »Effatha!« - det betyder: »Luk dig op!« Og straks lukkede hans ører sig op, og det bånd, der bandt hans tunge, blev løst, og han kunne tale rigtigt. Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, jo ivrigere fortalte de om det. Og de var overvældede af forundring og sagde: »Han har gjort alting vel. Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«

Mark 7,31-37


Lad os i dag tage udgangspunkt i den indledende læsning vi hørte mellem første og anden salme. Nemlig den gammeltestamentelige salme 115. Hvad handler den om? Det er salmisten, der skildrer hedningernes afguder. Eller rettere han skildrer hvordan hedningernes guder ser ud - set fra hans perspektiv som jøde. Deres afguder er 'billeder af sølv og af guld' siger han, 'værk af menneskehænder; de har mund, men taler ikke, øjne, men de ser ikke, de har ører, men de hører ikke; næse, men de kan ikke lugte; nok har de hænder, men de føler ikke; fødder, men de kan ikke gå; der er ikke en lyd i deres strube. Sådan skildrer salmisten hvordan hedningernes gude-figurer konkret ser ud og ikke nok med det. Salmisten drager slutningen: Sådan bliver også de, der har lavet dem, alle der stoler på dem. Salmisten mener altså, at hedningerne bliver ligesom den gud de dyrker. Det vil sige blinde, stumme, døve, ufølsomme, og ubevægelige.

Måske giver det bedre mening hvad salmisten mener om hedningernes afgudsdyrkeri, hvis vi prøver at vende hans påstand på hovedet. For egentlig er det vel ikke hedningerne, der bliver som deres guder, men i lige så høj grad omvendt: deres guder bliver som dem selv. Den måde hedningerne former deres afgud på - er et udtryk for deres eget idealiserede spejlbillede. Det er altså menneskets opfattelse af sig selv, der bliver hamret ud i sølv og guld, og bliver gjort til genstand for religiøs dyrkelse.

Den stumhed, døvhed, blindhed, ufølsomhed, og ubevægelighed i forholdet mellem hedningen og afguder kommer af, at det budskab, som hedningen får at høre fra sin gud slet ikke er noget budskab, men egentlig bare er et ekko af ham sig selv.

Fra den hedenske del af den antikke verden, har vi fået overleveret en historie, en myte, som meget tydeligt illustrerer, hvilke ulykkelige konsekvenser afgudsdyrkelse kan få for et menneske. Det er historien om den unge mand Narcissos.

Narcissos var en meget smuk ung mand. Der var derfor mange unge kvinder, der forelskede sig i ham. Deriblandt nymfen Ekko. Det bed imidlertid ikke på ham. Narcissos havde nemlig kun øje for sig selv. Da han en dag vil slukke sin tørst ved en kilde, kigger han ned i sit spejlbillede i det blanke vand, og bliver helt forelsket i sig selv. Ja han bliver helt betaget af sin egen skønhed. Han bliver fuldstændig døv, blind, stum og uimodtagelig for Ekkos tilnærmelser. Han kan hverken se eller høre - andet end sig selv. Myten ender med at Narcissos dør - men hvordan det sker, er lidt uklart. Måske dør han i en længsel efter andres kærlighed eller også glider han tryllebundet af sit eget spejlbillede ud over kanten og forsvinder ned i kildens dyb. Men dér, hvor han dør, vokser en lilje frem - en lilje med hvide blomster, der netop har sit navn fra ham og derfor hedder Narcisse. Og når vi ser den blomst, så må det minde os om hvor galt det kan gå, når vi i selvoptagethed bliver både døve og blinde for andre mennesker.

Udover at give navn til en hvid blomst har Narcissos også lagt til navn til - ja gæt en gang - narcissismen - hvilket er andet ord for selvoptagethed.

Og selvom det er sikkert er blevet sagt mange gange i utallige prædikener i tidens løb, så er narcissismen et af de træk, der karakteriserer dagens vestlige samfund. Vi har et samfund - ikke bare i Danmark men i store dele af den vestlige verden, der er præget af selvoptagethed, navlebeskuelse og indadvendthed. Påvirkningen fra denne individualisme og narcissisme fylder os hver især med spørgsmål som: Hvordan ser jeg ud, hvordan virker jeg, hvad tror andre om mig, hvad vil jeg have dem til at tro om mig, og hvordan får eg dem til at tro det, som jeg gerne vil have dem til at tro.

Den moderne narcisismes kredsen om sig selv, om egne muligheder, fortrin, eller mangel på samme - kan i en vis forstand ses som et udtryk for et moderne verdsliggjort hedenskab. Verdsliggjort betyder ikke-religiøst, fordi det moderne hedenskab i sin selvforståelse slet ikke operer med begreberne Gud eller guddommelighed. Den moderne verdsliggjorte vestlige hedning har i modsætning til antikkens hedninger afskaffet både tempel, alter og gudebilleder og taget den endelige konsekvens af sit afguderi. Nemlig at nøjes med at se sig selv i spejlet og lytte til sin egen stemme eller mavefornemmelser. Gud er væk i moderne hedenskab, og tilbage er kun individets jeg, der bliver den afgørende instans. Men spørgsmålet er om ikke konsekvensen af det moderne hedenskab også er en døvhed, blindhed og stumhed. For jeg’et vil helst kun høre sig selv, ja opdrages næsten til det og får da svært ved at høre andre stemmer.

Jamen hvad så med os - vi der er samlet til gudstjeneste i dag. Ja - vi er samlet i det, der kunne ligne en kristen minoritet i et verdsliggjort hedenskab. Som alle andre er vi naturligvis også børn af denne verden og dermed også præget af den narcissistiske strømning, der løber igennem vores samtid.

Men som kirkegængere har vi imidlertid det privilegium midt i det moderne hedenskabs larmende gudsforladthed, at høre et evangelium, som er åbenbaret af Gud.

Det hører vi om i dagens Markus-tekst. Beretningen om Jesu helbredelse af en døvstum, er en beretning om forkyndelse af et evangelium lige ind i hedenskabet. Alene det at vi hører, at Jesus bevæger sig fra egnene omkring Tyrus over Zidon, igennem Dekapolis’ egne, til Galilæas sø, fortæller, at også Jesus drog igennem hedningeland. Den døvstumme mand symboliserer for Markus det hedenske menneske. Når Jesus helbreder ham, så er det for at understrege, at også hedningerne har del i det Guds rige, som Jesu liv og gerninger netop peger hen på.

Vi ved ikke hvorfor manden er døvstum. Det står hen i det uvisse. Det vigtige er imidlertid at få fat på, at et menneske som havde været henvist til sig selv, lukket inde i sin egen verden, lukket ude fra kontakt med sine medmennesker, bliver revet ud af denne isolation og bliver sat ind i en sammenhæng, som er større end hans egen lille begrænsede verden.

Det budsskab, at den storladne verden, der omgiver mennesket er betydelig større end det selv, er evangeliet til i dag. Derfor lyder der også et ’Effatha’ igen i dag. For det er med sit ’Effatha’ - luk dig op, at Gud åbner vore sanser - vore øjne og øre - for at få øje på andre end os selv. Det siger Gud i dag - også til en flok hedningekristne som os.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring