Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 02. oktober 2011

15. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Jesus sagde: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«

Matt 6,24-34


I dag vil jeg sige noget om begrebet magt. Jesus siger »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

Der er mange former for magt i verden.

Der er argumenternes magt, som er den mildeste form for magt, for den bøjer man sig frivilligt for.

Der er vanens magt. Den er svær at ændre, og vi er alle behersket af vores vaner, der kaldes uvaner, hvis vanerne tager magten fra os.

Der er pengenes magt. Den tjener vi alle, og den er svær at unddrage sig. Pengenes magt, kapitalens magt er enorm. Den kan for eksempel have indflydelse på, hvilke giftstoffer, EU-direktiver tillader i vores mad.

Over pengenes magt er våbnenes magt - våbnenes magt kan få enhver til at holde mund. Våbnenes magt overvindes kun af andre våbens stærkere magt.

Så er der samfundsmagten. Den kan vi komme i berøring med på forskellige måder. Billister, der kører for stærkt, får et klip og er således mærket af samfundsmagten. Og derfor må billister tjene samfundsmagten. Samfundsmagten har eneret til at anvende voldsmagt. For at sikre lov og orden. Så samfundsmagten gør også brug af våbnenes magt.

Magten har altid brug for tjenere. Og magten kan nogle steder i verden have en tendens til at føre til ensretning, for den gør alle ens, nemlig til tjenere. I et totalitært samfund er mennesker lydige, før de er forskellige. Jeg sad forleden aften og så filmen 'Goodbye Lenin', der forgår i det tidligere Østtyskland. Det var noget totalitært over det østtyske styre, hvor den personlige frihed forsvinder, fordi den totalitære magt er så altdominerende, at den kræver underkastelse og næsten tilbedelse. Enhver afvigende adfærd betegnes som klassefjendsk eller samfundsskadelig. I det land var magten herre og der var kun én herre og han skulle tjenes ellers vankede der. I Østtyskland havde man et hemmeligt politi, Stasis, der gjorde brug af hemmelig aflytning, forfølgelse, vilkårlig fængsling - alt sammen noget, der virker forrykt - set med øjne fra det frie vesten.

Det var ikke været let at være kristen i den officielt ateistiske østblok.

Og det var heller ikke let at være kristen i antikken. I Romerriget var de kristne almindelige lovlydige borgere, der ydede enhver sit. Der var blot én lille ting de ikke ville. Som borger i Romerriget skulle man gøre den romerske kejser den tjeneste at tilbede ham som Gud. Det ville de kristne ikke. Og det blev tolket som oprør. Den romerske kejsermagt ville guddommeliggøre sig selv. Så den romerske kejser udråbte sig selv til Gud. Det fænomen har gentaget sig mange gange senere i historiens løb. Stalin blev hyldet som guddommelig. Også Hitler blev tilbedt med et ekstatiske 'heil'. Og 'heil' betyder sundhed og frelse. Kinesiske Mao blev ophøjet til Gud og 'Maos lille røde' til bibel.

Men i forhold til denne guddommeliggørelse af magten og magtens indehavere har de kristne altid været et problem. I Romerriget var de kristne som sagt almindelige foretagsomme og pligtopfyldende borgere. Men de havde den særhed, at de ikke ville tilbede kejseren som gud - ved siden af deres egen. For de vidste, som vi hørte til i dag, at ingen kan tjene to herrer. Derfor valgte de kristne at tjene kærlighedens, og sandhedens Gud frem for magtens Gud, frem for kejseren. Det havde romerne svært ved at forstå. De kristne skulle jo bare tilbede kejserens billede, så kunne de i øvrigt tro lige hvad de ville. Kloge romere rystede på hovedet af den ejendommelige stædighed hos de kristne. At tilbede den romerske kejser var jo bare en ubetydelig, velvillig gestus, mente romerne med deres parnas af guder. Men de sagtmodige og stædige kristne var ikke til at rokke, ikke engang, når de blev sønderrevne af vilde dyr i arenaerne. Romerne fattede ikke den idioti, men den foruroligede dem.

I nyere tid er der også utallige beretninger om kristenforfølgelser. Sovjetkommunisterne søgte at udrydde kristentroen og indrettede kirker til lagerpladser eller museer for ateismen. Og det sovjetiske styre blev derefter. Brutalt, blodigt og umenneskeligt, for sådan er den ideologiske magt, hvor magten helliger midlet.

I Kina har man også i mange årtier forfulgt de kristne. Alligevel er Kina det sted i verden, hvor kristendommen er i størst vækst - lige i øjeblikket. Især bliver der flere og flere evangelisk-lutherske kristne - et sted mellem 70-80 millioner. Det sker virkelig en kristen vækkelse i Kina i disse år til trods for at magten har forsøgt at forbyde de kristne at samles. Man ser skævt til private kristne sammenkomster i Kina - der er eksempler på, at magtens folk bryder ind og rydder husene.

I øjeblikket er lande som Nordkorea og Iran de steder i verden, hvor forfølgelserne af og overgreb mod kristne er mest udbredt. I de lande frygter kommunister og imamer det folkefærd hvis Gud siger: Ingen kan tjene to herrer.

Og så er ved vi henne ved det store spørgsmål i denne prædiken: Hvorfor er magten hos den romerske kejser, hos Hitler, hos Stalin og hos Mao så bange for kristendommen? Fordi kristne ved, at der findes en magt i verden, som overgår vanernes, våbnenes, pengenes magt og diktatorens magt, og den magt er Gud. Den Gud kalder mennesket til ansvar og forpligter mennesket på at elske sin næste. Og det er klart, at hverken romermagten, nazisternes, kommunisternes magt vil kunne affinde sig med, at ellers fredsommelige undersåtter, de kristne, har en hemmelighed, en ånd, en tro, som statsmagten ikke kan nå og derfor ikke kontrollere eller beherske.

Akkurat sådan var det også i det gamle Rom, som tilhørte kejseren, og han iværksatte kristenforfølgelser men forgæves, for århundreder senere blev Rom kristenhedens hovedstad. Fordi kristendommens påstand om menneskers lighed overfor Gud i længden ikke lod sig kue. Den påstand, at kristen tro ikke kender forskel på græker og jøde, mand og kvinde, træl og fri, for de er alle ét i Jesus Kristus. Ligeværdige mennesker er ikke ens mennesker, men frie mennesker. Og den kristne forkyndelse har været med til at skabe den europæiske civilisation og dermed det moderne frie menneske med individuel værdighed, personligt ansvar og samvittighed, der kun er bundet af buddet om kærlighed til Gud og næsten.

Men den romerske kejser, de forskellige senere diktatorer, og ikke mindst de senere totalitære regimer kan ikke acceptere denne kristne tale lighed og frihed, om personligt ansvar og samvittighed og om kærlighed til Gud og næsten, fordi de ikke kan kontrollere den og styre den. For med alt dette tjener et kristent menneske jo en anden herre end kejserens, diktatorens eller regimets magt.

På den måde skaber kristendommen individer, der er frie i samfundsforhold og politiske anliggender, men dog bundet af samvittigheden og buddet om barmhjertighed og kærlighed.

Ja den kristne har en frihed, der er så stor, at den bliver bekymrende og et ansvar så stort, at den bliver byrdefuld. Derfor taler Jesus i dagens tekst advarende til sine disciple, og det er alle kristne, imod bekymringer og den frygt for ansvar. Fordi kristen tro er en gave, skal den blot modtages som en gave, en underfuld gave, der er smukkere en blomsterne i haven. Og kristen tro er en et ansvar, der samtidigt er en befrielse, fordi der skelnes mellem Guds og menneskers ansvar. På engang er et kristent menneske fri og bundet - ligesom en drage i en snor, der flyver på himlen.

Jeg startede med at tale om magt. Den vil altid findes. Og sådan må det være, fordi intet samfund kan bestå - uden magt og myndigheder. Men det afgørende er, at kristen tro afviser magten som et middel i sig selv, og i stedet anviser magten sin rette plads. Og meningen med magten i en syndig verden som vores er at holde lov og orden - at forhindre at nogen forgriber sig på sin næste og i det hele taget at straffe den ondskab, der sker. Sådan at magten bliver et redskab - ikke et mål som tilfældet er nogle steder i verden. Som kristne mennesker er derfor vi kaldet til frihed, kun bundet af kærligheden. Fordi Gud er kærlighed. Ikke til magtens, men til kærlighedens tjeneste kaldes vi. Således er Vor herre Jesus Kristus den eneste herre, et menneske kan tjene - uden at nedværdige sig selv eller andre.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring