Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag 07. november 2011

Alle helgen

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: »Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«

Matt 5,1-12


Det er Alle Helgens dag i dag. I en kølig og fugtig tid på året, hvor dagene bliver kortere og kortere, kommer denne Alle Helgens søndags tekst til os med sine stærke ord til sørgende - til de hungrende. Der tales om dem, der er fattige i ånden, om dem, der hungrer efter retfærdighed - kort sagt om mennesker, som er ulykkelige eller har det svært. Dem priser Jesus salige, fordi, som han siger: Himmeriget er deres. Fordi de skal trøstes, fordi de skal mættes, og fordi de skal se Gud. Nogen nærmere forklaring giver han ikke. Men den første saligprisning: 'salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres' og de efterfølgende ord, retter sig både til stærke og svage mennesker, både til unge og gamle, både til irreligiøse såvel som religiøse, både til mennesker, der er færdige med livet og til mennesker, der ikke kan finde ud af noget som helst. Hvordan vi end er eller har det, så vil disse ord skænke os fred og frimodighed nedenunder al den angst og tomhed, som vi ikke selv kan magte, nemlig den fred og frimodighed, som er knyttet til ordet om Gud, vor skaber og herre. Gennem hans søn Jesus lærte vi Guds væsen at kende som den, der uden forbehold stiller sig ved siden af de hjælpeløse - dengang som nu. Ja - den Jesus som aldrig blev træt af stille sig ved siden af sin næste - med et trøstens og tilgivelsens ord.

Inden jeg går videre med udlægningen af evangeliet til alle helgens søndag, så vil jeg godt sige lidt om det særlige ved denne søndag i dag, og hvilken mening der er i, at vi stadig har noget vi kalder Alle Helgens søndag.

Vores luthersk-evangeliske kirke har som bekendt afskaffet helgendyrkelsen. Med helgendyrkelsen menes der forestillingen om at der har været mennesker til, der har gjort så mange gode gerninger, at de efter deres død kan påkaldes som hjælpere og forbedere overfor Gud.

Der er jo hvad der ligger i den katolske helgendyrkelse. Tanken om at nogle bestemte mennesker efter døden skulle være særlige tætte på Gud, blev afvist af Luther for 500 år siden - og erstattet i vores kirke af den tolkning, der forfægter alles lighed over for Gud - i livet såvel som i døden.

Katolsk eller luthersk, så har Alle helgens dag karakter af en mindedag, en dødefest. Den lutherske kirke helgenkårer ikke nogen. Men den lutherske kirke afviser selvfølgelig ikke, at der har været særlige mennesker til i historiens løb. Det ville også være urimeligt at benægte, at der har været og stadig er særlig værdifulde mennesker til. Vi kender sikkert alle sammen mennesker, der er eller har været af stor betydning for os eller for andre. Det ville være usselt at tænke den tanke, at der ikke findes store mennesker mere, for det gør der skam. Også i dag er der mennesker at ære, mennesker af storhed, af gavmildhed, af hjælpsomhed - usædvanlige mennesker - mennesker af format. Det kan for eksempel være nogle af de mennesker, som ses i tv-programmet 'store danskere' på DR2- eller det kan blot være nogen fra vore egen nære verden, der er knapt så kendte, men dog stadig store.

Og hvis man har været så lykkelig at kende sådanne mennesker, eller måske har hørt eller læst noget om dem, så ved man sikkert også, at det ikke nødvendigvis er for noget de har sagt eller gjort, at de fået den betydning, men mere på grund af noget i deres i væsen eller væremåde. Og ikke sjældent kendes de store mennesker på, at centrum for deres liv er uden for dem selv. At der er noget i dem, der viser bort fra dem selv hen til noget andet, altså et holdepunkt uden for dem selv. Sådanne mennesker er det godt at tænke på. Og derfor er der også en god mening i at have en særlig mindedag for dem som i dag, for vores glemsomheds skyld.

Men der er jo andre end de ekstraordinære mennesker, som vi ikke må glemme. Det er i det hele taget vigtigt og nødvendigt for os at holde fast ved erindringen om de mennesker, der har været før os, hvad enten vi nu synes de har været betydningsfulde, eller blot meget almindelige mennesker, der har stået os nær, eller måske tilsyneladende helt betydningsløse mennesker, som der ikke har været noget bemærkelsesværdigt ved. For det er ikke bare en høflig gestus at holde fast ved sådanne minder og erindringer. Det er en forpligtelse for de efterlevende, en kærlighedsgerning, som der måske kun er meget få eller kun en enkelt til at udføre, indtil disse få eller denne enkelte også selv forsvinder og bliver glemt.

Det er filosoffen Søren Kierkegaard, der et sted taler om den kærlighedsgerning det er at erindre en afdød. Han siger, at det at erindre en afdød som i dag, er en uegennyttig gerning, som udtrykker trofast kærlighed. Hvad mener han med det? Han mener, at den døde ikke kan gøre noget til gengæld, den døde kan ikke presse os til nogen trofasthed eller mindefejring. Så vi erindrer de døde i dag, selvom vi ikke får noget til gengæld af de døde. Den døde kan intet gøre for at knytte os til sig - andet end at ligge i sin grav. Derfor er det en slags kærlighedsgerning at erindre de afdøde. Og på en måde lever vi som en slags stedfortrædere for de mennesker, vi har kendt, men som nu ikke er mere. For så længe der er nogen, der husker på de døde, er de ligesom ikke helt væk. Der kommer en dag, hvor også vi er glemt af alle mennesker. Men ikke af Gud. Og Gud gør ikke forskel på folk.

Det er ikke de dødes mere eller mindre gode egenskaber, der påkalder vores erindring om dem. Det er dem selv, sådan som de var eller er i vores erindring. Og der kan sommetider være en stor rigdom i erindringen om en afdød, en dyrebar skat, som man for alt i verden ikke vil undvære.

Jo ældre man bliver, desto mere stifter man bekendtskab med tabet og med erindringen om de døde. Den erfaring er naturligvis ikke forbeholdt kristne, men gælder selvfølgelig alle mennesker - kristne eller ej, så sandt som mennesket ikke er nogen robot og så sandt som at døden hører menneskelivet til. Det kan vi ikke løbe fra. Sådan er vi nu engang skabt.

Og det vilkår ændrer kristendommen heller ikke noget ved. Men kristendommen gør noget andet. Kristendommen forkynder budskabet om at verdens skaber og herre har vist sig her i verden som et menneske. At han af kærlighed delte vilkår med de ringeste mennesker, og at han til sidst satte sit liv til for menneskenes skyld. I Jesus fra Nazareth blev Gud vores bror og vores medmenneske. Og han deler vilkår med os i liv og død - også dér, hvor det går hårdest til. Det er den måde Gud har vist sig på i verden. Som herre over livet og døden. Og derfor er saligprisninger fra Vor herres egen mund henvendt både til de levende og de døde - for han er herre over begge.

Eller måske kunne man sige, for nu kort at sammenfatte det hele til sidst, at mens den første del af evangeliet til i dag omfatter både de levende og de døde, så rummer anden del en formaning til os som lever nu. En formaning der retter sig til hver enkelt af os - om at bruge den begrænsede tid vi har tilbage - i kærlighedens tjeneste: Så vær også du barmhjertig, oprigtig, sagtmodig, et menneske, der stifter fred. Hvad du selv har fået skænket, det skal du give videre og dele med dem du har med at gøre. Derfor: Vær ikke gerrig med din glæde. Luk dig ikke til overfor sorg og nød. Byg ikke en vold om dig selv, som gjaldt det om at være fejlfri og uplettet. Lad dig i stedet bruge og forbruge af det liv du skylder din skaber og herre. Du har fået det til låns ikke til eje. Og den dag du skal herfra er der intet af det alt sammen du kan tage med dig. Du bliver berøvet alt og bliver selv til ingenting. Men også når du ikke er mere - er dit liv hos Gud. Og da gælder ordet for dig, som det gælder for os alle, at salige er de fattige, salige i ånden, for himmeriget er deres.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring