Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 13. november 2011

21. søndag efter Trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Han kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.

Joh 4,46-53


Evangeliestykket her til i dag handler om tro - om at tro - uden at have vished. Denne embedsmand med den syge søn gik hjemmefra fuld af tro og forhåbning. Han behøvedes ikke tegn og undere - for at tro. Han havde sikkert hørt om Jesus og nu ville han i nødens stund opsøge ham. Da embedsmanden nåede frem til Jesus, bad han ham om at gå med sig hjem til den syge dreng, men Jesus afviste det og sagde blot: 'Gå hjem din søn lever'. Og det gjorde sønnen viterligt. Embedsmanden tog altså Jesus på ordet - stolede på ordet og vendte beroliget hjem. Og drengen levede virkeligt. Det særlige ved embedsmanden er hans tro. Embedsmanden havde næppe besluttet sig for at tro. Det var snarere fordi han så muligheder for liv, for vækst, for helbredelse dér, hvor mange andre sikkert havde opgivet håbet. Han nærede en stor tiltro til, at der stadig var noget godt i vente for sin søn. Så embedsmanden havde tillid til Jesu ord - og Jesu ord gav - via faderens tro - liv til sønnen, som var langt borte.

Evangeliet opfordrer derfor os tilhørere til at se på verden med troens øjne. At tro - det er ligesom en måde at se verden på. At tro - det er at kunne øjne muligheder for liv, for mening, for leg, for fælleskab, selv dér, hvor der tilsyneladende ingen er. De, der ser ’troende’ på tilværelsen, forventer altid, at livet har noget godt i vente til dem, stort eller småt. Og dét, at de gør det, er nok til, at de selv er holdt i gang, hvorved de også er med til at skabe det, som de venter på. Det modsatte ville være, at sige: 'Der må snart ske noget godt, hvis jeg skal tro, og i det hele taget holde det her liv ud'. Sidstnævnte indstilling kan næsten kun blive en gold vej.

Ligesom embedsmanden møder op med en tro på Jesu ord, - på samme måde giver Jesu ord - via vores tro - liv til os, skønt vi er langt borte fra ham. Derfor siger evangeliet til os: Gør som embedsmanden gjorde - tag Jesus på ordet. Tro på ordet. Tro på, at hvad folk siger, det mener de også. Luk dig selv op, lyt til hvad andre siger til dig, lyt til den andens råb bag ordene, og forstå ordene ved at se ordene fra den, der har talt dem - og ikke sådan, som det er mest bekvemt for dig selv. Og så vil du opleve, at se sammenhænge og forbindelser, fordi du tror.

Jeg vil slutte af med en gammel historie, der fint beretter om troen som en indstilling til livet. Jeg har godt nok brugt historien en gang før - men den kan godt tåle at blive hørt igen. Det er nemlig historien om en ung, fattig pige, der levede i 1800-tallets Skt. Petersborg. Hendes mor var død, hendes far var dranker og havde giftet sig med en ny kone, og de havde sammen fået flere børn. Pigens stedmor led af uhelbredelig lungetuberkulose, hun skulle snart dø. Familiens eneste økonomiske redning var, at den unge pige prostituerede sig. Og det gjorde den unge pige så - uden at bebrejde familien noget. Hun lagde stort set hele fortjenesten til familien - uden at gøre vrøvl.

Denne pige lærte så en ung mand at kende, som viste sig at være en morder. Han røbede på et tidspunkt over for hende, at han havde slået to gamle damer ihjel. Pigen blev naturligvis forfærdet, men ikke, som man skulle tro, af frygt for hvad han så kunne finde på. Hun blev derimod forfærdet på hans vegne, fordi han ugerninger afslørede, at han ikke troede på livets værd, ligesom hun gjorde.

På et tidspunkt spørger han hende om hun tror på Gud. Ja - svarer hun. Jamen hvad har Gud dog gjort for dig? - spørger han mistroisk. Efter en pause svarer hun: - Alt - alt har han gjort for mig.

Senere gik det sådan, at pigen fik den unge mand til at tilstå mordene, hvor efter han blev sendt i fangelejr i Sibirien. Den unge pige fulgte med, og bosatte sig i en nærliggende by og besøgte den unge mand hver eneste dag. Dag ud og dag ind stod de der på hver sin side af hegnet, og han var stadig tillukket og utilnærmelig. Men så en dag skete det: Pludselig mens de stod dér overfor hinanden, brød han sammen, rystede over hele kroppen, græd og klamrede sig til hende. Og hun forstod. Og blev lykkelig. For nu havde livet nået ind til den unge mands hjerte. Og det var faktisk sket i kraft af hendes utrættelige tro på, at livet kunne besejre selv det koldeste hjerte.

Og forfatteren Dostojevskij skriver videre: 'De ville tale, men kunne ikke. Begges øjne var blændet af tårer. Begge var så blege, så hærgede, men i disse syge og blege ansigter lyste allerede en ny fremtids morgengry, en sand opstandelse til nyt liv'.

Det, som historien vil fortælle er, at det var pigens tro, der redder dem begge. Hun så muligheder, hvor ingen andre så dem. Hun så -troende -på verden - midt i al elendigheden.

I øvrigt ligesom embedsmanden fra Kapernaum gjorde, da hans søn lå for døden. Og han gik hjem, og hans søn levede.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring