Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 27. november 2011

1. søndag i advent

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:

Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.

Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.« Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?« Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!« Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«

Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.


Luk 4,16-30


Der findes mennesker, der har en særlig evne til at sætte håb i verden. Håb som en forventning om noget godt, der er i vente. Da Barack Obama blev indsat som den første sorte amerikanske præsident formåede han at sætte håb i verden. Et håb for de sorte amerikanere - et håb om en bedre fremtid. Men også for mange andre mennesker verden over, satte Obama et håb om en ny vending i verdenspolitikken. Han talte så stærkt om nyt håb for verden, at folk ikke blot lod sig overtale af hans ord - de blev grebet, grebet af håbet. I tro og begejstring. 'Yes we can', sagde han. Man talte lige frem om 'Obamania' - den euforiske begejstring for Obama og hans nye visioner. Det er nu to år siden, at han blev indsat, og håbet er måske falmet noget siden da. For nok satte han håb i verden, men når håbet er sat i verden - skal det have næring for blive holdt i live.

Man kunne også nævne en anden person - nemlig Norges statsminister Jens Stoltenberg, der på en måde satte håb i verden her i sommers. I dagene efter massemorderen Breiviks frygtelige ugerninger på øen Utøya, var Stoltenberg den samlende figur for en hel nation. En nation, der i sin grundvold var rystet over drabet på over 60 unge uskyldige mennesker. Stoltenberg overbeviste folk om, at en mands frygtelige ugerninger ikke skulle have lov til at kvæle håbet for et lille folk. Sådan at det norske folk på trods af de grusomheder, der var overgået dem, alligevel blev i stand til at samles, hjælpe og støtte hinanden i de dage.

Det var to eksempler på to store statsmænd, der har formået at sætte håb i verden.

Går vi til vores egen lille nære verden, så vil mange af os sikkert kende et menneske eller måske flere, der har formået at håb i vores egen lille verden. Et menneske, der har været i stand til at åbne nye horisonter, i situationer, hvor vi måske ikke har kunnet se horisonten for bare mørke. Eller det kan være et menneske, der har fået os at se nye muligheder i en fastlåst situation - i vores liv eller på vores arbejde.

Men det er ikke altid let at være den, der sætter håb i verden, navnlig ikke - hvis håbet ikke bliver indfriet. Når det forkyndte håb mister sin glans - så falder folk fra - flere og flere - og så sker der et stemningsskifte. Man mister troen på håbet og på den, der har sat håbet. Og det har den amerikanske præsident også erfaret i takt med at vanskelighederne ved at gennemføre hans visioner, dukkede op. Så sker der ofte et stemningsskifte på den måde, at vi begynder at tvivle på håbet - som vel som den person, der fyldte os med håb.

Der sker også et stemningsskifte i evangeliet til i dag. Vi hører om Jesus, der kommer til sin hjemby Nazareth. Han kommer til synagogen, hvor han læser de - for jøderne så kendte ord- fra profeten Esajas: de håbefulde ord, der har lydt igennem århundreder. De håbefulde ord, der profeterer om en ny tid, en lykkeligere tid, der skal komme. Ord, der nok anerkender, at tiderne er ugunstige og onde. Men gode tider skal komme, hvor det golde afløses af det frugtbare, hvor fængsel afløses af frihed og hvor mørke afløses af lys. Alle de tilstedeværende i synagogen nikker bifaldende, da Jesus læser ordene op for dem. Jo vist profeten Esajas' gamle løfter var smukke og agtværdige. Derfor lyttede man andægtigt.

Men håbet om en ny fremtid kunne ligesom ikke trænge igennem den dag i Nazareth. Fordi - for folkene i synagogen i Nazareth var ufriheden, ufriheden under romernes tyranni, blevet så selvfølgelig, at ingen længere forestillede sig nogen anden mulighed. At noget i virkeligheden, i dag, i dette øjeblik, skulle glæde de fattige, det var da en smuk tanke, men også en håbløs tanke. At fanger en dag skulle befries, jo en god idé, men hvordan, og hvornår? Sådan prøvede Jesus at sætte håb for en samling folk, der var vant til, at tingene gik deres skæve gang fra slemt til værre.

Efter at Jesus har læst ordene fra Esajas op, så kommer stemningsskiftet. Et stemningsskifte fra varme og glæde til vrede og foragt. For Jesus siger: 'I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse'. Underforstået jeg er den, der skal komme med de nye tider.

Men den dag i synagogen kunne de ikke høre håbet - de kunne ikke tage imod det håb om en bedre fremtid, der blev sat for næsen af dem. De kunne simpelthen ikke tro det håb, som Jesus kom til dem med. De spurgte i stedet: Er det ikke bare Josefs søn, der sidder der og udstikker gyldne løfter? Og så blev de vrede og jagede ham ud af synagogen - ja de jagtede ham helt hen til kanten af bjerget og ville skubbe ham ud over. Men det lykkedes dem ikke at dræbe hverken Jesus eller det håb han satte i verden.

Og da tilhørerne i synagogen ikke vil vide af Jesus, besluttede han sig for ikke mere at besøge Nazareth. Faktisk handler Lukas evangeliet om, hvordan Jesus blev forkastet af sine egne, men til gengæld ender med at blive hele verdens frelser. Og hvad gjorde denne frelser? Denne frelser satte et unikt håb i verden, ved at love verden sit følgeskab ud i al fremtid. Hvad ingen nok så stor statsmand kunne sætte som håb for verden - det satte Vor Herre for os med ordene: Se -jeg er med jer alle dage - indtil verdens ende. Og med Vorherres følgeskab ude i fremtiden, åbner håbet sig for os her og nu, hvor vi sidder i dag ved overgangen til et nyt kirkeår og inden så længe et nyt kalenderår. For dermed er det kristne håb, at Guds forsyn hedder Kristus. Han er gået forud for os. Også i det nye år er der lagt depoter ud til os. Han vil være dér - også til den tid. Også på de meste øde veje forude er der én, der har vandret før dig. Det er hvad det enlige lys i adventskransen på første søndag i advent siger til os: Du må ikke tabe modet, også ude i den tid, der kommer, vil Vorherre være med dig. Der er andre og flere lys forude - også på din vej. Således satte Vorherre dette store håb for verden, at ved love verden sit trofaste følgeskab, nu og i den fremtid, vi er vej på ind i. I det lys kan vi altid se med håb og fortrøstningsfuldhed mod den tid, der kommer.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring