Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 18. december 2011

4. søndag i advent

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde: »Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.« Johannes svarede: »Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«

Joh 3,25-36


Teksterne om Johannes Døberen har deres faste plads her lige op til jul. Johannes Døber-teksterne skal lige som varme op til jul. Man kan sige, at Johannes-teksterne varmer op ligesom de bands, der varmer publikum op, inden de tunge drenge kommer på scenen - dem, som folk egentligt er kommet for at høre. Når de kommer ind, så går der et sus igennem publikum, og med de første toner, slår begejstringen ud, og hele den store rum fyldes af musikkens kraftige tonesprog.

Dagens tekst her til 4. søndag i advent afspejler de sidste toner fra opvarmningsgruppen. Der er ikke mere at gøre, de har gjort deres pligt, givet folk lidt til sjælen, så stemningen er ved at være dér. Men nu er det slut. De har gjort deres pligt og kan nu forlade scenen - venligt ledsaget af spredte klapsalver.

Og for at blive i billedet af optakten til den store koncert, så er der under en uge til juleaften. Langsomt bliver stemningen bygget op, og møjsommeligt er alle forberedelserne blevet ordnet, nu varer det ikke længe, om 6 dage er det juleaften. Kulminationen er kort - én aften kulminerer det med middag, juletræsdans og gaveudveksling og sang. Og juledag er der måske bedre tid til at ligge og sunde sig og fordøje sig.

Juleaften står stadig stærkt på vores breddegrader som en vigtig aften, som mange lægger et stort arbejde i forberedelsen til. Ganske vist er der også nogen, der rejer sydpå, for at slippe julens trængsel og alarm. Men de fleste vil ikke undvære en tøddel af julen. Ikke gå glip af julefrokosten og ikke undvære den sidste slags småkager. Julen er et nogenlunde fast ritual, der gentages år efter år og vi kommer det hele igennem.

Og kernen i hele julen er betlehemsbarnet. Jo hele den idylliske fortælling kan de fleste tilslutte sig. Billedet af en mor med et barn, den idylliske ramme med en stald med okser, og endelig nogle hyrder, der ligger på en mark. Over dem lyser universets store klare stjerne, alt sammen så smukt og så rent, at der ikke er noget problem i det. En sådan historie om et gudebarn, der fødes, må selvfølgelig indeholde engle på staldens tag, og selvfølgelig må der være en stor lysende stjerne, der leder de vise mænd fra østerland.

Men i teksten her til i dag er der også noget mere alvorligt på spil end blot alt det hyggelige og det idylliske.

For i evangeliet til i dag hører vi at Johannes Døberens disciple er kommet i strid med nogle jøder om renselse. Det handler om den rituelle renselse, om håndvask og fodvask og deres betydning. Johannes Døberen taler om den udvendige renselse - velvidende at efter ham, skal der komme en mand, der taler om en anderledes form for renselse. For den ægte renselse knytter sig ikke til om der er snavs på tøjet eller kroppen, men er noget, der foregår i det indre - i hjertet. Og således er der forskel på Johannes Døberen og Jesus. Johannes taler til samvittigheden, Jesus taler til hjertet. Johannes Døberen er præget af det jordiske - Jesus kommer med det himmelske. Johannes Døberen døbte i Jordanfloden. Jesus døber med en himmeldåb - med vand og Helligånd. Derfor er Jesu dåb større og mere betydningsfuld end Johannes’ dåb. Fordi Jesus med sin dåb planter Helligånden og dens vilje i enhver døbt (lige som vi lige har døbt Melani i dag). Jesus, siger Johannes med sit bryllupsbillede, har bruden, og kun den, som har bruden, er brudgom. Når der tales sådan, hvad er bruden da et billede på? Bruden er et billede på troen - den tro, som Jesus kalder frem i menneskets hjerte. Forskellen på Johannes og Jesus er, at Johannes talte dunder og kalde anger, bod, skamfuldhed og fortrydelse frem fra hjertet. Hvorimod Jesus er den, der vil 'bo ved troen i vore hjerter', som Paulus formulerer det. Derfor er Johannes ikke brudgommen, men brudgommens ven, som står ved siden af og glæder sig, når han hører, at brudgommen snart kommer. Derfor kan Johannes også sige de berømte ord: Han skal blive større, og jeg skal blive mindre. Ligesom brudgommen kalder kærligheden frem i bruden ved i kærlighed at give sig hen til hende, sådan kalder Jesus troen frem som en frugtbar plante, der fæster rod og skylder op i menneskets hjerte. Og det lyder jo meget godt. Men som bekendt bor der også så meget andet i et menneskehjerte. Der bor f.eks. ambitioner, grådighed, rethaveri, selvviskhed, egenrådighed, drømme, planer - og hensynsløshed, når nogen kommer vore ønsker og planer på tværs. Og vi mennesker er vel sådan indrettede, at vi bruger megen energi på at øge vores lystfølelse og undgå ulyst. Og modviljen mod ulysten dikterer alle vore udflugter, undvigelser, små og store løgne, undskyldninger og flugtmekanismer. Derfor siger Johannes 'Han bør vokse og jeg må blive mindre' og peger på Jesus. Og Johannes tilføjer: den, der er af jorden, han er af jorden og taler af jorden. Og det er Johannes selv - så han taler traditionens sprog, den fælles daværende morals sprog, de fælles værdiers sprog. Men Jesus kommer ovenfra og er over alle: Over alle jodiske love, påbud, regler og overleveringer. Alt dette skal blive mindre, men Jesus vokser, vokser i menneskers hjerte.

Hvor Johannes repræsenterer loven med alle dens regler om hvad du skal og hvad du ikke må, så repræsenterer Jesus Guds kærlighed i dens fuldkommenhed. Den kærlighed, som er renset for dens vilje til magt og besiddelse, og som er selvforglemmende og selvopofrende.

Når Johannes kan sige, at 'den som tror på sønnen har evigt liv; den som ikke lyder sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham', så menes der med Guds vrede ikke den tordnende fordømmelse eller rasende anklager, men det, at min lille, egoistiske vilje, mit begrænsede jeg snyder mig for et liv i tro og tillid, snyder mig for det liv, der åbner sig over mig - som en himmelhvælving. Mens den, som tror på sønnen, kan sige: Han bør vokse og jeg blive mindre. Sådan at Guds kærlighed kan bo ved troen i vore hjerter. Og bor den dér, så bliver livet en forunderlig glæde, en gavmild nyhed hver dag, når vi selvforglemmende overgiver os til den kærlighed, som skabende udgår fra vore hjerter.

På sin vis er vi alle præget af Johannes Døberen - forstået på den måde, at vi er præget af det jordiske, vi taler af jorden. Vi taler som vi har forstand til. Vi taler som vores fordomme, vores skråsikkerhed, vores indbildte betydningsfuld, vores skjulte dagsordner byder os, og det er ikke altid rart at høre på. Men den, Gud udsendte, taler Guds ord. Derfor kan vi lære af Johannes Døberen, at vi bør blive mindre, mens Kristus skal vokse og 'bo ved troen i vore hjerter'. Og lader vi ham gøre det, da vil vi erfare glæden ved det ord der siger: 'ikke jeg lever, men Kristus lever i mig'. Da vil vi erfare, at ikke mit indskrænkede jeg, mit af arv og miljø, af tid og sted begrænsede jeg, ikke min kortsigtede selviske vilje skal leve, men Kristus lever i hjertet på mig.

Med disse ord har Johannes varmet op for os. Varmet op for til den forestående jul. Varmet op for ham, der skal fødes i julen og gerne tage plads og bo i vore hjerter - for altid.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring