Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 25. december 2011

Juledag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: »Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!«

Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.« De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.


Luk 2,1-20


Den tekst, som jeg lige har læst op, er så vidt vides omtrent 1900 år gammel og er skrevet af evangelisten Lukas. Vi hører at Maria gemmer alt hvad der er sket i sit hjerte. Tænk sig, at for så længe siden brugtes også hjertet som symbol lige som det bruges i dag. Altså må der være noget særligt ved hjertet, som til alle tider har gjort det organ velegnet som symbol.

Vi hører, at Maria gemmer alle hyrdernes ord og julenats begivenheder i sit hjerte, og hvad der er gemt i hjertet, glemmes ikke. Og nogle år senere da Jesus som 12-årig bliver væk fra sin far og mor til påskefesten i Jerusalem, da finder de ham i templet, hvor han med sin kvikhed og viden imponerer alle, og forklarer sine bekymrede forældre, at de jo nok kunne regne ud, at han ville være at finde i sin faders hus. Også de ord, fortæller Lukas, gemte Maria i sit hjerte.
Der er også hjertemetaforik på spil i flere af de salmer, der er på nummertavlen i dag. Selvom Brorson er helt tilbage fra 1700-tallet så kan han bestemt skrive med stor menneskeindsigt. I hans digtning får mennesket ikke lov til at synke uhjælpeligt ned i melankoli eller resignation i dets modgang. Der er en mere opbyggelig tone. Som f.eks. i salmen i denne søde juletid, som jeg også omtalte i går, dér skriver Brorson sådan her: 'når hjertet sidder mest beklemt/da bliver frydens harpe stemt/at den bedre kan klinge/og knuste hjerter føler bedst/ hvad denne store frydefest/for glæde har at bringe'.

Jo, hjertemetaforikken fylder meget i den danske salmeskat. Og i sproget. Der er god plads i hjertet til lidt af hvert. Vi kan møde ondskabsfuldhed i person og synes at vedkommende er hjerteløs og når ondskaben folder sig ud og volder fortræd kan det skære os i hjertet. Ja hjertet kan knuses, som Brorson vidste, når nogen svigtes i kærlighed eller når en af vore kære dør fra os.

Man kan også være halvhjertet, det vil sige, når man foretager sig noget med et gustent overlæg eller ikke engagerer sig fuldt og helt. Den halvhjertede er lunken og distanceret. Men hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, står der et sted i Det Nye Testamente. Selvfølgelig fordi den, som har hjertet på rette sted, bliver ivrig og under andre af et godt hjerte.

Det var en række eksempler på hjertemetaforik. Og er det ikke sært, at et bestemt organ har en så stærk følelsesladet symbolværdi, forstået på den måde, at hjertet udtrykker menneskets dybeste følelser, ja hjertet repræsenterer i det hele taget det forhold, at mennesket nærer følelser, længsler og drømme. Digteren Søren Ulrik Thomsen siger i et af sine digte, at hjertet er 'det sted, hvor sjælen er loddet fast til kødet'. Hjertet er kun en muskel af kød og alligevel er hjertet også mere end det. Hjertet er livet i os. Holder mit hjerte op med at slå, så er jeg død. Måske er det en af grundene til, at det har været så svært at overbevise almindelige folk om et andet kriterium for, døden, hjernedødskriteriet, for vi vægrer os uvilkårligt ved at erkende døden, så længe hjertet slår.

Der er ganske vist også andre indre organer, der forbindes med menneskelige sindstilstande. For eksempel betyder melankoli sort galde, og vi kender alle vendingen - at udøse sin galde over nogen. Men til ingen andre organer knytter der sig sådan en mangfoldighed af følelser og affekter som til hjertet. Hvorfor er det mon sådan? Ja det er måske fordi at vi erfarer livet i os selv og i andre - gennem hjertet. Vi kan f.eks. sommetider føle vores hjerte banke, når vi udsættes for en fysisk eller psykisk belastning. Desuden er hjertet vel betingelsen for, at alt det andet kan virke i os efter hensigten. Går hjertet i stå, sætter også nyrer og lever og alle andre organer ud efter kort tid. Samtidig tager hjertet sig af os. Det passer sin dont uden vi tænker over det eller lægger mærke til det, vi mærker det først, når der er noget usædvanligt på færde. Det pumper løs af sig selv. Man kan ikke kommandere det til at holde op. Det fortsætter uanfægtet. Og er man ved at dø, kan man ikke kommandere det til at fortsætte, det gør som det selv vil - eller som Gud vil.

Og man kan vel også sige, at hjertet deltager i vores sjælelige og fysiske oplevelser. Hvornår bliver du let om hjertet? På den første dag i maj, hvor det er tørt, lunt, stille og godt og solen skinner, da jeg bliver let om hjertet. Eller når jeg ser nogen smile til mig.

Hos en salmedigter som Grundtvig spiller hjertemetaforikken også en meget stor rolle. Hjertet er for ham det fremmedes virksomhed i os, Guds liv, som lever i os. Grundtvig skriver i salmen Gud Herren så til jorden ned således 'O du, som skabte hjerte mit, det dybe, underfulde, O dan det efter hjerte dit, til himmelspejl i mulde/så jeg langt mer, end selv jeg ved/, kan lære om din kærlighed og nådens rige fylde'. Grundtvig opfatter hjertet som en spejling af Guds hjerte, men et spejl, der kan pudses og vinde en stadig større klarhed, så det i sin klarhed spejler Guds lys. Grundtvigs tanke kan illustrereres med et billede: Stiller man sig foran et spejl og laver en bevægelse med hånden, så gør spejlbilledet nøjagtigt det samme, men i spejlvendt form. Sådan håber og beder vi om, at Guds kærlighed må afspejle sig og blive virksom i mennesket.

Sådan er det måske også på det menneskelige plan: det menneske, som du er knyttet til i kærlighed, spejler dig og besvarer dig med genkærlighed, der strømmer tilbage til dig. Da Grundtvig i 1853 efter et kort ægteskab havde mistet sin anden kone, Marie Toft, var hans hjerte ved at briste og han skrev helt et hjertegribende digt: 'Vel har sorg og savn jeg fristet, glædens røst har tabt sin lyd;/jeg til dommedag har mistet/mine øjnes lyst og fryd, men dit hjerte ej des mindre/ ømt og kærligt i mit indre/, slår med mit i yndig takt'. Det vil sige, at i den ydre verden er hun tabt for Grundtvig, men han bevarer hende lyslevende i sit hjerte, hvor hendes kærlighed og hele væsen lever og er virksom i hans hjerteslag.

De to ord, som forekommer hyppigst i julesalmerne, er netop hjertet og lyset. Her juledag prædikes der sommetider over Johannes evangeliets optakt, om det sande lys, som oplyser ethvert menneske, er ved at komme til verden. Og måske handler julen måske dybest om at lære at se med hjertet. For da kærligheden har sin bolig og sit udspring i hjertet, så handler julen om, at det sande lys, Guds lys kom til verden i et lille nyfødt menneskebarns skikkelse. 'I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus' Det er historien om at Guds hjerte er sat ind i et menneske - det gjorde Gud for at knytte sit hjerte og menneskets hjerte sammen. Og det menneske er Guds søn - Jesus. Og følgen heraf er, at vi Guds børn. Og i troen på ham skænkes vi en frihed til at være menneske på hjertelighedens og barmhjertighedens vilkår. Se - det er et evangelisk ord, der kan slides på i den hverdag og den virkelighed, som evangeliet vil holde os for øje og kalde os tilbage til.

Glædelig jul.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring