Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Mandag 26. december 2011

2. juledag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Mattæus:

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.

Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«





I julen er der plads til mange slags følelser. Både glæden og sorgen. Både mildheden og vreden. En regnbue er jo også kun en regnbue, når alle farver er med. Og sådan kommer vi frem her til anden juledag, hvor prædiketeksten er kendt for sin kompromisløse karakter. 2. juledag kaldes også for Sct. Stefans dag. Dagen er nemlig opkaldt efter Stefanus, der var en martyr, et menneske, som betalte med sit liv, for han ikke valgte falske, feje løsninger, hvor man af den kristne forkyndelse klipper en tå og hugger en hæl. For Stefanus stod fast på, at der kun er én frelser, og han hedder Jesus Kristus. Og det kostede ham altså livet.

Stefanus, der blev stenet til døde omkring år 35 e.Kr., vidner at det kan koste noget at være kristen. Den pris skal vi heldigvis ikke betale. Men vi skal på denne dag minde os selv og hinanden om, at Stefanus var med til at bære kristendommen videre ved selv at betale den højeste pris.

Men her - et par dage henne i julen, hvor vi har hørt at Jesus skulle være den, der bringer fred, en fredsfyrste, og hvor vi i et par dage har hørt de smukke ord 'Ære være Gud i det højeste og på jorden - Fred til mennesker med Guds velbehag', da er der noget anfægtende og generende ved teksten til i dag. Særligt ordene Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Det lyder modsætningsfyldt, at Vorherre både er den, der stifter fred, såvel som den, der kommer med sværd. Er Vorherre da en vendekåbe eller hvad? Nej det er ikke Vorherre, der er en vendekåbe, selvom han altså juleaften og juledag taler om fred, men 2.juledag om sværd. Det er mennesket, der er vendekåbe, og Jesus siger bare, at sådan ligger landet. Og dermed er temaet til i dag slået an, at der uundgåeligt er en pris ved at tage stilling til en sag. Hvor juleaften taler om fred, så følger i dag bekendelsens dag, hvor det så vil vise sig, om vi vil kendes ved Jesus Kristus eller ej. Og det er her vandene skilles. Nu om dage koster det os ikke liv og lemmer, at bekende sig til Kristus - i hvert fald ikke i vores del af verden. Men det kræver alligevel mod at bekende sig til Kristus. Og i dette land, hvor man helst skal være snydt ud af den samme næse, kræver det trods en del mod, f.eks. bare gå vejen til sin sognekirke.

At stå frit frem med sin kristne tro kan også koste menneskers ringeagt, naboernes dumsmarte bemærkninger, eller kammeraters mobning, der bliver ved og aldrig synes at få en ende.

At bekende sin tro til Kristus kan også koste venner. Det erfarede den fynsk-fødte digter Johannes Jørgensen. Det er ham, der bl.a. har skrevet højskolesangen - Nu lyser løv i lunde Han siger i en anden sang: 'Og venner må du slippe, de går en anden vej'. Han, der havde været populær digter af den kulturradikale type, en fremtrædende fritænker, som det hed dengang, gik i 1896 over til den kristne tro. Han blev endda katolik. Det kostede ham alle hans digtervenner. De vendte sig fra ham i dyb forargelse. Men den pris betalte Johannes Jørgensen og skrev.

'Hold ud du stjernepilgrim
På vej til Betlehem,
Du er på vej til lykken
Du er på vejen hjem!'.


Altså indtager man en position må det også indebære et opgør med en anden position. Jesus siger i stykket til i dag: 'Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig'. Så må man tage Jesus på ordet og gør man det, så indebærer det, at man er bundet af den tro på Gud, som Det Nye Testamente forkynder for os. Det kan volde konflikt og opgør, men Vorherre udsender ikke dekreter om, at alle konflikter i tilværelsen nødvendigvis kræver løsninger. Nej, teksten til i dag understreger tværtimod, at den religiøse konflikt er et grundvilkår i menneskelivet, som vi ikke skal smyge os uden om ved at forsøge at gøre det forskellige lige. Vil man gøre noget, så er det snarere ved at anerkende forskellen mellem de forskellige opfattelser.

Så evangeliet til i dag vil have os til at tage stilling til nogle spørgsmål som for eksempel: Det barn, der lå i krybben julenat, er han en profet mellem andre profeter eller er han Guds søn og den eneste anledning til frelse? Er han en religiøs skikkelse af begrænset betydning eller troens eneste indhold? Derom drejer spørgsmålet sig, og i en kristen kirke som folkekirken skal der ikke være nogen tvivl. Jesus Kristus er troens eneste og sande indhold.

Det kan have sin pris at være kristen i denne verden. Men den største pris har Vorherre selv betalt - hans vej til Jerusalem var brolagt med mange ubehageligheder. Vi kender godt den historie om hvordan det gik. For til slut i hans liv var det småt med folkets kærlighed til ham og småt med hans disciples støtte. Jo der var en dag, hvor hele folket stod med palmegrene i hænderne - nemlig palmesøndag, men ellers hører vi mest om modstand og spot. Da folket så ham den sidste dag, valgte de at få frigivet en notorisk morder frem for ham, og Jesus blev fulgt til dørs af både soldaternes og folkets hån og spot - selv på korset, ja helt ind i døden - var han genstand for spydigheder.

Og når vi véd, hvad det kostede ham at kendes ved os, når jeg nu véd, hvad det kostede ham at kendes ved mig, at det kostede ham et kors at bære og et kors at lide, Golgatas kors, skulle jeg så ikke glad og gerne bære de småkors, som det koster mig at kendes ved ham? Han fornægtede ikke mig arme synder. Hvorfor skulle jeg så fornægte ham, min Herre, der har gjort så meget godt for mig og mange andre? Så ville jeg kaste vrag på alt, hvad han har gjort for mig, så er jeg ikke en discipel længere. Sådan har kristne trodsigt stået fast på - troen på Jesus. Også i de første århundreder, hvor de blev forfulgt.

I året 155 blev den gamle biskop Polykarp af Smyrna slæbt for den romerske prokonsul og opfordret til at afsværge sin kristne tro.

'Sværg og jeg vil sætte dig fri' bad prokonsulen ham indtrængende. 'Forband Kristus!'. Men Polykarp svarede: 'I 86 år har jeg tjent ham, og han har ingen uret gjort mig. Hvorledes skal jeg spotte min konge, som har frelst mig?' Og Polykarp måtte derpå bestige bålet og blev brændt levende.

Men her står vi da med selve evangeliet midt i al denne tale om ufred og sværd. Og her kommer så evangeliet til julens andendag: Det, der skete i Betlehem julenat, Jesu Kristi komme til verden, var ikke nogen lille ubetydelig parentes i menneskehedens historie, men noget så stort, at det er større end alt andet. Så stort endda, at alt, der måtte tilstøde os i hans tjeneste, alligevel må være for småting at regne.

I denne verden af ufred, er der mange magter - måske endda flere end nogensinde, der vil sætte skel mellem os og Kristus og jeg fristes derfor til at slutte til med et af dagens salmevers af Brorson.

Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!


Amen.


Kirkekalender
Søndag 19. september
16. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:10.30
Høstgudstjeneste
Ved Gunvor Sandvad
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Høstgudstjeneste
Søndag 19. sept. kl. 10.30 i Melby Kirke
Vi håber, at høsten er kommet godt i hus - og samles til høstgudstjeneste og synger de dejlige høst-....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021
Prædiken i Ejlby Kirke 5. september 2021 14. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor Sandv....
Læs mere
Prædiken ved konfirmation - Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke
Prædiken ved konfirmation Søndag d. 29. august 2021 i Særslev Kirke 13. søndag efter trinitatis....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af åbent menighedsmøde 1. september 2021. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på ....
Læs mere
Konfirmationer i Særslev Kirke
Konfirmationer i Særslev Kirke Nu er det endelig blevet tid til konfirmationer! Hvor vi gl....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring