Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 01. januar 2012

Nytårsdag

Det hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.


Matt. 6, 5-13


Her ved nytårsskiftet er der i medierne tradition for at lade fremtidsforskere komme til orde og lade dem et give bud på fremtiden - og på det nye år, der har taget sin begyndelse i dag. For i disse dage skal der gøres status over året, der er gået, og i særdeles skal der skal kigges ind i det nye år, der begynder i dag. For spørgsmålet, som vi vel alle stiller os er, hvad bliver 2012 for et herrens år?

Umiddelbart ser året 2012 sort ud, hvis forudsigelserne fra eksperterne holder: Økonomien i Danmark og resten af Europa er tæt på stagnation eller endnu værre: recession. Banker og virksomheder krakker, Ledigheden stiger svagt, boligmarkedet er gået i stå. Og så til sidst er der vejret, der bliver mere og mere vildt med skybrud og orkaner.

Det er ikke så længe siden, at vores del af verden red på en økonomisk bølge, hvor snakken gik på friværdi, samtalekøkkener og store fladskærme. Men de seneste undersøgelser viser, at nu holder danskerne igen på pengene og bruger måske i stedet pengene på at sikre hus og hjem mod fremtiden. Så i dag spørger vi hvad skal fremtiden bringe? Hvor skal vi finde håb - her i det nye år?

Og når alt dette er sagt, så er det også værd at huske på, at dommedagsprofetier altid har eksisteret og lige nu har de sikkert særligt gyldne tider.

Og i dag- på årets første dag- skal vi ikke om samles om dommedagsprofetier, men om bøn - for teksten til nytårsdag efter anden tekstrække er hentet i Matthæus Evangeliets omtale af fadervor.

Når vi i teksten til i dag hører hvad Jesus siger om bøn, og om måden man skal bede på, så må vi sige, at forholdene godt nok har ændret sig siden dengang. Her advarer Jesus sin samtid mod at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for menneske. 'Ligesom hyklerne', siger Jesus, dvs. som farisæerne. Men det kan vel næppe siges, at være vores problem i dag. Der er vel de færreste, der kunne finde på at stille sig op og bede, hverken i kirker eller på gadehjørner, for at vise sig for mennesker.

Vores problem er vel snarere det modsatte, sæt nogen så os, når vi beder. Det ville være så pinligt, værre end så mange andre ting.

På samme måde med Jesu anden formaning: 'Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedninger gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord'. Igen må vi vist konstatere, at forholdene har ændret sig. Hvem af os lader munden løbe, når vi beder? Er problemet ikke snarere at få munden på gled, når det handler om bøn?

En af de mest interessante sætninger i teksten til i dag er sætningen: Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Og her kunne man tilføje, at vi ikke altid selv ved, hvad det er, vi trænger til - og derfor er det også ofte fuldstændigt tåbeligelige ting vi beder om.

Er det en forkert påstand? Du kan jo selv efterprøve påstanden. Hvem har ikke sommetider bedt om noget, som nogen tid senere, da alle fakta kom på bordet, viste sig at være helt ude i det blå. Og ikke nok med det, men er det ikke også sket, at vi bagefter har prist lykkelige, fordi vi ikke fik det, som vi så ihærdigt havde bedt om? For bagefter så vi måske bedre hvor tåbeligt den bøn havde været. Vi anede det ikke, mens vi bad, men vi opdagede det i hvert fald bagefter; at vi ikke selv vidste, hvad det var, vi trængte til.

Og her på nytårsdag, hvor prædike-teksten er fadervor, så er der et glædeligt budskab til alle bedende. Nemlig at vi er fritaget for at bede med mange ord, for vi véd ikke selv ved, hvad det er, vi trænger til. Hermed er en tung byrde taget fra os. Nemlig pligten til at vide og kunne formulere, hvad vi trænger til i enhver situation.

Eller som udtrykt af den tyske teolog Helmut Thielicke.

Han skriver:

'Gud ser velsagtens os mennesker på samme måde, som en mor ser sit lille barn, når det er sygt eller har ondt et sted. Det lille barn kan endnu ikke sige, hvad der er i vejen, og ser på sin mor med store øjne, der søger hjælp. Men selv uden at barnet kan tale om det, ved moderen, hvad er det er, der gør ondt, og derfor sætter hun ind på det rigtige sted. Som en far, som en mor, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham og i deres nød råber til ham, - er det end tit nok- en forkert nød, de klager for ham'.

Og det er også hvad Jesus siger til os, som en slags indledning til bønnen fadervor. Jeres fader véd, hvad det er, I trænger til, endnu før I beder ham om det. Fald derfor til ro, bed dit fadervor. Gud ved hvad du trænger til. Derfor behøver man ikke øve veltalenhed over for Gud. Men du kan gøre noget andet, nemlig kort og godt bede ham om det, han ser, du trænger til. Eller sagt på en anden måde bede om, at Han og Hans navn må stå skrevet hen over vores dag - og over vores liv.

Noget af det svære ved bøn er nok også at holde fokus, der kommer ofte så mange forstyrrende tanker ind undervejs.

Der er en historie, som måske i virkeligheden er en vandrehistorie, om reformatoren, Martin Luther, der lovede sin gode ven og medarbejder Phillipp Melanchton en hest, hvis han kunne bede fadervor til ende - uden en eneste uvedkommende tanke. Melanchton gik uforknyt til opgaven, men var ikke kommet ret mange ord ind i fadervor, før end tanken meldte sig: gade vidst, om der følger en saddel med?

Hvis vi kigger nærmere på fadervor, så kan man sige, at der er egentligt er 7 led - eller 7 ting, man beder om. De første 3 bønner angår Guds riges forhold, derefter er der 4 bønner, der omhandler vores forhold. Således har man talt om fadervors 7 bønner siden oldkirkens dage.

Men vi kan også opfatte fadervor på en anden måde. Nemlig som bønnen for vores nutid, vores fortid og vores fremtid. - bønnen for i dag, i går og i morgen.

Giv os i dag vort daglige brød( det er bønnen for i dag, om alt det forskellige, vi behøver for at kunne leve)

Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere ( det er bønnen for i går, om at få vores tavle visket ren, og selv kunne viske andres tavle ren).

Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde (det er bønnen for i morgen, om hverken at gøre det onde eller blive ramt af det).

Og efter de tre bønner slutter fadervor så med en treledet afslutning:

En lovprisning af den Gud, tilværelsens øverste instans, som vi nu har lagt hele vores liv i hænderne på:

For dit er riget
Og magten
Og æren
I evighed.


Jeg vil slutte af med endnu en historie om reformatoren Martin Luther. Det fortælles, at han på en af sine mange tilsynsrejser i de tysk-evangeliske menigheder, engang overnattede i et gæstfrit hus. Da han den næste morgen skulle videre, bad husfaderen ham skrive et mindeord til afsked. Det var dengang, da en loftsbjælke udgjorde det for gæstebog og opslagstavle. Luther skrev da med kridt på en af stuens loftsbjælker. Han skrev: Domini sumus.

Det er latin. Husfaderen ville blære sig og vendte sig stolt mod sine husfolk og oversatte ' vi er herrer'. Og den oversættelse er sådan set rigtig nok, men det var bare ikke det, som Luther havde ment med sin hilsen. Domini sumus kan godt nok betyde ’Vi er herrer’, men ordene kan også betyde. ' Vi er Herrens'. Og det var det sidste Luther havde ment - ikke, at vi er vore egne herrer. Nej heldigvis - men at vi tilhører Herren. Vi tilhører ham i dag, i går og i morgen. Og på den måde kan de ord Domini sumus også stå som overskriften over det nye år, som vi begynder på i dag.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring