Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 15. januar 2012

2. søndag efter Hellig Tre Konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. En samaritansk kvinde kom for at hente vand. Jesus sagde til hende: »Giv mig noget at drikke.« Hans disciple var nemlig gået ind til byen for at købe mad. Den samaritanske kvinde sagde til ham: »Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« - jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre. Jesus svarede hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand.« Kvinden sagde til ham: »Herre, du har ingen spand, og brønden er dyb; hvor får du så levende vand fra? Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som gav os brønden og selv drak af den, ligesom hans sønner og hans kvæg?« Jesus svarede hende: »Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.« Kvinden sagde til ham: »Herre, giv mig det vand, så jeg ikke skal tørste og gå herud og hente vand.« Han sagde til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom herud!« Kvinden svarede: »Jeg har ingen mand.« Jesus sagde til hende: »Du har ret, når du siger: Jeg har ingen mand; for du har haft fem mænd, og den, du har nu, er ikke din mand; dér sagde du noget sandt.« Kvinden sagde til ham: »Herre, jeg ser, at du er en profet. Vore fædre har tilbedt Gud på dette bjerg, men I siger, at stedet, hvor man skal tilbede ham, er i Jerusalem.« Jesus sagde til hende: »Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen. I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, for frelsen kommer fra jøderne. Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.« Kvinden sagde til ham: »Jeg ved, at Messias skal komme« - det vil sige Kristus; »når han kommer, vil han fortælle os alt.« Jesus sagde til hende: »Det er mig, den der taler til dig.«

Joh 4,5-26


Vi hører to vigtige ting i denne beretning om mødet mellem Jesus og den samaritanske kvinde.

Allerførst lærer at Jesus ikke er berøringsangst. Han sorterer ikke mennesker på forhånd, han afviser ikke de tvivlsomme. Han kom med sine disciple ved middagstid til den gamle brønd ved Sykar i Samaria. Disciplene gik ind i byen for at købe mad, mens Jesus satte sig ved brønden, træt af rejsen, og så kom der det man kunne kalde en letlevende dame ud til brønden for at hente vand.

Man har diskuteret hvordan Jesus kunne vide, at denne dame var letlevende om han måske havde haft en sjette sans. Men forklaringen er nok enklere. For de alm. kvinder har jo plejet at hente vand enten om morgenen eller om aftenen - og ikke midt i middagsheden. Denne kvinde har formentlig været sat ud af de gode selskab af byens dydige kvinder - og har derfor har hun listet ubemærket ned til brønden i middagsheden, hvor hun kunne være alene.

Når man taler om udstødelse kunne man nævne den norske forfatter Knut Hamsun, der som bekendt var nazist og efter afslutningen af tyske besættelse, var han så forhadt i Norge, at ingen på det plejehjem, hvor han var anbragt, ville tale med ham eller bare give ham et glas vand. Han var langt over firs, stokdøv og halvblind og han skrev et sted i sin dagbog efter måneders isolation: 'I dag ville en hund kendes ved mig!'

Så helt udstødt og fortabt kan et menneske også blive nu om dage. Og noget i den retning har den samaritanske kvinde nok også været. Så da hun pludselig havnede foran Jesus var det ikke for at indlede nogen samtale med ham.

Dels var hun sat ud af det gode selskab af moralske grunde og dels var hun oven i købet samaritaner - det vil sige nogen der af jøderne blev betragtet som nogen halvforagtede hedninger. Samaritanerne var et sært blandingsfolk, der rent historisk blev til, efter assyrerne 700 år f.Kr. havde erobret landet. Jøderne blev dengang deporteret væk og Samaria-landet blev derpå befolket med en masse fremmede folk med fremmed sprog, kultur og religion. På den måde blev Samaria en folkelig pærevælling og et område med blandingsreligion med egen gudsdyrkelse og egne gudeofringer, som stod i direkte konkurrence med jødernes gudsdyrkelse og ofringer i Jerusalem. Ingen normal jøde kom derfor sammen med samaritanerne. Og skulle en almindelig jøde rejse fra Judæa til Galilæa eller omvendt, så tog man almindeligvis en omvej for at undgå området med samaritanerne.

Når evangelisten Johannes skriver, at Jesus måtte tage vejen igennem Samaria, var det altså ikke normalen, for det gjorde jøder bare ikke. Men det gjorde Jesus altså.

Tilbage til kvinden. Hun var altså både letlevende og samaritaner. Som om de to ting ikke var forkerte nok i en jødes øjne, men hun var også kvinde. Det er noget, vi i vore dage kan have svært ved at forstå, men på Jesu tid var det den almindelige opfattelse, at kvinder ikke var selvstændige mennesker, men bare et vedhæng til manden. 'Lovet være du, Vor Gud, fordi du ikke har skabt mig som en kvinde' sådan lyder det i en jødisk morgenbøn.

Og med de ting som baggrund var det helt uhørt, at Jesus satte sig den dag ved brønden for at tale med en kvinde om spørgsmål vedrørende Gud. Altså både det at vedkommende var en kvinde og endda en letlevende en af slagsen og tilmed samaritaner. Men det afholdt ikke Jesus fra at tale med hende og hvoraf vi også kan konkludere, at selv problematiske omstændigheder heller ikke vil afholde ham fra at tale med os i dag. Ingen er på forhånd afskrevet.

Det er alt sammen det første vi kan lære i dag. Og så kommer det andet. Nemlig at Jesus i den samtale vil føre os til sandheden. Sandheden om os selv og vores liv. Men hvordan får man taget hul på så stort et emne? Samtalen mellem Jesus og den samaritanske kvinde starter ret naturligt med det nærmest foreliggende, nemlig brøndens vand. Jesus beder hende om noget at drikke, og hun undrer sig over, at han, en jøde, vil bede hende, en samaritansk kvinde, om vand. Det får så Jesus til at sige, at hvis hun virkelig kendte ham, ville hun bede om ham om levende vand. Det vil sige vand af en helt anden karakter.

Kvinden begynder at få en fornemmelse af, at samtalen måske er ved at tage en uvis drejning, så hun svarer Jesus med en kvik bemærkning: du har jo ingen spand, så det kan du ikke give mig. Men Jesus holder hende fast: 'den, drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv'.

Kvinden værger forvirret for sig og forsøger sig igen med en kvik bemærkning: Giv mig det vand, så jeg slipper for at trave herud hver dag.

Nej, hun er ikke nem at snakke med, der foregår en stille kamp mellem de to. Men så ser Jesus pludselig på hende og sagde: Gå hen og kald på din mand, og kom herud.' og den bemærkning viste sig at være en fuldtræffer. For Jesus gennemskuer hende og hendes liv med mange mænd og afslører dermed sandheden om det elendige liv, som hun har levet.

Og dermed handler teksten ikke om stedet ved en brønd, men om hvordan vi ser på os selv og om vores forhold til Gud, og om at Gud skal tilbedes i ånd og sandhed - det vil sige ærligt og redeligt.

Dermed handler den historie ikke bare om Jesus og den samaritanske kvinde ved Jakobsbrønden og hendes undvigelsesmanøvre. For mon ikke vi hele tiden kan høre, at historien også handler om os? Denne kvinde kunne også hedder Petersen eller Andersen eller Jensen. For hun er os ikke fremmed. Vi har hende i os, hver eneste af os. Med en lyst til at snakke uden om selve sagen.

Og Jesus optræder på samme måde i dag. Han vil have os til at se sandheden i øjnene, altså vedgå os den måde, vi har levet vores liv på. Det kan godt være vi vægrer os for at høre det, for sandheden kan gøre os bange. Men den sandhed, Jesus Kristus, vil have frem, er en god sandhed - en frugtbar sandhed. Det ser vi i samtalen ved brønden. Når Jesus afslører det liv, hun har levet, var det for kærlighedens skyld. Ikke for at krænke, ikke for at knuse, ikke for at rive ned. Men for at bygge op. På samme måde vil han også afsløre det liv, vi har levet, og vi skal bestemt ikke værge for os, for den sandhed, der er tale om, er ikke farlig, den er ikke negativ. Den sandhed om mit liv, Jesus vil have mig til at vedgå, er den, at vi ikke skal lyve for hinanden eller for os selv, for det gør os ufrie. Næ som Jesus siger et sted: I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.

Og det er egentligt hovedpointen til i dag:

At Jesus er den, der konfronterer os med sandheden om os selv og vores forholdet til Gud. Og om hvordan Gud sætter mennesket i frihed, blot vi vedgår sandheden om os selv og det liv vi har levet.

Da ville vi kunne gentage ordene: I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring