Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 22. januar 2012

3. søndag efter Hellig Tre Konger

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Herren svarede: »Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.

Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.«


Luk 17,5-10


Den tekst vi lige har hørt falder i to afsnit.

Det første afsnit handler om at have tro.

Det andet afsnit, nemlig lignelsen om tjeneren og hans herre, handler om at være tro, eller at være trofast.

I første afsnit hører vi, at disciplene kommer til Jesus, deres herre og mester, som de står i lære hos, og de siger: Giv os en større tro. Vi kan måske synes, at det er noget mærkeligt noget at bede om. En flok lærlinge, der går til chefen og spørger om en større tro.

De spørger ikke om mere i løn eller anden aftale, ikke om flere rettigheder, ikke om mere ferie og fritid, men om en større tro. Hvad er det for en tro, de vil have mere af?

Ja - det må være troen på det 'projekt', de er med i. Nemlig projekt 'Guds rige', som Jesus er kommet med. Måske er de kommet i tvivl om fremtidsudsigterne og om hvorvidt de skal fortsætte. Så det, de beder om, er at Jesus skal overbevise dem om, er at de har valgt rigtigt ved at forlade alt og følge ham. Overbevise dem at det er det rigtige vej de har valgt.

Ja - for selv for den mest hengivne og trofaste discipel kan komme i tvivl. Meningen kan blive væk for enhver, så man må spørge: Hvad er det lige, jeg har gang i? Hvad laver jeg i grunden her?

Men til forskel fra os, så havde disciplene jo Jesus lyslevende hos sig. De gik op og ned af Vorherre dagligt. De kunne snakke med ham, og følge med i, hvad der foregik omkring om ham.

Og det var ikke småting, de blev vidne til. De så, at mennesker, der var ramt af forskellige lidelser, blev helbredt, og at mennesker, der manglede livsmod og tro på sig selv, fik livsgnist og værdighed tilbage igen.

De så at mennesker, der kom trætte og krumbøjede til Jesus, fik smilet tilbage sammen med tilliden til, at der også var en fremtid for dem. De så med andre ord, at Jesus gjorde underværker og mirakler.

Og som månederne gik kom disciplene til mere og mere at tro på, at Jesus virkelig er Guds søn. Så indholdet af deres tro efter hans død og opstandelse i påsken var, at Jesus virkelig er frelseren og forløseren.

Og det har jo også været troens indhold op til nyere tid. Men det er som om, at Jesus i dag er blevet os fjern. Vi har ikke vandret med ham, talt med ham i egen lyslevende person ligesom disciplene har.

Og når vi taler om tro, så er det nu om dage ikke nødvendigvis Jesus, der er indholdet af troen. Troen opfattes som noget, der kan fyldes så meget forskelligt indhold i.

I dag er det blevet mere almindeligt at bruge udtrykket - salig er enhver i sin tro. Det betyder sådan omtrent - lad folk tro, hvad de vil. Det er ikke værd at skændes om. Min tro kan vel være lige så god som din.

Udtrykket enhver er salig i sin tro stammer egentlig fra Frederik den store af Preussen. Kort efter sin tronbestigelse og under indtryk af religionskrigenes ragnarok i 1600 -tallet skrev han: 'Her er det tilladt enhver at blive salig på sin vis'. Altså ikke mere blodsudgydelse på grund af tro, ikke mere ufred på grund af dogmatiske stridigheder og spidsfindigheder.

Og den tankegang - 'enhver bliver salig i sin tro' har i den grad præget europæisk åndsliv i årenes løb og det endda i stigende grad. Og det er vel ikke mærkeligt, at magthavere som ham har sagt: Ikke mere ævl og kævl, hysteri og vold, og pindehuggeri om tro. Ikke så sært at folk som Frederik den store af Preussen har villet skære igennem og give alle ret til deres individuelle tro, bare for at få fred. Enhver bliver salig i sin tro. Men der er jo også en bagside ved det udtryk og den tankegang - enhver bliver salig i sin tro. For hvad er det den lille sentens siger? Den siger, at jeg kan få lov til at hyppe mine egne idéer i fred og ro. Og hyppe min egen idé om, at min tro er den rigtige. Men mange konflikter på arbejdspladser, i familier, med naboer udspringer af troen på, at det er mig, der har ret. Og deraf følger så, at de andre er forblindede, for de kan ikke se min tro, og derfor nægter de mig den ret, jeg har. Sådan kan der også gemme sig en ufordragelighed og fanatisme i den lille sentens enhver bliver salig i sin tro, fordi vi vil hævde den og sige, det er mig, der har ret, og de andre har uret.

Når man taler om tro på den måde, er der ikke meget tilbage af Kristus i troen.

Enhver er salig i en egen tro og enhver kan søge sine egne veje til Gud. Det er blevet den almindelige opfattelse.

En sognepræst sagde for et par år siden: 'Hos os har Gud vist sig i Jesus Kristus', og tilføjer så: 'som måske kun er én af mange veje til Gud.'

Dertil vil jeg sige, at der ingen veje er til Gud, der er kun hans brydsomme vej til mennesker. Gud findes ikke! Gud finder. Brorson siger det på denne måde: Jesus, sit får, det fortabte har fundet og han tydeliggør dermed, at det er Gud, der kommer til mennesket - ikke omvendt. Eller for udtrykke samme bevægelse kunne man nævne den smukke amerikanske hymne ' Amazing grace' - forunderlige nåde, hvor der står: I once was lost, but now I am found' De ord hentyder til Jesu lignelse om hyrden, der forlader 99 trygge får for at lede efter det forsvundne og redde det. Og det bliver fundet.

Nu har jeg talt om at have tro - det første afsnit - nu skal vi videre til næste afsnit - om at være tro.

Prædiketeksten til i dag er nok ikke en af dem med størst appel. Det er noget anstrengt, noget forældet over den: skildringen af forholdet mellem herre og tjener giver jo meget mening i nutiden.

Men teksten handler heller ikke så meget om forholdet mellem herre og tjener, men snarere om at være tro. Men skulle man endelige sige noget om herre-tjener forholdet, så er det jo også værd at huske på at ordene i evangeliet til i dag er fortalt af en mand, som skærtorsdag aften gjorde sig selv til sine disciples tjener, der ydmygt vaskede deres fødder. Ja en herre, der selv blev tjener, da han langfredag blev ydmyget og nedværdiget så dybt, at kun billedet af det umælende, værgeløse lam, der føres til slagtebænken, kan beskrive hans skæbne. Dette menneske, Jesus Kristus, siger egentligt, at tro i dybeste forstand er at udføre den ydmyge tjeneste, som enhver er kaldet til, og ikke engang få tak for det.

På denne søndag tales der om tro på forskellige måder, der supplerer hinanden. I epistlen fra Hebræerbrevet defineres tro sådan her: Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke kan ses. Mens der i evangeliet til i dag tales om tro - som både noget der kan flytte bjerge og om at være tro, forstået som hengivelse til de opgaver, der nu engang er et menneske pålagt.

Altså er tro ensbetydende med troskab og trofasthed, ubetinget troskab i mod den opgave, som ligger lige for, trofasthed imod det daglige livs krav.

Det som teksten altså vil sige med sit tjenerbillede, er at vi som mennesker henvises til tjenerens rolle, til at tjene Gud, tjene næsten, til at tjene livet: vores børns, vore nærmeste, vort eget. Jesus taler ikke om - at enhver er salig i sin tro. Han taler derimod at være livet og vor egen nære verden tro, i troskab og trofasthed. Kun ved at sige ubetinget ja til den hverdag og det, der er pålagt os at gøre i den, bliver glæden stor, ja høj som sommerhimlen og smilet varmt - som en forårsdag efter regnskyl.

Nej - tanken om enhver er salig i sin tro er en gold vej. Tanken om selv at søge Gud er en gold vej. At tro på Jesus Kristus er at modtage den Gud, der kommer til os med sit ja- og som henviser os til et liv troskab mod vores egen nære virkelighed.

Dette budskab, som jeg plæderer for, kan sammenfattes i et vers i en højskolesang af H. V. Kaalund, der lyder sådan:

På det jævne, på det jævne
-ikke i det himmelblå
Der har livet sat dig stævne
Der skal du din prøve stå!
Alt, hvad herligt du kan nævne,
Alt, hvad højt din sjæl kan nå,
Skal hernede på det jævne
Fast sin rod i livet slå.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring