Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag 05. april 2012

Skærtorsdag

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.«

Joh 13,1-15


Som mange af sikkert ved, så er jeg lige vendt hjem fra et ophold i Kenya, der har varet en måned. Her hjemkommet fra rejsen er krop og sjæl stadig fyldt af mange slags indtryk og oplevelser. Først og fremmest har jeg allermest lyst til at sige én ting her fra prædikestolen: I kan ikke forestille jer hvordan kristendommen og kirken bruser af liv i Kenya! Kirkerne i Kenya er fulde af liv. Målt på antallet af kirkegængere hver eneste søndag, og målt på antallet af døbte og antallet af kirker i bare den mindste provinsby, så man sige, kristendommen og den kristne kirke er stærk og blomstrende - og den har vokseværk. Når man rejser fra et land som Danmark, hvor den danske folkekirke står overfor så mange udfordringer og vanskeligheder i disse år, så er det en simpelthen en fantastisk oplevelse, at se hvordan kirken stortrives og sitrer af liv og engagement - ikke bare i Kenya, hvor jeg har været, men efter sigende i store dele af Afrika. Og du kan se og høre det alle vegne dernede: I gadebilledet ser du utallige bibelske henvisninger, citater af Jesus, på lastbilens bagsmæk, Try Jesus - he will make a difference for you. Bibelske sentenser står på væggen i butikkerne, på cykler og motorcykler. Overalt ses de bibelske udtryk, der afspejler, at kenyanerne er et meget gudsfrygtigt folkefærd. Du kan høre det i sproget - 'God bless you' siger de - Gud velsigne dig. Dernede er den kristne kirke ikke i tilbagetog, men i stor, stor vækst. Og jeg vil tro at den lyse kristne forkyndelse har været med til at danne den smilende kenyanske folkesjæl - dette smilende og høflige folk, som man almindelighed møder på gaden.

Jeg har boet i en by, som hedder Karatina, som er en by på ca. 10.000 mennesker, der ligger i det centrale højland i Kenya, nogle timers kørsel nordøst for hovedstaden Nairobi. I byen ligger kirkerne med 200 meters mellemrum - disse store blikskure med plads til fra 50 til1000 mennesker er godt fyldt hver søndag. Hver søndag står der en mand med et keyboard og en rytmeboks og så kan den timerlange gudstjeneste begynde med rytmisk musik og sang, måske lidt dans, bøn og trosbekendelse og lange prædikener. Der er kristne af mange slags: katolikker, presbytianere, pinsekirkefolk, baptister og lutheranere og flere konfessioner kunne også nævnes.

Men fælles for dem alle er, at de, ligesom os, også samles i her i påsken. Og samles i dag for at markere det særlige ved denne torsdag i dag, som vi kalder skærtorsdag. Jeg er ret sikker på, at i Kenya vil kirkerne være ekstrafyldte i dag, de er kommet for at høre ordene af Jesus, da han vasker fødderne på disciplene, de vil høre om disciplens Peters modstand mod det Jesus her gør, og endelig vil de høre i dag, hvad det betyder, at Jesus har vasket disciplenes fødder. Ordene om fodvaskningen er hentet fra Johannes evangeliet og de skal naturligvis høres på denne kalenderdag, denne skærtorsdag, hvis navn betyder 'renselsesdag' og referer direkte til Jesu vaskning af disciplenes fødder. Skærtorsdag handler det om fodvask, om renselse og om renhed.

Hvad vil det i grunden sige at være ren? Ja - man kan komme nyvasket ud af badet og føle sig ren. Man kan også have en ren samvittighed, hvis man ved, at man er uskyldig i en sag. Hvis man ikke er ren på den ene eller anden måde, så er det ofte noget, som man ikke har lyst til at tale om.

I Kenya talte jeg med en chauffør, da vi - i en taxi - var på vej til Nairobi. Hans navn var Tony. Han var pinsekirke-mand. Han fortalte om renhed og renselse som en måde at leve på som kristen. Jeg lyttede, medens han talte og kørte bil samtidigt. Han gestikulerede med store armbevægelser - i de stærkt trafikerede gader i Nairobi. Han havde biblen i en lille læderindbundet udgave liggende i et rum i instrumentbrættet i den støvede bil. Den var slidt, kunne jeg se. Den blev brugt dagligt - ingen tvivl om det. 'Som kristen kan man ikke ryge eller drikke alkohol', sagde han. Før han blev kristen havde han levet liv med rigeligt mængder af alkohol og et stort forbrug af tobak. Men efter hans omvendelse til kristendommen og efter sin kristne dåb, så havde han lagt liv sit liv om. Han røg ikke mere og han drak ikke alkohol mere - overhovedet. 'Vores krop skal være som et rent tempel - det skal ikke besudles med alkohol og tobak, det er hvad Jesus kræver af os', sagde han til mig. Forinden havde jeg hørt fra en anden mand, at folk, der vedvarende drikker alkohol kan blive smidt ud af de kirkelige fællesskaber i Kenya. Der var flere af de ting chaufføren sagde, som jeg godt forstod. Men der var også nogle ting jeg ikke forstod. Det lød næsten som om han mente, at når Jesus taler om renhed og renselse, så betyder det, at vi, hans disciple, skal leve i pletfrihed og ulastelighed. At vores liv skal være tip-top i orden. Det lød til at være chaufførens holdning. Men er det det Jesus siger- i forbindelse med den fodvaskning vi hører om i dag? Det er jo også kristne herhjemme, der stiller disse krav om pletfrihed og ulastelighed til sig selv, og derfor afholder de sig måske ofte fra at gå til alters - hvad man ikke kan fortænke dem i, for hvem vil stå model sådan nogle krav? Men når vi læser stykket om fodvaskningen, så kan vi jo se, at det ikke er disciplene, der gør noget. Det er Vorherre, Jesus, der gør noget for disciplene. Han vasker deres fødder. Og de bliver rene. I samme forstand kan man sige, at vi bliver vasket rene i dåben - overfor Gud. Uanset hvad vore sind og krop har båret på, så bliver vi efter dåben ikke mere for urene til at møde Vorherre. Ligesom Jesus har renset sine disciplene én gang for alle - for deres synder - med fodvaskningen, sådan renser han os først med dåben - og siden hen renser han os - i nadveren - for al ny synd vi pådrager os . Derfor er du altid velkommen ved alteret. Ved alteret siger Vorherre. 'Her er plads, også for dig'. Når brødet rækkes og vinen hældes op, siger han: 'Her har du mig, her får du mig'. Her er også plads til den lastefulde, den svigefulde, den uperfekte. Så herfra vil jeg sige til den chauffør fra Nairobi, at der også kan findes en plads til den lastefulde - i Gudsrige. Jeg vil sige til chauffør, at enhver, der kender sig selv og det liv, han/hun har levet og står ved det, er også indbudt til Vorherres bord.

Lad dette være de sidste ord fra en luthersk præst, som altså just er hjemkommet fra det varme Afrika, og som i dag skulle prædike over evangeliet om fodvaskningen til skærtorsdag, og i disse mine ord er der altså også, som I kan høre, en teologisk bemærkning og hilsen til en chauffør og pinsekirkemand fra Kenya.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring