Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag 13. maj 2012

5. søndag efter påske

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, dét du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.«

Joh 17,1-11


Uddraget, som I lige har hørt her, er hentet fra Johannesevangeliet fra de såkaldte afskedstaler, der fandt sted skærtorsdag aften. Sagen er, at Jesus står foran at skulle tage afsked med sine disciple, og han overvejer deres situation efter påske. Nemlig hvordan skal disciplene leve, når han er vendt tilbage til himlen og ikke længere færdes iblandt dem? Det er spørgsmålet og derfor handler teksten i grunden om, hvad det vil sige at være en kristen i verden.

Hvad sker der, når Kristus forlader verden? Ja så kan man enten stadig holde fast i ham - eller - man kan forlade ham. Enten siger man - 'Han er min frelse i liv og død' -eller også siger man: 'Jeg må frelse mig selv og verden'. Hvis jeg holder fast ved, at jeg må frelse mig selv, så står alt og falder med udfaldet af min kamp. Så kommer jeg til at ligne Atlas fra den græske mytologi, ham, som var tvunget til at bære den hele verden på sine egne skuldre. Det er en lidet attråværdig stilling, hvor man ikke længere har hænderne fri til at gøre gavn i verden.

Nej kristeligt set gælder det jo, at vi ikke skal leve af verden, men derimod suge kraft og næring til os fra evigheden. Netop fordi et kristent menneske ikke skal være som Atlas i den græske mytologi er det muligt at virke og handle i verden - eller som Paulus skriver et sted i 2.korinterbrev '.. og se vi lever som tugtede, men ikke pint til døde, som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har - og dog ejer alt'. Disse linjer taler om, hvad det vil sige at leve som kristen, efter at Kristus er vendt hjem til sin himmel.

At leve i verden - men ikke af verden. Som præst møder man jævnligt mennesker, der henter deres åndelig næring uden for dem selv. Altså i en tro på noget, der er større end dem selv. Det vil jeg gerne give et eksempel på.

Der var en episode ved en mindesammenkomst for en del år siden. En gammel mand var død. Han havde været syg i en lang årrække. Hans kone havde passet ham, skønt han i udtalt grad led af demens. Han havde været fuldstændig afhængig af sin kones hjælp. Hun måtte passe og pleje ham, made og hjælpe ham i alle henseender. Ja hun gjorde faktisk alt for ham - for selv kunne han ikke noget mere. Skulle man være lidt højetidelig, så kan man sige, at hun handlede i tro.

Under denne minde-sammenkomst sker det så, at en bekendt rejser sig og holder en tale, hvori han bl.a. siger, at nu kan enken da endelig komme til at nyde sin frihed og leve sit eget liv. I det øjeblik han siger det, går der et gib igennem enken! Hvorfor gør der det? Ordene er jo ikke sagt i nogen ond mening. For den, der så det hele ud udefra, kunne det lyde rigtigt nok, at nu fik hun som enke frihed til at leve sit eget liv i stedet for at stille sig til rådighed for sin stærkt svækkede mand - i snart sagt 24 timer i døgnet. Alligevel var ordene på alle måder malplacerede, som også enkens reaktion fortalte ( det skal jeg vende tilbage til).

Se - der er et sted i Matthæus evangeliet , hvor der står: 'mit åg er godt og min byrde er let'. Hvad betyder det, at en byrde kan være let? Det betyder i hvert fald ikke, at al nød og elendighed med et fingerknips er ude af verden og bliver erstattet med lutter fryd og glæde.

Vorherres ord udtrykker nemlig ikke kun noget så banalt, at lette byrder er lette og tunge byrder er tunge. Nej forholdet er, at en byrde, som ved første øjekast tager sig tung ud, i virkeligheden kan være let. For hvis den tunge byrde nu er det kæreste man ejer, så er byrden jo i vis forstand let, eftersom man bærer den frivilligt og med glæde. Det, som det drejer sig om, er nemlig måden, man bærer byrden på, og dermed den indstilling, man har til det, der skal løftes.

Og det var derfor, at der gik et gib igennem enken ved minde-sammenkomsten. Hun havde haft et godt liv med sin mand, indtil han- i en relativ ung alder- blev syg. Vi kan måske synes, at det var en ond skæbne, hun havde fået, at skulle passe sin syge mand døgnet rundt. Men det er jo ikke os, der har passet hendes mand og hun havde aldrig beklaget sin lod. Hun kunne fastholde den holdning, at byrden har været hende gavnlig og meningsfuld, også selvom hendes pasning af ham ikke førte til noget håndgribelig resultat eller nogen mærkbar forbedring. Når der så til mindesammenkomsten rejser sig en mand og siger, at nu må hun da være lettet for en stor byrde, nu hvor hun ikke længere har sin syge ægtefælle at tage hensyn til, så er ordene temmelig malplacerede, fordi de sætter spørgsmålstegn ved den tro eller den holdning, som igennem mange år og lange dage har båret det ægtepar igennem alderdommens kriser.

For om denne enke kunne man sige, at hun levede i verden, men ikke af verden. Hun havde fæste på noget, der ikke forgår med denne verden, og derfor kunne hun troligt og trofast tage hendes opgave på sig i denne verden - uden at kny og jamre.

Og det er netop en pointe i evangeliet. At- skal vi -leve ret i denne verden, så er det afgørende for os, at vore fødder har fæste på noget, som ikke forgår med denne verden. Ja netop den faste grund, der gør os livsduelige. Som Jesus siger i dagens tekst: 'Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig, Hellige Fader, hold dem fast ved dit navn'.

Ja det er sandt - vi skal leve i verden, men ikke af verden.

Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring