Link til kirkekalenderLink til menu

Søndagens prædiken (Arkiv)

Torsdag 17. maj 2012

Kr. Himmelfart

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde til dem: »Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag. I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.« Han tog dem med ud af byen, hen i nærheden af Betania, og løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen. De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud.

Luk 24,46-53


Da verdens første austronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 som det første menneske, havde været på rumrejse med rumskibet Vostok 1, kom han tilbage til jorden, sagde han noget, der vakte stor opsigt. Han fortalte den undrende verdensoffentlighed, at nu havde han altså været ude i rummet og han havde brugt sine øjne flittigt deroppe og studeret rummet med skarpe kikkerter. Men han havde lige godt ikke set så meget som skyggen af hverken Himlen eller af nogen Gud. Så nu måtte enhver da vide, at religion og Gudstro var det rene opspind. Se - det er et temmelig plat budskab at komme med. For ethvert fornuftigt menneske ved vel nok, at selv hvis man i rumraket flyver til månen eller til Mars, så er man ikke kommet Gud eller Himlen en millimeter nærmere. For Himlen er ikke noget sted, man kan sende rumskibe hen. Eller for at sige det endnu tydeligere: Himlen er ikke noget sted.

I tiden løb er der også lavet mange vittigheder om dagen i dag - Kristi himmelfartsdag, som så kaldes Kristi Luftfartdag eller Kristi rumfartsdag, eller hvor man har talt om Jesus som den første astronaut, men den tale går fejl af sagen, fordi Himlen er ikke noget sted på stjernekortet, ja er slet ikke noget sted.

Himlen er noget helt andet, lad os kalde det en anden dimension. Og så er det klart, at man ikke kan udpege Himlen på et astronomisk kort og sige dér eller dér. Men om himlen kan vi sige som det hedder i et vers af salme 680:

Verden ejer ingen lyst,
som kan fylde dette bryst,
men når du mig bliver nær,
Himlen alt jeg ejer her.


Sådan er himlen. Himlen er at være Gud nær.

Det var der en anden russer, der vidste noget om. Nemlig forfatteren Dostojevskij. Jeg har godt nok brugt den historie én gang før, men der er en dialog i en hans store roman forbrydelse og straf mellem den prostituerede pige, Sonja og morderen Raskolnikov. Og der er et lige uddrag vi lige skal høre her. De to sidder i Sonjas fattige værelse og taler sammen.

Beder du meget til Gud Sonja?, spørger Raskolikov hende.

Sonja tav; han stod ved af siden af hende og ventede på svar.

' Hvad ville jeg være uden Gud', hviskede hun uden tøven.

' Og hvad gør så Gud til gengæld for dig?' fortsatte han sit forhør.

Sonja tav igen, som kunne hun ikke finde svar.

'Alt gør han for mig', svarede hun hastigt og slog øjnene ned.

På hendes kommode lå en bog. Det var Det Nye Testamente. Bogen var gammel og slidt, indbundet i læderbind.

'Hvor er det sted om Lazarus?' spurgte han pludseligt. 'Hvor står det skrevet om Lazarus' opvækkelse?' 'Find mig det, Sonja.'

Hun så hastigt på ham fra siden.

'Ikke dér, det står i det fjerde evangelium', hviskede hun alvorsfuldt uden at røre sig.

'Find stedet og læs for mig'. Han satte sig med albuerne støttet mod bordpladen.

Sonja slog i op bogen og fandt skriftstedet. Hendes hænder skælvede, stemmen svigtede hende, da hun gav sig til at læse om Jesus, der opvakte den døde Lazarus. Hvert ord i beretningen handlede jo også om hende selv. Hun havde en klump i halsen mens hun læste de første vers. Men efterhånden nåede hun til ordene om det største af alle undere, det uhørte, og en følelse af en mægtig triumf, greb hende. Hendes stemme fik en skøn malmfuld klang, en klang af sejr og fryd, og tog til i styrke. Linjerne svømmede for hende, men hun kunne dem udenad. Hun læste for Raskolikov, der sad ubevægelig og lyttede til ordene - uden at røre sig. Han så ikke på hende.

Sonja kom til de ord om Jesus, der stod ved Lazarus' grav. Jesus råbte med høj røst ' Lazarus kom herud! Og den døde kom ud...

Det sidste læste hun i henrykkelse, med høj stemme, gysende, som om hun så det med egne øjne.

'Det er alt om Lazarus' opvækkelse' hviskede hun hastigt og mut med hovedet bortvendt. Tællepråsen begyndte allerede at blafre nede i den skæve stage og kastede sit døsige skær over morderen og skøgen, der her i det usle kammer var så sælsomt forenede under læsningen af Biblens ord.

Se - det var et eksempel på hvordan Himlen kan se ud. Den er altså ikke noget bestemt sted på jorden eller i universet. Men Himlen er Guds nærhed, som den her blev erfaret af en morder og en prostitueret, som pludseligt fik liv og salighed skænket i et usselt kammer.

Eller igen som i salmen:

Men når du mig bliver nær
Himlen alt jeg ejer her.


Menneskelivet er åbent - for det samme kan opleves af hvert et menneske, hvor som helst, i livet og i døden.

Og nu kan vi begynde at forstå hvad meningen er med Kristi himmelfartsdag. Jesus skød ikke op fra jorden som en raket eller et rumskib. Men han gik over i den helt anden dimension, som vi kalder Guds nærhed.

Den Jesus, som disciplene havde fulgt med, var jo et menneske, der som alle andre var bundet fysisk af tid og sted. Han kunne lige som alle andre mennesker kun være ét sted ad gangen. Han var bundet af stedet om det så var Galilæa, eller Samaria eller Judæa. Og på samme måde var han også bundet af tiden. Men ved sin himmelfart tog han nu afsked med alt det, som bandt ham. Og Han gik over i Guds usynlige verden, ubundet af tid og sted, for altid at være nær hos hver eneste af sine disciple. Himmelfarten skete ikke for at forlade dem, men for altid at være dem nær, nær hos hver eneste af dem, hvor de end måtte befinde sig.

I teksten står der at Jesus og blev båret op til himlen, men det skete altså ikke for at han ville forlade menneskene, men derimod for at han altid være dem nær. Ligesom han drog ned, helt ned til Sonja og Raskolikov i historien vi hørte.

Derfor er Kristi Himmelfarts dag ikke nogen sørgedag og afskedsdag. Det var den heller ikke for de første disciple. Vi hørte tværtimod at ' fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem'. Ja - det er klart, for nu var han med dem alle dage indtil verdens ende. Nu usynligt nærværende, men den samme Jesus - til alle tider og på alle steder.

Derfor er Kristi himmelfarts dag, stadig en vigtig helligdag - osse i disse tider, hvor nogle politikere måske vil fjerne nogle af helligdagene, dagen er vigtig, fordi Jesus drager til sin himmel hvorfra han kan komme og være os alle nær.

Man kunne sige - uden Kristi Himmelfart - ingen gudstjeneste. Hvis ikke han var os nær, hvis ikke det er gudsnærvær vi kan opleve til gudstjenesten, så dør gudstjenesten.

Man kunne også sige: uden Kristi himmelfart - ingen kristendom. For kristendom er, når det skal siges superkort, at leve sit i Jesu Kristi nærhed. Han nærhed i glæde og i sorg, i lykke og i ulykke, i opgang og i nedgang, i medgang og modgang, i hans nærhed. Hans nærhed som den røde tråd igennem det hele, er det at være et kristent menneske.

Den, som vil opleve Himlen, skal altså ikke stå og glo opad eller fræse af sted i et rumfartøj. Den slags bringer ikke noget menneske en millimeter nærmere Himlen. Nej Himlen opleves på en helt anden måde, fra en anden dimension.

Eller sagt med salmens vers igen:

Verden ejer ingen lyst,
Som kan fylde dette bryst,
Men når du mig bliver nær,
Himlen alt jeg ejer her.


Amen.


Kirkekalender
Søndag 03. oktober
18. søndag efter trinitatis
Særslev:14.00
Ved Nete Ertner Rasmussen
Ejlby:
Melby:
Se flere datoer

Information
Afstandskravene er ophævet i Folkekirken fra og med lørdag d. 14. august. Det betyder, at der nu ikke længere er nogen begrænsning på, hvor mange der må være inde i kirkerne ad gangen. Kort sagt: Vi må fylde kirkebænkene, synge og holde gudstjeneste og kirkelige handlinger, ligesom vi gjorde før corona-epidemien.

Arrangementer
Babysalmesang
- på en ny måde

Den 1. onsdag i hver måned
i Særslev Kirke kl. 10.30
Babysalmesang er sang og rytmer for babyer op til ca. 1 år og deres forældre. Vi synger børnesange o....
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021
Prædiken i Særslev Kirke 26. september 2021 17. søndag efter trinitatis v. sognepræst Gunvor San....
Læs mere
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021
Prædiken ved høstgudstjeneste i Melby Kirke 19. september 2021 16. søndag efter trinitatis v. s....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
TILLYKKE til vores konfirmander
TILLYKKE til vores konfirmander Den 29. august og 5. september var der konfirmation i Særslev Kir....
Læs mere
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag!
Julehjælp - ansøg om julehjælp eller giv et bidrag! Menighedsplejen i Særslev-Ejlby-Melby sogne t....
Læs mere
Kommende møder:
07. oktober 2021 kl. 19.00
02. november 2021 kl. 19.00
01. december 2021 kl. 19.00

Nyt fra graveren
Kirkegårdene
Kirkegårdene Der er sket store forandringer på vore kirkegårde det seneste par år. Der er blevet....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring